Afhandlingen undersøger indholdet og udviklingen af den portugisiske inkoative verbalperifrase bestående af [form af começar] + indleder (a/de/ø) + infinitiv, (henholdsvis a-konstruktionen, de-konstruktionen og ø-konstruktionen). Undersøgelsen foretages ud fra et diakront og paradigmeorienteret perspektiv.
De inkoative verbalperifraser har over en periode fra 1200-1800 haft en varierende brug af infinitivindledere, og identiske konstruktioner kan således have haft flere måder at indlede infinitiv på. Der er diakront og synkront set varierende indledere i inkoative konstruktioner på fransk, spansk, portugisisk og italiensk.
Jeg identificerer i denne afhandling et synkront binært paradigmatisk system baseret på forskelligt, indbyrdes afhængigt indhold af de-konstruktionen og a-konstruktionen på tidligt portugisisk. En sammenligning med konstruktionernes forhold på italiensk, fransk og spansk viser, at den portugisiske konstruktions udvikling er særegen.