Norm, Variation, Sprogforandring – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Engerom > Forskning > Satsningsområder > Norm, Variation, Sprog...

 

Norm, Variation, Sprogforandring

Koordinator: Anita Berit Hansen

Præsentation

Med sprogvidenskabens drejning midt i det 20. århundrede fra overvejende systemorienterede til primært brugsorienterede retninger skete der også et skift i synet på sprogforandringsmekanismer. De strukturalister, der havde interesseret sig for sprogforandring overhovedet, havde søgt sproginterne forklaringer på forandring. Den nye bølge af brugsorienterede lingvister, især repræsenteret af sociolingvisterne og pragmatikerne, benægter ikke eksistensen af interne faktorer bag sprogforandringer, men koncentrerer sig om at belyse en række sprogeksterne faktorer, som de mener bærer en større del af forklaringspotentialet bag ændret sproglig adfærd inden for et sprogsamfund. Disse eksterne forhold har at gøre med den iboende variation, der præger ethvert levende sprog (variation mellem talende, mellem situationer, mellem genrer) og dermed med sprogets signal- og identitetsværdi og dets kontekstforankring. Afdækningen af processen bag sprogforandring går for sociolingvisten derfor nødvendigvis gennem et studium af sprogbrugen i praksis. Spørgsmålene om variationernes art og forandringernes tempo og beskaffenhed er koblet til spørgsmålet om sproglige normer. Hvordan opstår nye sprognormer, og hvad fortæller disse mekanismer os om sprogets beskaffenhed som kommunikationsinstrument?

På Københavns Universitet har interessen for variation og sprogforandring en stor plads i forskningsmiljøerne, ikke mindst på fremmedsprogsfagene. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (Engerom) huser således i øjeblikket en gruppe (platform) af forskere, der fokuserer på problemstillinger i  engelsk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk, spansk der kan samles under overskriften ”Norm, variation og sprogforandring”. Den forskning, der udføres, leverer konkrete belysninger af variations- og forandringsfænomener i de respektive sprog, nogle primært i nyere perspektiv, andre over længere tidshorisonter. Vi bidrager herigennem internationalt også med forskellige teoretiske afklaringer inden for aktuelle sprogvidenskabelige diskussioner om norm, variation og forandring (konstruktionsgrammatiske, grammatikaliseringsteoretiske, sociolingvistiske, pragmatiske, perceptionsteoretiske), således at 1960'ernes oprindeligt noget snævrere fokus på variation og eksterne faktorer nu er væsentligt udvidet og nuanceret.

Alle involverede arbejder ud fra sprogbrugsdata, som i stigende grad udgøres af store elektroniske korpora , og visse af projekternes problemstillinger er direkte knyttet til, hvad disse samlinger af sprogligt materiale kan bruges til i forhold til studier af (ændringer i) sproglig acceptabilitet. Et relevant aktuelt forskningsspørgsmål er derfor: ”Hvordan kan sprogdata fra store elektroniske korpora bidrage til at belyse spørgsmålene om variation og normative forandringer i sprogbrug?”. Nogle ser særligt på, hvordan visse typer af ændringer synes at gå i retning af en informalisering eller demokratisering af sprogene, og arbejder altså med spørgsmålet ”Hvilket forhold er der mellem situationel (diafasisk) variation og sprogforandring? Er det sådan, at varianter (fonetiske, morfologiske som syntaktiske) brugt i uformelle situationer eller i spontan tale ofte vinder frem og bliver den nye standard? Og hvorfor?”. Disse spørgsmål er på et overordnet plan knyttet til aktuel forskning i standardsprog og sprogideologi, og vores platform leverer på mange måder et fremmedsprogligt modstykke til forskningen i dansk sprog ved Sprogforandringscentret (NFI, KU). Andre igen går i dybden med kontekstforankringens rolle for de sproglige former (deixis), og hvordan ændringer i samfundsforhold over tid kan ændre udgangspunktet for kommunikation og dermed sprogbrugen.

Kontrastive og typologiske problemstillinger spiller desuden en væsentlig rolle for flere af platformens medlemmer. Den intersproglige variation (dansk-fremmedsprog, eller fremmedsprogene indbyrdes) undersøges både for at forstå potentialet i variation og sprogstruktur på et mere overordnet plan og for at forstå de didaktiske udfordringer fremmedsprogene byder på.

Med de forskellige sproglige udgangspunkter, som forskerne har, og med den varierede brug af tekstkorpora, herunder talesprogskorpora (nogle indsamlede af forskerne selv), er der derfor i øjeblikket en meget frugtbar ramme for forskning i norm, variation og sprogforandring ved Engerom. Den indsigt, vi kan frembringe om disse aspekter, kan aktivt integreres i og nuancere de studerendes indlæring af instituttets respektive fremmedsprog.

