TY - INPR

T1 - Etnografisk ekklesiologi – om forstyrrelse og fremmedhed i studier af Folkekirken.

AU - Lorensen, Marlene Ringgaard

PY - 2017/2

Y1 - 2017/2

N2 - Etnografisk ekklesiologi – om forstyrrelse og fremmedhed i studier afFolkekirken.af professor (mso),ph.d. Marlene Ringgaard LorensenDen empiriske vendinghar gennem de sidste 50 år haft stor indflydelse på den teologiske forskning iTyskland og USA. Gennem de senere år er mange skandinaviske teologer imidlertidogså begyndt at arbejde empirisk. Den empirisk orienterede forskning har på detseneste udmøntet sig i to konferencer afholdt af henholdsvis Aarhus ogKøbenhavns Universitet. I det følgende vil jeg skitsere nogle indsigter fradisse to konferencer, herunder et empirisk feltstudium af flygtninges møde medFolkekirken, som er blevet udført i samarbejde mellem prof. mso. i NyTestamente, Gitte Buch-Hansen og undertegnede.Empiriskeundersøgelser på tværs af de teologiske disciplinerI oktober 2016 varAarhus Universitet vært for konferencen „Praxis and Practice in Theology“.Deltagerne bestod primært af nordiske og tyske teologer og religionssociologer.For en praktisk teolog er fokus på praksisteorier og inddragelse afsociologiske metoder ganske forventelig, men den voksende andel af eksegeter ogdogmatikere, som beskæftiger sig med denne tilgang, er bemærkelsesværdig.Feltstudier og interviews er en uvant arbejdsform for mange teologer og ses afnogle som fremmed for en traditionel teksthermeneutisk tilgang. Denne metodiskeudvikling udtrykker imidlertid et fokusskifte i forhold til de bibelsketekster, som deles af nyere eksegese og homiletik. Fra det historisk-kritiskefokus på verden bag teksten, via den narrative, litteræreinteresse for verden i teksten er flere teologer nu optaget afat inddrage verden foran teksten i dialog med de øvrige toverdener. De forskellige skæringspunkter kræver inddragelse af forskelligehjælpediscipliner, og den empiriske tilgang er således en måde at studere dettredje fokus på, som ikke udelukker, men forhåbentlig befrugter de øvrigetilgange. (Se: Gitte Buch-Hansen, „Det eksegetiske kalejdoskop. Treperspektiver på de bibelske læsninger i gudstjeneste og prædiken“ i: Bibeleni gudstjenesten, 2015).Denne brede teologiskeoptagelse af empiriske tilgange blev bekræftet af den norske professor isystematisk teologi, Jan-Olav Henriksen, som udtalte følgende under enpaneldebat: „Hvis jeg kan tillade mig at være profet i stedet for professor etøjeblik, så vil jeg forudsige, at langt flere systematisk-teologiskeforskningsprojekter kommer til at inkludere empiriske undersøgelser ifremtiden.“Ud over at denempiriske tilgang i stigende grad inddrages som led i systematisk-teologiske ogeksegetiske forskningsprojekter tydeliggjorde konferencens præsentationer ogsået øget samarbejde og udveksling mellem nordiske kolleger. Tidligere har mangeskandinaviske teologer orienteret sig mod tysk og amerikansk forskning, hvilkethar medført relativt asymmetriske fortolkninger, idet skandinaver i højere gradhar gjort sig bekendt med den tyske og amerikanske kontekst end omvendt. Ifortolkningen af de empiriske undersøgelser spiller behovet for indblik i denordiske kirke- og samfundsforhold dog en central rolle. Et af deforskningsprojekter, hvor den faglige udveksling mellem skandinaviske forskereer særlig markant, er det norske forskningsprojekt „FOSS – forkyndelse for småog store“ (http://www.mf.no/forskningphd/pagaende-prosjekter/fossforkynnelse-sma-store/teoretisk-forankring).En anden frugt afdette samarbejde er det Nordisk Homiletiske Netværk. Deltagerne idette netværk har gennem mange år primært mødtes på konferencer i USA på det,der er blevet kaldt akademikernes svar på Roskilde Festival – nærmere betegnetAmerican Academy of Religion og Academy of Homiletics. Gennem de seneste år ernordiske homiletikere dog også begyndt at mødes på skift i Nordeuropa, og næstegang foregår det nordisk homiletiske netværks møde på Københavns Universitetden 24.