Siden 1970’erne har der været et øget fokus på køn i forskningslitteraturen om den britiske filosof Mary Wollstonecraft. Dette skyldes uden tvivl den stigende interesse for de sociale aspekter af køn, der udsprang fra dele af poststrukturalismen. Desuagtet det produktive og nyskabende i disse læsninger synes dette fokus på det sociale og forbindelsen mellem Wollstonecraft og det moderne at have ført med sig en forglemmelse af to interessante aspekter af Wollstonecrafts forestilling om køn. På den ene side har kroppens betydning for kønsidentiteten været noget underbelyst, mens indvirkningen af Wollstonecrafts idéer og forestillinger på den direkte eftertids britiske romantikere tillige har været overset. Det er disse to aspekter — om kroppen og indflydelsen på romantikken — denne artikel forsøger at belyse. Dette sker på baggrund af Wollstonecrafts intellektuelle diskussioner med Jean-Jacques Rousseau og Edmund Burke om kønnets relationer til natur, kroppe og æstetik, diskussioner, der, som det vil fremgå, former et kønsbegreb, de senere romantikkere lader sig inspirere af.