Dette foredrag handler om brugen af verdenshjørner i danske dialekter: Hvor og hvordan bruges de? Hvilke typer findes?
Der er næppe tvivl om at brugen af verdenshjørnerne som et redskab til at orientere sig med, er mere udbredt i de traditionelle dialekter end i standarddansk (jf. Pedersen 2001, Hovmark 2005). De bruges også i konstruktioner som er sjældnere i standardsproget, fx i kombinationer med retningsadverbier (nordud, vesterned - eller: vinden kommer nede nordfra).
Bemærkelsesværdig er også følgende type: den nordre længe/gavl/lo …, høladen, den var i den østre længe op mod den nordne gavl, taget er dårligt på den norden side (af huset). Denne type kan siges at kombinere to typer af rumlig orientering, nemlig en type hvor fikspunktet er absolut og uafhængigt af samtalepartnerne (verdenshjørnerne), og en type hvor fikspunktet er knyttet til konceptualiseringen af en genstands typiske form (side, gavl).
Jeg vil i foredraget særligt interessere mig for en variant af den sidste type: den nordre vej/mark … e.l. Denne variant synes at forudsætte konceptualiseringen af et område - og ikke mindst et centrum, et synspunkt i dette område: den nordre mark er ikke en hvilken som helst mark, men må være netop den mark der ligger nord for en given sprogbrugers normale centrum eller hjem (gården eller huset).Jeg vil diskutere de forskellige typer, herunder især hvordan den sidste type kan forstås og klassificeres i forhold til de dominerende beskrivelser af sproglig kodning af rumlig orientering (jf. Levinson 2003).

Hovmark, Henrik (2005): Sproglig kodning af rumlig orientering - eksempler på brug af verdenshjørner i danske dialekter. Peter Widell og Mette Kunøe (red.): 10. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus. 209-218.
Levinson, Stephen C. (2003): Space in Language and Cognition. Cambridge: CUP.
Pedersen, Karen Margrethe (2001): Op sønderefter og ned nordpå. Retningsangivelser til søs. Mål & Mæle 2001(1):10-14.