-25. august 2017. Mødet er denne gang blevet udvidet til en konference,som er åben for præster og foregår i samarbejde med Københavns og Helsingør Stiftunder temaet „At tale til tro: Kommer troen af ordet, der høres, siges, ses,synges, sanses?“. Konferencen vil bestå af en blanding af forelæsninger ogworkshops ved Thure Lindhardt, Peter Lodberg m.fl.Folkekirkeog kirkeforskningDen empiriske kirkeforskninghar også gjort nye landvindinger i en dansk teologisk kontekst gennem de senereår. For at præsentere og diskutere disse nye indsigter indbød Center forKirkeforskning, KU, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, samt Center forSamtidsreligion, AU, til vidensdeling- og perspektivseminar i november 2016.Deltagerne var ca. 80 studerende, præster og forskere. På seminaretpræsenterede ph.d.-studerende Karen Marie Leth Nissen, KU, og professor msoUlla Schmidt, AU, blandt andet en helt ny undersøgelse af befolkningens forholdtil de kirkelige handlinger. Undersøgelsen påviser den stigende grad afindividualisering som karakteriserer flertallet af den danske befolkningsforhold til og brug af Folkekirken. Tidligere tiders traditionsbundne medlemskaber således blevet afløst af mere aktive til- og fravalg. Afgørende for mangesbeslutning vedrørende dåb, konfirmation og kirkelig vielse er overvejelserover, hvorvidt den pågældende kirkelige handling opleves autentisk i forholdtil den enkeltes aktuelle livssituation. Individualisering var således etgennemgående tema. I tillæg til præsentationer af de nyeste empiriskeundersøgelser bød seminaret på workshops om de kirkelige handlinger og densociale kapital i Danmark, kirkemusikkens og sangens betydning i Folkekirken,folks oplevelser af gudstjenester og ritualer mm.Flygtningesmøde med FolkekirkenSom led i seminaretvar undertegnede blevet bedt om at præsentere et forskningsprojekt omflygtninges møde med Folkekirken, som Gitte Buch-Hansen og jeg påbegyndte i2014. Præsentationen bar titlen „De nye kristne i Apostelkirken. Vekselvirkningmellem forskning og praksis“ og blev efterfulgt af respons fra og sogne- ogindvandrerpræst, ph.d. Niels Nymann Eriksen. Vores forskningsprojekt togudgangspunkt i deltagerobservation af gudstjenester og øvrige aktiviteter iApostelkirken på Vesterbro, hvor ca. 1/3 af den menighed, der deltager ihøjmessen søndag formiddag, består af flygtninge og indvandrere af mellemøstligbaggrund.På grundlag af dettefeltstudium interviewede vi ti kvinder og mænd af iransk, kurdisk og afghanskbaggrund. Feltstudiet viste, at spørgsmål om dåb og kirkeligt tilhørsforholdogså står centralt for denne del af Folkekirkens brugere. Dog med et nogetanderledes fortegn end de traditionelle medlemmer beskrevet ovenfor. En af deiranske kvinder, som vi interviewede, udtrykte forskellen som følger: „Jeg ved,at det for mange danskere er fint at gå i kirke én gang om ugen, lytte en timestid og så gå hjem. Men det er ikke nok til at leve på for mig… Det er, som omjeg har fået mine indre organer taget ud: mit hjerte, mine lunger, mitblod – og nu har jeg brug for nye organer og nyt blod for at kunne leve. Det erderfor jeg har brug for ordentlig føde, åndelig føde.