Anders Engberg-Pedersen

• Præsentation
• CV
• Publikationer
• Aktiviteter

Primære forskningsområder

Tysk, fransk og russisk litteratur og filosofi fra ca. 1750 til i dag, særligt romantikken og romanen i det 19. århundrede; videnspoetik og videnskabshistorie; krig; sansernes litteratur- og kulturhistorie 

Aktuel forskning

• Takt-begrebet i litteratur, filosofi og musik
• "Afslutningen" som tankefigur omkring år 1800

Efter mange år i USA og Tyskland er jeg nu vendt tilbage til København med et postdoc-projekt finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det handler om takt-begrebet. 

I dag henviser det til en kognitiv sans, som er væsentlig for musikudøvelse, for dømmekraften og for social interaktion, men det har det ikke altid gjort. Taktsansen kan spores til fingerspidserne, for oprindeligt henviste takt til en af de fem fysiske sanser – berøringssansen – men i en række historiske transformationer bliver begrebet udviklet til en mental sans, en slags tankens berøring. Mit projekt går ud på beskrive de historiske øjeblikke, hvor begrebet bliver forandret for derved at udvikle en mere overordnet teori om, hvad taktsansen overhovedet er.

Taktsansen spiller en central rolle i tre felter: musik, filosofi og litteratur. For det første opstår takt-begrebet i musikken omkring år 1600 som et hjælpemiddel til at koordinere polyfoni. For det andet udvikler en række filosoffer taktsansen i slutningen af 1700-tallet til en kognitiv evne. Her anses den for en central bestanddel af menneskets dømmekraft, når vi skal håndtere komplekse situationer. Og for det tredje spiller taktsansen en afgørende rolle i 1800-tallets litteratur, i den såkaldte novel of manners, hvor den betragtes som forudsætningen for social interaktion. 

Projektets overordnede tese er, at taktsansen forbliver forankret i kroppen, og at den fungerer som et interface mellem den sansede verden og vores tænkning. For at sætte det på spidsen kan man sige, at taktsansen er vores middel til at give mening til komplekse kropslige sansninger.