Fy, skam dig ikke! Skam som sanktionerende og sanktioneret følelse i den offentlige debat

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Fy, skam dig ikke! Skam som sanktionerende og sanktioneret følelse i den offentlige debat. / Villadsen, Lisa Storm.

I: Rhetorica Scandinavica, Bind 78, 15.05.2019, s. 75-86.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Villadsen, LS 2019, 'Fy, skam dig ikke! Skam som sanktionerende og sanktioneret følelse i den offentlige debat', Rhetorica Scandinavica, bind 78, s. 75-86.

APA

Villadsen, L. S. (2019). Fy, skam dig ikke! Skam som sanktionerende og sanktioneret følelse i den offentlige debat. Rhetorica Scandinavica, 78, 75-86.

Vancouver

Villadsen LS. Fy, skam dig ikke! Skam som sanktionerende og sanktioneret følelse i den offentlige debat. Rhetorica Scandinavica. 2019 maj 15;78:75-86.

Author

Villadsen, Lisa Storm. / Fy, skam dig ikke! Skam som sanktionerende og sanktioneret følelse i den offentlige debat. I: Rhetorica Scandinavica. 2019 ; Bind 78. s. 75-86.

Bibtex

@article{86e0662766864213bff49603b77bf289,
title = "Fy, skam dig ikke!: Skam som sanktionerende og sanktioneret f{\o}lelse i den offentlige debat",
abstract = "Skam beskrives i Den Store Danske som en ”sammensat, smertefuld f{\o}lelse, der bl.a. rummer forlegenhed, ydmygelse, kr{\ae}nkelse, van{\ae}re og tab af selvf{\o}lelse.” I den vestlige tradition er skam prim{\ae}rt en individuel f{\o}lelse, (hvorimod den i andre kulturer forst{\aa}s kollektivt). Skam er dermed typisk ikke en synlig f{\o}lelse i det offentlige liv og dets civile retoriske manifestationer. N{\aa}r skam endelig optr{\ae}der i den offentlige diskurs, er det derfor bem{\ae}rkelsesv{\ae}rdigt og giver anledning til at indkredse brugen af skam som en offentlig f{\o}lelse og teoretisere skam som retorisk greb. Artiklen unders{\o}ger hvordan f{\o}lelsen skam blev tematiseret i den offentlige debat om den danske regerings stramninger over for flygtninge i 2015-16, inkl. den s{\aa}kaldte smykkelov. En r{\ae}kke kendisser, bl.a. filminstrukt{\o}ren Thomas Vinterberg og skuespilleren Sofie Gr{\aa}b{\o}l, udtalte sig i internationale medier om skam over den danske politiske linje hvilket medf{\o}rte en voldsom debat i aviser og sociale medier. Med udgangspunkt i to casestudier fra denne debat unders{\o}ger jeg hvordan skam er en sanktionerende f{\o}lelse og hvordan den sanktioneres: Hvad sker der sker n{\aa}r borgere, ganske vist kendte, men p{\aa} egne vegne, udtrykker skamf{\o}lelse over politiske tiltag? Artiklen unders{\o}ger hvordan udsagn om f{\o}lelsen af skam er kontroversielle og diskuterer om de overhovedet kan siges at v{\ae}re meningsfulde. Diskussionen inds{\ae}ttes i en mere overordnet ramme om f{\o}lelsernes indtog som bel{\ae}g i den politiske debat.Jeg fokuserer p{\aa} to indl{\ae}g i debatten som udm{\ae}rker sig ved at tage selve appellen til f{\o}lelsen skam op til diskussion. Reaktionerne har det til f{\ae}lles at de forholder sig til den aristoteliske tanke at skam er en f{\o}lelse der afspejler vores samfundsopfattelse. Denne ene er en kronik som viser en reflekteret forst{\aa}else af hvad skam-udmeldingen indeb{\ae}rer for kollektivet. Den anden er statsminister Lars L{\o}kke Rasmussens Grundlovstale 2016. Fra en retorisk medborgerskabsvinkel er det interessant b{\aa}de at statsministeren tager det op, og hvordan han g{\o}r det. Visse samfundsfilosoffer, bl.a. John Rawls og Martha Nussbaum har, p{\aa} linje med retorikken, argumenteret for det indlysende i at samfundslivet generelt og politik mere specifikt ikke kan t{\ae}nkes uden f{\o}lelser. I sin bog Political Emotions understreger Nussbaum at ’offentlige f{\o}lelser’ findes overalt i liberale demokratier og bl.a. knytter sig til politiske principper. Et andet, men relateret, perspektiv finder vi hos den amerikanske retoriker James Kastely som med inspiration fra psykoanalytikeren James Lear argumenterer for at f{\o}lelserne i retorik er en offentlig m{\aa}de at opn{\aa} f{\ae}lles selvforst{\aa}else. Samfundet l{\ae}rer sig selv at kende gennem refleksion over og vurdering med sine v{\ae}rdier/f{\o}lelser. Med udgangspunkt i disse teorier tager artiklen sp{\o}rgsm{\aa}let op om den potentielt konstruktive side af skammens sociale karakter; om debatten for hurtigt ignorerer en positiv side af skammens sociale karakter. Kan det at f{\o}le skam over Danmarks politiske linje ses som et udtryk for identifikation, som bekr{\ae}ftelse af et politisk og v{\ae}rdim{\ae}ssigt f{\ae}llesskab og som en invitation til at tage del i dette f{\ae}llesskab? Kan skamf{\o}lelsen forst{\aa}s konstruktivt som en fornyet besindelse p{\aa} grundl{\ae}ggende v{\ae}rdier?",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, skam, Lars L{\o}kke Rasmussen, Martha Nussbaum, Sarah Ahmed, f{\ae}drelandsk{\ae}rlighed, identifikation",
author = "Villadsen, {Lisa Storm}",
year = "2019",
month = "5",
day = "15",
language = "Dansk",
volume = "78",
pages = "75--86",
journal = "Rhetorica Scandinavica",
issn = "1397-0534",
publisher = "Retorikf{\"o}rlaget AB",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Fy, skam dig ikke!

