Artiklen forsøger at forklare forskellen på dansk og svensk national kultur i den specielle udvikling af folkelige bevægelser i de to land. Det vises, at allerede fra midten af 18tallet er de såkaldte angloamerikanske vækkelser baptisme og metodisme med deres systematiske fokusering på den enkeltes arbejde for egen frelse langt mere udbredte i Sverige end i Danmark. Her er Grundtvigs lutherdom karakteriseret ved at troen alene gør mennesket godt og at folkekirken og dens præsteskab må skabe plads til befolkningens religiøse fællesskaber. Denne teologiske forskel bliver et grundkarakteristika for udviklingen af de folkelige bevægelser i de to lande.