“ Kvinden er konverteret fraislam til kristendom for nogle år siden, og hun beskrev, at hun ikke kan nøjesmed at lytte passivt, hvis hun skal kunne udleve sin tro. Hun har derimod brugfor at gentage og dele ud af det, hun modtager. Denne indoptagelse beskriverhun finder sted, når hun bidrager til gudstjenesterne ved at læseevangelieteksten højt på Farsi under gudstjenesten i Apostelkirken, samt nårhun afholder bibelstudiekreds for andre flygtninge og indvandrere på Farsi i oguden for kirken.En af de øvrigepersoner, vi interviewede, var en kurdisk mand i 40’erne. Han kom fra en slægt,som havde været kristen i mange generationer, og han havde været i gang med enkonservatorieuddannelse, da Saddam Husseins regime havde tvunget ham og mangeandre til at flygte fra Irak i starten af 1990’erne. Den kurdiske musiker havdenære venner blandt både muslimer og kristne og fortalte om sine gode erfaringermed fredelig sameksistens mellem de to grupper. Grundet sit liv tæt på de toreligioner havde han imidlertid også oplevet nogle forskelle på kristendom ogislam, som sjældent nævnes i mødet mellem religionerne. For ham at se udgørsang og musik nerven i kristendom i stærk kontrast til islam, og musikkenmarkerer dermed en af de mest grundlæggende forskelle på kristen og muslimskpraksis. Med sine udefrakommende, førstehånds beskrivelser bidrog den kurdiskemusiker ikke blot til en fornyet religionsteologisk indsigt, men tilføjededesuden et nyt aspekt til den folkekirkelige forståelse af gudstjenesten som ensalmesangsmesse.I løbet af interviewetfik kurderens formfuldendte sprog os til at spørge, hvordan han havde lært sigsådant et godt dansk. Han svarede, at det primært var gennem læsning af SørenKierkegaard, og uddybede ved at fortælle, at det første møde med Kierkegaardhavde givet ham et chok, men at læsningen efterfølgende havde haft afgørendebetydning for hans liv: „Kierkegaard er grunden til, at jeg er den, jeg er idag“ hævdede han, hvorefter han reciterede følgende passage fra Enten-Eller:„Hvor er min Sjæl og min Tanke saa ufrugtbar, og dog bestandig piint afindholdsløse vellystige og qvalfulde Veer! Skal da Aandens Tungebaand aldrigløsnes paa mig, skal jeg altid lalle?“ (EE1, SKS 2, 32). Et udsagn som dettevar i kurderens fortolkning snarere som en sonate end en tekst, ligesom Kierkegaardsværker i det hele taget var som musik. Denne musikalitet placerer for hamKierkegaards bøger lige ved siden af Bibelen.EtnografiskekklesiologiFeltstudiet afflygtninges møde med Folkekirken har bidraget til at minde os om en urkirkeligforståelse af dåben som indgang til et grundlæggende nyt liv samt en opfattelseaf, at mennesket og kirken lever i eksil i verden. Sådanne indsigter kan virkeforstyrrende og provokerende i forhold til en folkekirkelig, såvel somakademisk teologisk forståelse af, hvad kirke og kristendom er i dag.Etnografisk ekklesiologi handler dog ikke om blot at „stikke fingeren i jorden“for at få be- eller afkræftet en teori udtænkt ved skrivebordet. I stedet fårtilgangen os til at slæbe noget af jorden med ind på kontorerne for at lære attænke i dialog med denne. Med den empiriske metode arbejder vi, på den eneside, på at forstyrre den form for tænkning, som tror, den kan tale på allesvegne. På den anden side skal vi vare os for ikke at ‘go native’ – ibetydningen af, at blive ét med det felt, vi undersøger. I stedet er denbeskedne ambition at lade os selv og vores arbejde „forstyrre“ ved at indgå idialog med disse udefrakommende, anderledes stemmer og perspektiver – i tillægtil de traditionelle teologiske kilder. Således er den fremmedhed ogforstyrrelse, som kendetegner alle teologiske studier, ligeledesomdrejningspunkt for den empiriske tilgang. (Se: G. Buch-Hansen, K.D. Felter, M.R.Lorensen, „Ethnographic Ecclesiologyand the Challenges of Scholarly Situatedness“ in: Open Theology,2015; 1).Det Teologiske Fakultet > Formidling > Artiklerfra tidsskriftet TEOL-information> 2017 nr. 55 >https://teol.ku.dk/formidling/teol-information/2017_februar_55/art8/

