Artiklen tager udgangspunkt i den tyske filosof Ludwig Wittgensteins Tractatus Logico-Philosophicus (1921), og især påstanden om, at objekter kendetegnes af deres evne til at forbinde sig med andre objekter. De forbindelser der diskuteres i artiklen er først og fremmest dem, Bjørn Nørgaard skaber i sine værker, men også hans forbindelser indenfor den danske kunstverden i 1960erne, hans internationale kontakter og de karakteristika, der forbinder ham med andre kunstnere i samtiden som han ikke nødvendigvist kendte. Teksten har tre forankringspunkter: Joseph Beuys' aktion Manresa (Galerie Schmela, Düsseldorf, 15. december 1966), som Nørgaard deltog i sammen med komponisten Henning Christiansen, Eks-skolens opførelse af den amerikanske komponist La Monte Youngs Poem for Tables, Chairs, Benches, Etc. som akkompagnement til en danseforestilling som den amerikanske danser/koreograf Yvonne Rainer og den amerikanske koreograf/billedkunstner Robert Morris gav i Odd Fellow Palæ i København, den 7. september 1965 og Nørgaards egen aktion Hesteofringen (Kirke Hyllinge, den 30. januar 1970).