Den nationale kampagne Danmark læser blev afviklet i perioden 2013–15, og var et markant kulturpolitisk initiativ – det hidtil største af sin art i Danmark – med det formål at få flere danskere til at læse skønlitteratur. Artiklen beskriver kampagnens formål og indhold og analyserer dens placering mellem etableret dannelsestænkning og nutidig eventkultur samt relationer til andre kultur-/litteraturpolitisk aktuelle dagsordner: bogmarked, læsekompetencer, folkebiblioteker, formidlingstænkning, partnerskabspraksis, by-branding, ligesom spørgsmål omkring social identitet og kategoriseringsprocesser tages op. Til grund for artiklen ligger dels et stort dokumentationsmateriale fra kampagnens aktører, dels et antropologisk følgeforskningsprojekt. Dertil diskuterer artiklen med og perspektiverer til en del af den nuværende skandinaviske forskning omkring bøger, litteratur, læsning og litteraturformidling. Kampagnen var karakteriseret ved en stor geografisk og social bredde, som både fastholdt danske folkebiblioteker som centrale aktører og fremviste mange nyskabende samarbejder og udadrettede formidlingsmæssige tiltag, blandt andet med en større tekstlig mangfoldighed end den traditionelle trykte bog. Kampagnen var dog præget af forskydninger undervejs, idet den bevægede sig fra et fokus på litteraturens dannelsespotentiale til en pragmatisk betoning af oplevelse og events. Afslutningsvis sætter artiklen spørgsmålstegn ved, om en dannelsesorienteret kampagne giver mening i dagens Danmark.