Det globale Europa – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Engerom > Forskning > Satsningsområder > Det globale Europa

Det globale Europa

Koordinatorer: Stuart Ward, Detlef Siegfried og Morten Heiberg

Det er blevet almindelig udbredt blandt forskere at fremføre, at Europas fortid ikke til fulde kan forstås ved udelukkende at anskue den inden for regionens egne, selvtilstrækkelige og suveræne grænser; at nationalstaten som prisme forvrænger billedet og er uegnet til at behandle de globale dimensioner i Europa, som vi kender det i dag. Tidligere forskeres arbejde bliver ofte kritiseret for at have skabt kunstige skel mellem nationalstaterne og verden uden for Europas grænser.  Ideerne om, at Europas og omverdenens historier ”overlappede”, ”gennemsyrede”, ”indlejredes i”, ”sammenflettedes” og ”omfavnede” hinanden, er nu vidt udbredte, og alle forsøger at gengive, hvor væsentligt det er at anskue det nationale og globale inden for samme analytiske ramme.

Disse tendenser falder dog sammen med en indgroet pessimisme i forhold til det transnationale europæiske projekts fremtid.  Jean-Claude Juncker, EU-kommissionens formand, forbandt i sin tid EU”s succes med den levende erindring om Anden Verdenskrig, og han opfordrede den nuværende generation af europæiske ledere til ”at knytte stadig tættere europæiske bånd”.  Juncker frygtede, at Europa uden levende og personlige erindringer om de to verdenskrige - efter seks årtier med fred - ikke længere ville være i stand til at fastholde disse krige i en fælleseuropæisk kulturel erindring.  Det gjorde han ikke uden grund.

Denne del af forskningen er optaget af det paradoksale i, at et mere og mere globalt Europa stadig forankres i nationale og politiske erindringskulturer. Trods betydelige fremskridt inden for studiet af erindring, sociale bevægelser og Europas imperialistiske projektioner rundt om i verden ligger et kolossalt potentiale stadig urørt hen. Der foreligger også den mulighed at se europæiske kulturer og samfund i et nyt lys ved at betragte dem som transnationale og af en natur, der ikke blot gennembryder grænserne mellem Europa og omverdenen, men også ubesværet transcenderer grænserne internt i Europa.

Ikke mindst efter 1945, da afkoloniseringen begyndte at ændre mange europæiske nationers syn på verden  (uagtet om de havde været kolonimagter eller ej),  fik opfattelserne af og reaktionerne på den stadigt mere omfattende globale konvergens en kraftig indflydelse på forståelsen af den europæiske modernitet inden for politik, økonomi og kultur. Selvom denne paneuropæiske forskningsagenda allerede i en årrække er forsøgt afprøvet på en række forskellige felter, er det bemærkelsesværdigt, at den tilsyneladende først er begyndt at gøre sig gældende efter de politiske stramninger, som krisen i 2008 førte med sig. Hele forestillingen om tunge gældsbyrder, flade vækstrater, faldende indtjening, aldrende befolkninger, massiv ungdomsarbejdsløshed og den konstante trussel om at blive erklæret statsbankerot i Eurozonen repræsenterer utvivlsomt en ny og ustabil periode i den europæiske integrations historie.  Men i et bredere perspektiv udgør den også et væsentligt vendepunkt for den relative velstand, status og indflydelse, som Europa har haft i forhold til resten af verden. 

Aktuelle forskningsemner

Detlef Siegfried: Det globales indflydelse. Apartheid og moderniseringen af europæiske samfund fra 1960’erne til 1980’erne.

Formålet med dette dansk-tyske samarbejdsprojekt er at forske i, hvordan vesteuropæiske samfund opfattede det sydafrikanske apartheidstyre, og hvordan disse opfattelser skabte forandringer i europæiske samfund mellem 1960”erne og 1980”erne, en periode præget af store omvæltninger.

Projektet fokuserer på tre centrale punkter:

a) apartheidfortaleres og -modstanderes politiske kommunikation og kampagner

b) anti-apartheid-holdningers betydning for symbiosen mellem politik og levevis i hverdagslivet

c) kulturmøder mellem europæere og sydafrikanere over tid.

To af de seks delprojekter er tilknyttet ENGEROMs platform "Global Europe" (Detlef Siegfried: "Anti-apartheid og opståen af et globalt mediefællesskab" og Jakob Skovgaard: " Forbrugsboykot som privat menneskeretspolitik"). Gruppen har udgivet en forskningspublikation om emnet og er nu ved at forberede en afsluttende konference, der ifølge planen afholdes i Hamborg i september 2018.

Morten Heiberg: Amerikansk-spanske relationer i overgangsperioden 1975-1989 i Spanien (monografi)

Der er en udbredt anerkendelse af overgangen til demokrati i Spanien efter general Francos død den 20. november 1975 som et af de mest stolte øjeblikke i Spaniens historie.  Historikere, sociologer og politologer har alle ydet vigtige bidrag til en gennemgribende forståelse af denne afgørende begivenhed. Alligevel har deres fokus af en række gode grunde været rettet mod spanske indenrigspolitiske forhold i stedet for at koncentrere sig om de ydre kræfter og deres betydning for demokratiseringen af Spanien.  I de seneste år har overgangsperiodens internationale dimension dog fået mere opmærksomhed som selvstændigt forskningsfelt.  I monografien diskuterer jeg, hvor vigtig USA’s rolle har været for den demokratiske forandringsproces i Spanien. 

Forskere

NavnTitelTelefonE-mail
Harder, PeterProfessor +45 353-28609E-mail
Heiberg, Morten RieversProfessor +45 353-28618E-mail
Natarajan, KalathmikaPh.d.-stipendiat +45 353-37067E-mail
Siegfried, DetlefProfessor +45 353-28433E-mail
Ward, Stuart JamesProfessor +45 353-28164E-mail