Engerom > Forskning > Forskningstemaer > Forskning i historie

Forskning i historie og samfundsforhold
ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

2. Forskning i historie / samfundsforhold
2.1. Europas historie i det tyvende århundrede
2.2. Storbritannien og Danmark
2.3. Kolonihistorie samt samfundsudvikling og identitetsprocesser i de tidligere kolonier
2.4. Amerikanske historie og samfundsforhold i det 19. og 20. århundrede

Se også det øvrige forskningstemaer:
1. Forskningen i litteratur
3. Forskningen i sprog

2. Forskning i historie / samfundsforhold

Gruppen af historie/samfundsforhold består af 14 fastansatte forskere. Deres daglige virker dækker over et meget bredt spektrum af forskningsområder og undervisningsområder. Vore genstandsområder dækker over seks kontinenter og flere århundreders historie og samfundsforhold. Vi har konstateret at vi er ansvarlige for en meget stor del af projekt- og specialeproduktionen, hvilket reflekterer den skævhed der er mellem studenterinteresse og forskningskapacitet.

Trods meget forskelligartede forskningsfelter (ofte understøttet af blot én enkelforsker) har vi været i stand til at identificere følgende fælles områder som vi påtænker at profilere os med i de følgende år.

2.1. Europas historie i det tyvende århundrede

Med en stærk faglig og forskningsmæssig baggrund i Vest- og Sydeuropas mange nationale sprog og kulturer ser Institut for Engelsk, Germansk og Romansk det som en af sine vigtigste opgaver at forske i den ændrede rolle som de enkelte europæiske lande og Europa som helhed har gennemløbet op igennem det 20. århundrede. Siden opdagelserne og dannelsen af de koloniale imperier omkring år 1500, fulgt op af den egentlige imperialisme i det 19. århundrede, har Europa været vant til at se på verden og på sig selv i et eurocentrisk perspektiv. Med det 20. århundredes to verdenskrige, der ofte anskues som én lang europæisk borgerkrig, blev kontinentet kastet ud i en lang selvransagelsesproces, der efter 1945 og den kolde krigs deling lagde præmisserne for et nyt europæisk projekt, der konstrueredes som del af en mere sammenhængende verden og måtte medtænke, hvad der i de enkelte landes historie, kultur og samfundsindretning havde bidraget til katastrofen.

Hvordan de enkelte vest- og sydeuropæiske nationer reagerede på disse udfordringer rejser en række spørgsmål, der vedrører samfundenes institutionelle og intellektuelle udvikling, deres bindekræfter og konflikter, samt kulturelle præg og interkulturelle relationer. I samme grad vil disse spørgsmål være ledsaget af et behov for en afklaring af de relevante teorier og begrebsdannelser omkring følgende fænomener med deres mange nationale variationer, som fx nation og nationalisme, europæisk integration og national mangfoldighed, stat og civilsamfund, demokrati og vækst, de intellektuelle og magten, politik, medier og forbrugerkultur, mm.

Områder, der aktuelt er fokus på:

• Totalitarismen i dens forskellige varianter som fascisme, nazisme og kommunisme.
• Forholdet mellem medierne og de politiske formers udvikling, som det fx har markeret sig i Italien.
• Populærkulturen og dens medvirken til skabelsen af både en national og en fælles europæisk identitet.
• De europæiske intellektuelle med særlig fokus på deres grænseoverskridende netværk og meningsudveksling.
• Flere af Instituttets lærere er engageret i Københavns Universitets satsningsområde 'Europa under forandring', der er blevet igangsat i 2005 og vil fortsætte frem til 2008. I dette regi vil der i de kommende år blive arbejdet videre med de europæiske identitetskonstruktioner i et tæt samarbejde med forskere fra bl.a. Det juridiske og Det samfundsvidenskabelige Fakultet.

2.2. Storbritannien og Danmark

Studiet af britisk historie og af britiske samfundsforhold på Københavns Universitet vil næsten uundgåeligt få et komparativt præg. Når forskningen foretages af ansatte med baggrund i studier, hvor dansk historie var i centrum, og når de studerende overvejende består af individer med en dansk historisk og kulturel horisont, er det nærliggende at søge at forstå og formidle britisk kultur ved at sammenligne og kontrastere britisk historisk udvikling og britiske samfundsinstitutioner med danske, nordiske og kontinentale udviklinger. Storbritannien er stadig en betydningsfuld samhandelspartner for Danmark og et vigtigt referencepunkt for kulturel og politisk inspiration for danske kunstnere og meningsdannere.