AB - Etnografisk ekklesiologi – om forstyrrelse og fremmedhed i studier afFolkekirken.af professor (mso),ph.d. Marlene Ringgaard LorensenDen empiriske vendinghar gennem de sidste 50 år haft stor indflydelse på den teologiske forskning iTyskland og USA. Gennem de senere år er mange skandinaviske teologer imidlertidogså begyndt at arbejde empirisk. Den empirisk orienterede forskning har på detseneste udmøntet sig i to konferencer afholdt af henholdsvis Aarhus ogKøbenhavns Universitet. I det følgende vil jeg skitsere nogle indsigter fradisse to konferencer, herunder et empirisk feltstudium af flygtninges møde medFolkekirken, som er blevet udført i samarbejde mellem prof. mso. i NyTestamente, Gitte Buch-Hansen og undertegnede.Empiriskeundersøgelser på tværs af de teologiske disciplinerI oktober 2016 varAarhus Universitet vært for konferencen „Praxis and Practice in Theology“.Deltagerne bestod primært af nordiske og tyske teologer og religionssociologer.For en praktisk teolog er fokus på praksisteorier og inddragelse afsociologiske metoder ganske forventelig, men den voksende andel af eksegeter ogdogmatikere, som beskæftiger sig med denne tilgang, er bemærkelsesværdig.Feltstudier og interviews er en uvant arbejdsform for mange teologer og ses afnogle som fremmed for en traditionel teksthermeneutisk tilgang. Denne metodiskeudvikling udtrykker imidlertid et fokusskifte i forhold til de bibelsketekster, som deles af nyere eksegese og homiletik. Fra det historisk-kritiskefokus på verden bag teksten, via den narrative, litteræreinteresse for verden i teksten er flere teologer nu optaget afat inddrage verden foran teksten i dialog med de øvrige toverdener. De forskellige skæringspunkter kræver inddragelse af forskelligehjælpediscipliner, og den empiriske tilgang er således en måde at studere dettredje fokus på, som ikke udelukker, men forhåbentlig befrugter de øvrigetilgange. (Se: Gitte Buch-Hansen, „Det eksegetiske kalejdoskop. Treperspektiver på de bibelske læsninger i gudstjeneste og prædiken“ i: Bibeleni gudstjenesten, 2015).Denne brede teologiskeoptagelse af empiriske tilgange blev bekræftet af den norske professor isystematisk teologi, Jan-Olav Henriksen, som udtalte følgende under enpaneldebat: „Hvis jeg kan tillade mig at være profet i stedet for professor etøjeblik, så vil jeg forudsige, at langt flere systematisk-teologiskeforskningsprojekter kommer til at inkludere empiriske undersøgelser ifremtiden.“Ud over at denempiriske tilgang i stigende grad inddrages som led i systematisk-teologiske ogeksegetiske forskningsprojekter tydeliggjorde konferencens præsentationer ogsået øget samarbejde og udveksling mellem nordiske kolleger. Tidligere har mangeskandinaviske teologer orienteret sig mod tysk og amerikansk forskning, hvilkethar medført relativt asymmetriske fortolkninger, idet skandinaver i højere gradhar gjort sig bekendt med den tyske og amerikanske kontekst end omvendt. Ifortolkningen af de empiriske undersøgelser spiller behovet for indblik i denordiske kirke- og samfundsforhold dog en central rolle. Et af deforskningsprojekter, hvor den faglige udveksling mellem skandinaviske forskereer særlig markant, er det norske forskningsprojekt „FOSS – forkyndelse for småog store“ (http://www.mf.no/forskningphd/pagaende-prosjekter/fossforkynnelse-sma-store/teoretisk-forankring).En anden frugt afdette samarbejde er det Nordisk Homiletiske Netværk. Deltagerne idette netværk har gennem mange år primært mødtes på konferencer i USA på det,der er blevet kaldt akademikernes svar på Roskilde Festival – nærmere betegnetAmerican Academy of Religion og Academy of Homiletics. Gennem de seneste år ernordiske homiletikere dog også begyndt at mødes på skift i Nordeuropa, og næstegang foregår det nordisk homiletiske netværks møde på Københavns Universitetden 24.