En bergsoniansk pædagogik?

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Standard

En bergsoniansk pædagogik? / Borum, Peter.

I: Studier i Pædagogisk Filosofi, Bind Årg. 3, Nr 2 (2014), Nr. 22449140, 4, 2016, s. 61-86.

Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt

Harvard

Borum, P 2016, 'En bergsoniansk pædagogik?', Studier i Pædagogisk Filosofi, bind Årg. 3, Nr 2 (2014), nr. 22449140, 4, s. 61-86. https://doi.org/10.7146/spf.v3i2.7358

APA

Borum, P. (2016). En bergsoniansk pædagogik? Studier i Pædagogisk Filosofi, Årg. 3, Nr 2 (2014)(22449140), 61-86. [4]. https://doi.org/10.7146/spf.v3i2.7358

Vancouver

Borum P. En bergsoniansk pædagogik? Studier i Pædagogisk Filosofi. 2016;Årg. 3, Nr 2 (2014)(22449140):61-86. 4. https://doi.org/10.7146/spf.v3i2.7358

Author

Borum, Peter. / En bergsoniansk pædagogik?. I: Studier i Pædagogisk Filosofi. 2016 ; Bind Årg. 3, Nr 2 (2014), Nr. 22449140. s. 61-86.

Bibtex

@article{8405cdd0db154e798b31f5e7129da36e,
title = "En bergsoniansk p{\ae}dagogik?",
abstract = "Med udgangspunkt i tre grundantagelser hos Henri Bergson - (A) at bevidstheden danner et pragmatisk og et reflekterende kredsl{\o}b; (B) at dannelsen af b{\aa}de kropslige vaner og bevidsthedsindhold har en irreduktibel formdannelsestid; (C) at der best{\aa}r en grundl{\ae}ggende asymmetri mellem det givne og det ikke-givne, mellem viden og ikke-viden - skitseres der nogle f{\o}lger af denne asymmetri: (1) at indl{\ae}ring er rytmisk, (2) at viden og kunnen er lagdelte, (3) at den skabende proces er af central p{\ae}dagogisk betydning, (4) at forestillingen om nytte er ude af stand til at motivere for at l{\ae}re noget. Dern{\ae}st skitseres forskellen p{\aa} sproglig og matematisk forst{\aa}else. Fra den irreduktible formdannelsestid sluttes der til maksimen 's{\aa} meget og s{\aa} tidligt som muligt' s{\aa}vel som til, at curricula ikke alene kan indrettes anvendelsesorienteret. Til slut fremstilles tanken om 'p{\ae}dagogisk forf{\o}relse', s{\aa}vel som en 'grundl{\ae}ggende apori' (Ren{\'e} Thom) for det p{\ae}dagogiske: mellem problematisering og automatisering, mellem forf{\o}relse og interesse, mellem viden og kunnen.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, P{\ae}dagogik, Henri Bergson, Ren{\'e} Thom, Vaner, Viden og ikke-viden, Lagdeling af kundskaber, Nytte, Uforudsigelighed, Sprog & matematik, Forf{\o}relse, Grundl{\ae}ggende aporier",
author = "Peter Borum",
year = "2016",
doi = "10.7146/spf.v3i2.7358",
language = "Dansk",
volume = "{\AA}rg. 3, Nr 2 (2014)",
pages = "61--86",
journal = "Studier i P{\ae}dagogisk Filosofi",
issn = "2244-9140",
publisher = "P{\ae}dagogisk Filosofisk Forening",
number = "22449140",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - En bergsoniansk pædagogik?

AU - Borum, Peter

PY - 2016

Y1 - 2016

N2 - Med udgangspunkt i tre grundantagelser hos Henri Bergson - (A) at bevidstheden danner et pragmatisk og et reflekterende kredsløb; (B) at dannelsen af både kropslige vaner og bevidsthedsindhold har en irreduktibel formdannelsestid; (C) at der består en grundlæggende asymmetri mellem det givne og det ikke-givne, mellem viden og ikke-viden - skitseres der nogle følger af denne asymmetri: (1) at indlæring er rytmisk, (2) at viden og kunnen er lagdelte, (3) at den skabende proces er af central pædagogisk betydning, (4) at forestillingen om nytte er ude af stand til at motivere for at lære noget. Dernæst skitseres forskellen på sproglig og matematisk forståelse. Fra den irreduktible formdannelsestid sluttes der til maksimen 'så meget og så tidligt som muligt' såvel som til, at curricula ikke alene kan indrettes anvendelsesorienteret. Til slut fremstilles tanken om 'pædagogisk forførelse', såvel som en 'grundlæggende apori' (René Thom) for det pædagogiske: mellem problematisering og automatisering, mellem forførelse og interesse, mellem viden og kunnen.

AB - Med udgangspunkt i tre grundantagelser hos Henri Bergson - (A) at bevidstheden danner et pragmatisk og et reflekterende kredsløb; (B) at dannelsen af både kropslige vaner og bevidsthedsindhold har en irreduktibel formdannelsestid; (C) at der består en grundlæggende asymmetri mellem det givne og det ikke-givne, mellem viden og ikke-viden - skitseres der nogle følger af denne asymmetri: (1) at indlæring er rytmisk, (2) at viden og kunnen er lagdelte, (3) at den skabende proces er af central pædagogisk betydning, (4) at forestillingen om nytte er ude af stand til at motivere for at lære noget. Dernæst skitseres forskellen på sproglig og matematisk forståelse. Fra den irreduktible formdannelsestid sluttes der til maksimen 'så meget og så tidligt som muligt' såvel som til, at curricula ikke alene kan indrettes anvendelsesorienteret. Til slut fremstilles tanken om 'pædagogisk forførelse', såvel som en 'grundlæggende apori' (René Thom) for det pædagogiske: mellem problematisering og automatisering, mellem forførelse og interesse, mellem viden og kunnen.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Pædagogik

KW - Henri Bergson

KW - René Thom

KW - Vaner

KW - Viden og ikke-viden

KW - Lagdeling af kundskaber

KW - Nytte

KW - Uforudsigelighed

KW - Sprog & matematik

KW - Forførelse

KW - Grundlæggende aporier

U2 - 10.7146/spf.v3i2.7358

DO - 10.7146/spf.v3i2.7358

M3 - Tidsskriftartikel

VL - Årg. 3, Nr 2 (2014)

SP - 61

EP - 86

JO - Studier i Pædagogisk Filosofi

JF - Studier i Pædagogisk Filosofi

SN - 2244-9140

IS - 22449140

M1 - 4

ER -

ID: 137612601