Platformens overordnede forskningsmål

Platformen studerer mønstre i sproglig variation, forandring og interaktionel adfærd i sprogene engelsk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk og spansk. Nogle af forskningsspørgsmålene er:

  • Hvordan udvikles og vedligeholdes normer for sprogbrug og sproglig adfærd i de sprogsamfund,  sprogene tales i?
  • Hvordan kan tale- og skriftsprogskorpora kaste lys over og forbedre vores forståelse af norm, variation og forandring i de respektive sprog?
  • Hvordan kan kontraster mellem sprogbrugsmønstrene i de forskellige sprog og kulturer hjælpe os til at forstå potentialet i variation og struktur i det menneskelige sprog?
  • Hvordan kan studiet af kontraster kaste lys over de L2-vanskeligheder, som sprogene repræsenterer for dansktalende? (her samarbejdes med platformen ”Sprog i de videregående uddannelser”)

Involverede forskere

Ken Farø (tysk); Anita Berit Hansen (fransk); Anke Heier (tysk); Nieves Hernández-Flores (spansk);  Christian Jensen (engelsk); Kirsten Jeppesen Kragh (fransk); Jan Lindschouw (fransk); Janus Mortensen (engelsk); Sandi Michele de Oliveira (portugisisk); Johan Pedersen (spansk); Lene Schøsler (emeritus, fransk); Erling Strudsholm (italiensk) .

Wojciech Lewandowski (post.doc. 2015-2018, tilknyttet Johan Pedersen): FKK-projekt 2015-2016: “Inter- and intra-typological variation of macro-events: The case of motion”, Marie Curie-projekt 2016-2018 “Construction Grammar meets Typology: From Theory to Teaching” (portugisisk, tysk, spansk, engelsk, polsk).

Involverede ph.d.-stipendiater

Lene Rotne (FKK-stipendium, vejledning ved  Erling Strudsholm( italiensk)/Dansk Sprognævn). Ph.d.-projekttitel: "Sproget som makeover. En undersøgelse af danske og italienske unges skriftsprog”.

Ph.d.-studerende Marta Gancedos Ruiz fra Spanien gæstede instituttet (tilknyttet Nieves Hernández-Flores) i efterårssemestret 2015 og præsenterede i den forbindelse sit projekt i platformen: “The use of mitigation in the configuration of the spanish sociocultural face and its exploitation in Spanish teaching" .

Danske netværk og samarbejder m.v., der rækker ud over Institut for Engelsk, Germansk, Romansk, og som flere fra platformen er engageret i:

  • Grammatiknetværket – Ken Farø, Anita Berit Hansen, Kirsten Jeppesen Kragh, Jan Lindschouw, Janus Mortensen,  Johan Pedersen, Lene Rotne,  Lene Schøsler,  Erling Strudsholm.
  • Lingvistkredsen:  Ken Farø (medlem), Anita Berit Hansen (komitémedlem), Christen Jensen (medlem), Janus Mortensen (medlem), Erling Strudsholm (medlem).
  • SLICE (Standard Language Ideology in Contemporary Europe), NFI, KU (Anita Berit Hansen, Janus Mortensen)

Eksterne nationale og internationale netværk og samarbejder i øvrigt:

Ken Farø: EUROPHRAS (Europäisches Gesellschaft für Phraseologie).

Anita Berit Hansen:  Med i PFC-netværket (Phonologie du français contemporain)  www.projet-pfc.net (Frankrig, Canada, Schweiz, Belgien m.fl.) og IPFC-netværket (Interphonologie du français contemporain) (http://cblle.tufs.ac.jp/ipfc/). Bogprojekter under udgivelse med kolleger fra disse netværk, bl.a. bidrag til Varieties of spoken French, Oxford University Press, og La prononciation du français dans le monde : du natif à l’apprenant, CLE International.

Nieves Hernández-Flores:  Medlem af koordination af EDICE internationalt netværk (Diskursive studier i høflighed på spansk) www.www.edice.org .

Jan Lindschouw:  Deltager som Danmarks repræsentant i etablering af et internationalt DIA-netværk.

Janus Mortensen:  Er i E15/F16 med i det FKK-finansierede LINGCORP-projekt (http://lingcorp.ruc.dk) under ledelse af Hartmut Haberland på RUC (samarbejde mellem RUC, CBS og KU). Han samarbejder ligeledes med Anna Solin og Niina Hynninen fra University of Helsinki ifm. med deres projekt om ‘language regulation in academia’ (http://www.helsinki.fi/project/lara/), finansieret af KONE-fonden (konkret arbejdes der på et fælles forslag om et kollokvium under bedømmelse til Sociolingvistisk Symposium 21). Desuden samarbejdes der med Lian Malai Madsen, Martha Sif Karrebæk  og Janus Spindler Møller (NFI, KU) om ”everyday languaging”, med post.doc. Sune Sønderberg Mortensen (RUC) på et projekt om sprogbrug i danske retssale (forensic linguistics), der er koblet op på et samarbejde med Cardiff University (Frances Rock), med Jacob Thøgersen (KU) og Nik Coupland (KU og Cardiff University) om to bogprojekter i SLICE-regi, og med Anne Fabricius (RUC) om sproglige normer og ideologi, særligt i relation til RP (Received Pronunciation).

Sandi Michele de Oliveira: Samarbejde med Universidade do Estado do Rio de Janeiro, Brasilien, om kontrastive sproglige aspekter i interkulturel kommunikation.

Johan Pedersen: Samarbejde København-Spanien-USA omkring konstruktionsgrammatik, leksikon og variation. Samarbejde med post.doc. Wojciech Levandowski, KU (polsk, portugisisk,  tysk, spansk, engelsk) og Sandra Lucas, KU (græsk).

Erling Strudsholm samarbejder med prof. Carla Bazzanella fra Università degli Studi di Torino (Italien) i kontrastivt projekt vedr. idiomatiske udtryk indeholdende talord og farver (primært italiensk, dansk og engelsk).