Vidensfødekæden - fragmenter eller helhed?

Research output: Contribution to journalJournal articlepeer-review

Standard

Vidensfødekæden - fragmenter eller helhed? / Jensen, Julio.

In: Uddannelseshistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, No. 41, 2007, p. 49-64.

Research output: Contribution to journalJournal articlepeer-review

Harvard

Jensen, J 2007, 'Vidensfødekæden - fragmenter eller helhed?', Uddannelseshistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, no. 41, pp. 49-64.

APA

Jensen, J. (2007). Vidensfødekæden - fragmenter eller helhed? Uddannelseshistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, (41), 49-64.

Vancouver

Jensen J. Vidensfødekæden - fragmenter eller helhed? Uddannelseshistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. 2007;(41):49-64.

Author

Jensen, Julio. / Vidensfødekæden - fragmenter eller helhed?. In: Uddannelseshistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. 2007 ; No. 41. pp. 49-64.

Bibtex

@article{b6a493b0ca6c11dcbee902004c4f4f50,
title = "Vidensf{\o}dek{\ae}den - fragmenter eller helhed?",
abstract = "  Med henblik p{\aa} at indkredse humanioras rolle i en samfundsm{\ae}ssig kontekst, anl{\ae}gges en historisk vinkel p{\aa} de humanistiske videnskabers sociale funktion siden ren{\ae}ssancen. Forst{\aa}et som forvalteren af en statsmagts {"}kulturelle kapital{"} fremtr{\ae}der humaniora som en central del af samfundshelheden i l{\o}bet af de sidste fem hundrede {\aa}r. Denne rolle blev yderligere forst{\ae}rket i det 19. {\aa}rhundrede, hvor religionen blev erstattet med ideen om nationens {\aa}nd som det diskursive fundament for statsapparatet. I dag befinder vi os i en situation hvor nationen som sammenh{\ae}ngsgivende instans har mistet en stor del af sin kraft og er blevet erstattet af en st{\ae}rk individualiseringstendens som modvirker den sociale integration. Tilsvarende findes p{\aa} et videnskabsteoretisk plan en markant skepticisme over for enhver helheds- og universalistisk forst{\aa}else, som ligeledes forhindrer humaniora i at udfylde en samfundsm{\ae}ssig rolle. Til slut i artiklen foresl{\aa}s en opfattelse af humaniora der kunne integrere denne videnskabsgren positivt i samfundshelheden.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Humanistisk viden, Humanioras samfundsm{\ae}ssige funktion, Habermas, Ricoeur, T{\"o}nnies",
author = "Julio Jensen",
year = "2007",
language = "Dansk",
pages = "49--64",
journal = "Uddannelseshistorie (year)",
issn = "0900-226X",
publisher = "Syddansk Universitetsforlag",
number = "41",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Vidensfødekæden - fragmenter eller helhed?

AU - Jensen, Julio

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 -   Med henblik på at indkredse humanioras rolle i en samfundsmæssig kontekst, anlægges en historisk vinkel på de humanistiske videnskabers sociale funktion siden renæssancen. Forstået som forvalteren af en statsmagts "kulturelle kapital" fremtræder humaniora som en central del af samfundshelheden i løbet af de sidste fem hundrede år. Denne rolle blev yderligere forstærket i det 19. århundrede, hvor religionen blev erstattet med ideen om nationens ånd som det diskursive fundament for statsapparatet. I dag befinder vi os i en situation hvor nationen som sammenhængsgivende instans har mistet en stor del af sin kraft og er blevet erstattet af en stærk individualiseringstendens som modvirker den sociale integration. Tilsvarende findes på et videnskabsteoretisk plan en markant skepticisme over for enhver helheds- og universalistisk forståelse, som ligeledes forhindrer humaniora i at udfylde en samfundsmæssig rolle. Til slut i artiklen foreslås en opfattelse af humaniora der kunne integrere denne videnskabsgren positivt i samfundshelheden.

AB -   Med henblik på at indkredse humanioras rolle i en samfundsmæssig kontekst, anlægges en historisk vinkel på de humanistiske videnskabers sociale funktion siden renæssancen. Forstået som forvalteren af en statsmagts "kulturelle kapital" fremtræder humaniora som en central del af samfundshelheden i løbet af de sidste fem hundrede år. Denne rolle blev yderligere forstærket i det 19. århundrede, hvor religionen blev erstattet med ideen om nationens ånd som det diskursive fundament for statsapparatet. I dag befinder vi os i en situation hvor nationen som sammenhængsgivende instans har mistet en stor del af sin kraft og er blevet erstattet af en stærk individualiseringstendens som modvirker den sociale integration. Tilsvarende findes på et videnskabsteoretisk plan en markant skepticisme over for enhver helheds- og universalistisk forståelse, som ligeledes forhindrer humaniora i at udfylde en samfundsmæssig rolle. Til slut i artiklen foreslås en opfattelse af humaniora der kunne integrere denne videnskabsgren positivt i samfundshelheden.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Humanistisk viden

KW - Humanioras samfundsmæssige funktion

KW - Habermas

KW - Ricoeur

KW - Tönnies

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 49

EP - 64

JO - Uddannelseshistorie (year)

JF - Uddannelseshistorie (year)

SN - 0900-226X

IS - 41

ER -

ID: 2433592