Inden for gruppen af historikere ved afdelingen for engelsk er der en lang tradition for at dyrke det komparative og kontrastive i forskning og undervisning. Forholdet mellem Storbritannien og Danmark i nyere tid er blevet studeret både på de økonomiske, politiske og kulturelle områder, herunder de to befolkningers stereotype opfattelser af det andet land. Det er ligeledes blevet betragtet som en væsentlig opgave at udarbejde lærebogsmateriale, som sammenholdt den britiske historiske udvikling og moderne britiske samfundsforhold med udviklingerne i Danmark og Norden. Denne er ikke kun af lokal interesse, men kan også siges at udfylde et behov i den internationale forskning inden for Storbritanniens relationer med det europæiske kontinent, hvor interessen ellers overvejende har koncentreret sig om briternes forhold til eksempelvis Frankrig og Tyskland. I samleværket Britain and Denmark: Political, Economic and Cultural Relations in the 19th and 20th Centuries (J. Sevaldsen, ed., 2003), bidrog flere af instituttets ansatte således med artikler, der på mange måder opsummerede instituttets interesse for forskning i dansk-britiske forbindelser.

I de kommende år vil medarbejdernes forskning beskæftige sig med den britiske samfundsmodels historiske betingethed og aktuelle særpræg set i lyset af udviklingen i andre lande i Vesteuropa, herunder de nordiske. På det korte sigt indbefatter forskningsplanerne bl.a. deltagelse i et tværfagligt projekt om begivenhederne omkring det britiske bombardement af København i 1807 (i anledning af den tilstundende 200-årsdag), deres betydning for den danske nationale identitetsdannelse og udenrigspolitiske orientering, og senere behandlinger af denne traumatiske terrorbombning i britisk og dansk historieskrivning.

2.3. Kolonihistorie samt samfundsudvikling og identitetsprocesser i de tidligere kolonier

Som det kendetegner de øvrige fokusområder inden for det overordnede område Historie, Samfund og Kultur, kan heller ikke Europas kolonihistorie og de tidligere koloniers samfundsudvikling betragtes isoleret, men må ses i sammenhæng med globaliseringens praksisser og resultater. Vores forskning er således i empirisk forstand lokalt forankret i de samfund og nationer, som grundet koloniseringen deler sprog med de gamle europæiske metropoler, men bruger ofte teorier om globalisering og nationalisme. Ligeledes foregår vores arbejde selvsagt i dialog med sprog- og litteraturforskningen.

Det karakteriserer vores forskning inden for dette felt, at det har et både historisk og aktuelt perspektiv. Det vil sige, at vi på den ene side søger tilbage til verdens første egentlige globaliseringsbølge, nemlig den europæiske ekspansion, i et forsøg på at afdække den politiske, socio-økonomiske og kulturelle baggrund for denne intervention i andre verdensdele. På den anden side analyserer vi konsekvenserne af den århundredelange kolonialisme for såvel koloni som moderland, samt den udvikling, som har bidraget til at give de tidligere kolonier en nuværende autonom identitet.

Et eksempel på et område, vi de senere år har forsket i, er identitetsdannelse i Mozambique, et område som knytter tæt an til globaliseringsteorier og til teorier om forholdet mellem identitet, sprog og nation.

Et andet eksempel inden for vores forskningsfelt er identitet, demokrati, erindring og glemsel i Bolivia og de sociale bevægelsers status, handlemuligheder og rolle i den politiske og socio-økonomiske udviking på nationalt og kontinentalt plan.

Et tredje kerneområde er de tidligere bosætterkolonier i det Britiske imperium, nemlig Australien, New Zealand, Canada og Rhodesien/Zimbabwe, hvor en transnational 'Britiskhed' var med til at danne myten om en 'Britisk verden'. Her er det særlige interessant at undersøge hvordan afkolonisering underminerede denne identitet, og hvorvidt den Britiske verdens opløsningen var med til at svække Britiskhed på 'hjemmefronten', dvs. i de Britiske øer.

I de kommende år vil vi dels fortsætte arbejdet inden for de områder, vi er specialister i (det spansktalende Latinamerika, det portugisisktalende Afrika, og den 'Britiske verden'), dels indgå i nye typer projekter, der knytter felter som migration, erindring, historiefortolkning og identitet sammen.

2.4. Amerikanske historie og samfundsforhold i det 19. og 20. århundrede

USA's fysiske størrelse og politiske indflydelse gennem moderne og postmoderne tider har foranlediget historiegruppen til at tage udgangspunkt i begrebet diversitet inden for dette vigtige kerneområde. Hvor selve historiestudiet handler om at rekonstruere fortiden kreativt, så eksemplificerer USA's historie denne praksis med dens mange forskellige temaer og koncepter som, f. eks. immigration, industrialisering, kulturtilpasning, internationale forhold, race, etnicitet, klasse og køn. Vores forskning tilstræber at forstå et samfund som har 300 millioner indbyggere (hvor 15 procent er enten første- eller andengenerationsindvandrere). Den fire hundrede år lange europæiske globalisering som både skabte og nu konfronterer amerikaniseringen i det 21. århundrede er et hovedtema som understøtter en række forskellige forskningsprojekter. I det kommende årti vil vi satse på fælles studier inden for følgende områder: Amerikanske samfundsforhold, urbanisering, religiøse udviklinger, det 'Amerikanske imperium', og den amerikanske borgerkrig. Historiegruppen opfordrer til forskningsprojektor som både belyser og forklarer de historiske fortilfælde og nutidige udviklinger i det multidimensionale, multietniske amerikanske samfund og dets kultur.