-25. august 2017. Mødet er denne gang blevet udvidet til en konference,som er åben for præster og foregår i samarbejde med Københavns og Helsingør Stiftunder temaet „At tale til tro: Kommer troen af ordet, der høres, siges, ses,synges, sanses?“. Konferencen vil bestå af en blanding af forelæsninger ogworkshops ved Thure Lindhardt, Peter Lodberg m.fl.Folkekirkeog kirkeforskningDen empiriske kirkeforskninghar også gjort nye landvindinger i en dansk teologisk kontekst gennem de senereår. For at præsentere og diskutere disse nye indsigter indbød Center forKirkeforskning, KU, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, samt Center forSamtidsreligion, AU, til vidensdeling- og perspektivseminar i november 2016.Deltagerne var ca. 80 studerende, præster og forskere. På seminaretpræsenterede ph.d.-studerende Karen Marie Leth Nissen, KU, og professor msoUlla Schmidt, AU, blandt andet en helt ny undersøgelse af befolkningens forholdtil de kirkelige handlinger. Undersøgelsen påviser den stigende grad afindividualisering som karakteriserer flertallet af den danske befolkningsforhold til og brug af Folkekirken. Tidligere tiders traditionsbundne medlemskaber således blevet afløst af mere aktive til- og fravalg. Afgørende for mangesbeslutning vedrørende dåb, konfirmation og kirkelig vielse er overvejelserover, hvorvidt den pågældende kirkelige handling opleves autentisk i forholdtil den enkeltes aktuelle livssituation. Individualisering var således etgennemgående tema. I tillæg til præsentationer af de nyeste empiriskeundersøgelser bød seminaret på workshops om de kirkelige handlinger og densociale kapital i Danmark, kirkemusikkens og sangens betydning i Folkekirken,folks oplevelser af gudstjenester og ritualer mm.Flygtningesmøde med FolkekirkenSom led i seminaretvar undertegnede blevet bedt om at præsentere et forskningsprojekt omflygtninges møde med Folkekirken, som Gitte Buch-Hansen og jeg påbegyndte i2014. Præsentationen bar titlen „De nye kristne i Apostelkirken. Vekselvirkningmellem forskning og praksis“ og blev efterfulgt af respons fra og sogne- ogindvandrerpræst, ph.d. Niels Nymann Eriksen. Vores forskningsprojekt togudgangspunkt i deltagerobservation af gudstjenester og øvrige aktiviteter iApostelkirken på Vesterbro, hvor ca. 1/3 af den menighed, der deltager ihøjmessen søndag formiddag, består af flygtninge og indvandrere af mellemøstligbaggrund.På grundlag af dettefeltstudium interviewede vi ti kvinder og mænd af iransk, kurdisk og afghanskbaggrund. Feltstudiet viste, at spørgsmål om dåb og kirkeligt tilhørsforholdogså står centralt for denne del af Folkekirkens brugere. Dog med et nogetanderledes fortegn end de traditionelle medlemmer beskrevet ovenfor. En af deiranske kvinder, som vi interviewede, udtrykte forskellen som følger: „Jeg ved,at det for mange danskere er fint at gå i kirke én gang om ugen, lytte en timestid og så gå hjem. Men det er ikke nok til at leve på for mig… Det er, som omjeg har fået mine indre organer taget ud: mit hjerte, mine lunger, mitblod – og nu har jeg brug for nye organer og nyt blod for at kunne leve. Det erderfor jeg har brug for ordentlig føde, åndelig føde.