Når man ønsker at udforske den danske middelalders samfundsforhold og bebyggelseshistorie, er det fristende at benytte sig af de rige kilder vi har til marknavne i matrikler og matrikelkort fra slutningen af 1600-tallet og fra omkring år 1800. Sammenlignet med antallet af bebyggelsesnavne er materialet næsten overvældende.

I langt de fleste af tilfældene må marknavne dog formodes at være langt yngre end såvel bebyggelsesnavnene som de middelalderlige forhold som man kan ønske sig at finde viden om. Men hvordan kan man afgøre graden af kontinuitet i navnestoffet når man står over for det enkelte navn?

For nyligt har et tværfagligt pilotprojekt om middelalderborge i Midtjylland gjort et forsøg på at etablere viden om middelalderlige borganlæg som for de forskellige fagområder hver for sig ellers tilbyder meget sparsomme oplysninger. For brugen af bl.a. marknavne som kilde har projektet rejst flere spørgsmål:

Hvordan kan man meningsfuldt skelne mellem navne som indikerer en befæstning, og navne som blot indikerer et sted som kunne være egnet til en befæstning? Den indoeuropæiske rod *bhrgh (moderne dansk borg) og dens mange betydningsudviklinger er et klassisk eksempel på vanskelighederne, men også navneelementet holm kan være illustrativt, ligesom navneelementer som tårn, vold m.fl.

Et særligt drilsk problem er den sarkastiske navngivning – hvordan kan man afgøre om et navn i virkeligheden angiver det stik modsatte af hvad man skulle tro? Og hvad skal der til for at man ud fra konteksten kan knytte elementer som bro, dige, grav, grøft, hus, ovn og tegl til mulige befæstningsanlæg?