Denne artikel forsøger at belyse den ”glemte” talehandlingskategori, den ekspressive talehandling. Det vises, at der i litteraturen er en bety-delig usikkerhed omkring omfanget af kategorien. Jeg viser, at der er en snæver og en bred forståelse. Jeg prøver at vise, at den brede kategori fejler i forståelsen af, hvad den ekspressive sproghandling, at den ikke er rapport af indre tilstande. I stedet vælger jeg at tage Searles eksem-pler alvorligt og foreslår i stedet, at ekspressiven udtrykker socialt rela-tionelle følelser og holdninger.