“ Kvinden er konverteret fraislam til kristendom for nogle år siden, og hun beskrev, at hun ikke kan nøjesmed at lytte passivt, hvis hun skal kunne udleve sin tro. Hun har derimod brugfor at gentage og dele ud af det, hun modtager. Denne indoptagelse beskriverhun finder sted, når hun bidrager til gudstjenesterne ved at læseevangelieteksten højt på Farsi under gudstjenesten i Apostelkirken, samt nårhun afholder bibelstudiekreds for andre flygtninge og indvandrere på Farsi i oguden for kirken.En af de øvrigepersoner, vi interviewede, var en kurdisk mand i 40’erne. Han kom fra en slægt,som havde været kristen i mange generationer, og han havde været i gang med enkonservatorieuddannelse, da Saddam Husseins regime havde tvunget ham og mangeandre til at flygte fra Irak i starten af 1990’erne. Den kurdiske musiker havdenære venner blandt både muslimer og kristne og fortalte om sine gode erfaringermed fredelig sameksistens mellem de to grupper. Grundet sit liv tæt på de toreligioner havde han imidlertid også oplevet nogle forskelle på kristendom ogislam, som sjældent nævnes i mødet mellem religionerne. For ham at se udgørsang og musik nerven i kristendom i stærk kontrast til islam, og musikkenmarkerer dermed en af de mest grundlæggende forskelle på kristen og muslimskpraksis. Med sine udefrakommende, førstehånds beskrivelser bidrog den kurdiskemusiker ikke blot til en fornyet religionsteologisk indsigt, men tilføjededesuden et nyt aspekt til den folkekirkelige forståelse af gudstjenesten som ensalmesangsmesse.I løbet af interviewetfik kurderens formfuldendte sprog os til at spørge, hvordan han havde lært sigsådant et godt dansk. Han svarede, at det primært var gennem læsning af SørenKierkegaard, og uddybede ved at fortælle, at det første møde med Kierkegaardhavde givet ham et chok, men at læsningen efterfølgende havde haft afgørendebetydning for hans liv: „Kierkegaard er grunden til, at jeg er den, jeg er idag“ hævdede han, hvorefter han reciterede følgende passage fra Enten-Eller:„Hvor er min Sjæl og min Tanke saa ufrugtbar, og dog bestandig piint afindholdsløse vellystige og qvalfulde Veer! Skal da Aandens Tungebaand aldrigløsnes paa mig, skal jeg altid lalle?“ (EE1, SKS 2, 32). Et udsagn som dettevar i kurderens fortolkning snarere som en sonate end en tekst, ligesom Kierkegaardsværker i det hele taget var som musik. Denne musikalitet placerer for hamKierkegaards bøger lige ved siden af Bibelen.EtnografiskekklesiologiFeltstudiet afflygtninges møde med Folkekirken har bidraget til at minde os om en urkirkeligforståelse af dåben som indgang til et grundlæggende nyt liv samt en opfattelseaf, at mennesket og kirken lever i eksil i verden. Sådanne indsigter kan virkeforstyrrende og provokerende i forhold til en folkekirkelig, såvel somakademisk teologisk forståelse af, hvad kirke og kristendom er i dag.Etnografisk ekklesiologi handler dog ikke om blot at „stikke fingeren i jorden“for at få be- eller afkræftet en teori udtænkt ved skrivebordet. I stedet fårtilgangen os til at slæbe noget af jorden med ind på kontorerne for at lære attænke i dialog med denne. Med den empiriske metode arbejder vi, på den eneside, på at forstyrre den form for tænkning, som tror, den kan tale på allesvegne. På den anden side skal vi vare os for ikke at ‘go native’ – ibetydningen af, at blive ét med det felt, vi undersøger. I stedet er denbeskedne ambition at lade os selv og vores arbejde „forstyrre“ ved at indgå idialog med disse udefrakommende, anderledes stemmer og perspektiver – i tillægtil de traditionelle teologiske kilder. Således er den fremmedhed ogforstyrrelse, som kendetegner alle teologiske studier, ligeledesomdrejningspunkt for den empiriske tilgang. (Se: G. Buch-Hansen, K.D. Felter, M.R.Lorensen, „Ethnographic Ecclesiologyand the Challenges of Scholarly Situatedness“ in: Open Theology,2015; 1).Det Teologiske Fakultet > Formidling > Artiklerfra tidsskriftet TEOL-information> 2017 nr. 55 >https://teol.ku.dk/formidling/teol-information/2017_februar_55/art8/

KW - Det Teologiske Fakultet

KW - Folkekirken

KW - flygtninge

M3 - Bidrag til avis - Avisartikel

VL - 55

JO - TEOL-information

JF - TEOL-information

SN - 0905-4200

ER -