T2 - Skam som sanktionerende og sanktioneret følelse i den offentlige debat

AU - Villadsen, Lisa Storm

PY - 2019/5/15

Y1 - 2019/5/15

N2 - Skam beskrives i Den Store Danske som en ”sammensat, smertefuld følelse, der bl.a. rummer forlegenhed, ydmygelse, krænkelse, vanære og tab af selvfølelse.” I den vestlige tradition er skam primært en individuel følelse, (hvorimod den i andre kulturer forstås kollektivt). Skam er dermed typisk ikke en synlig følelse i det offentlige liv og dets civile retoriske manifestationer. Når skam endelig optræder i den offentlige diskurs, er det derfor bemærkelsesværdigt og giver anledning til at indkredse brugen af skam som en offentlig følelse og teoretisere skam som retorisk greb. Artiklen undersøger hvordan følelsen skam blev tematiseret i den offentlige debat om den danske regerings stramninger over for flygtninge i 2015-16, inkl. den såkaldte smykkelov. En række kendisser, bl.a. filminstruktøren Thomas Vinterberg og skuespilleren Sofie Gråbøl, udtalte sig i internationale medier om skam over den danske politiske linje hvilket medførte en voldsom debat i aviser og sociale medier. Med udgangspunkt i to casestudier fra denne debat undersøger jeg hvordan skam er en sanktionerende følelse og hvordan den sanktioneres: Hvad sker der sker når borgere, ganske vist kendte, men på egne vegne, udtrykker skamfølelse over politiske tiltag? Artiklen undersøger hvordan udsagn om følelsen af skam er kontroversielle og diskuterer om de overhovedet kan siges at være meningsfulde. Diskussionen indsættes i en mere overordnet ramme om følelsernes indtog som belæg i den politiske debat.Jeg fokuserer på to indlæg i debatten som udmærker sig ved at tage selve appellen til følelsen skam op til diskussion. Reaktionerne har det til fælles at de forholder sig til den aristoteliske tanke at skam er en følelse der afspejler vores samfundsopfattelse. Denne ene er en kronik som viser en reflekteret forståelse af hvad skam-udmeldingen indebærer for kollektivet. Den anden er statsminister Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2016. Fra en retorisk medborgerskabsvinkel er det interessant både at statsministeren tager det op, og hvordan han gør det. Visse samfundsfilosoffer, bl.a. John Rawls og Martha Nussbaum har, på linje med retorikken, argumenteret for det indlysende i at samfundslivet generelt og politik mere specifikt ikke kan tænkes uden følelser. I sin bog Political Emotions understreger Nussbaum at ’offentlige følelser’ findes overalt i liberale demokratier og bl.a. knytter sig til politiske principper. Et andet, men relateret, perspektiv finder vi hos den amerikanske retoriker James Kastely som med inspiration fra psykoanalytikeren James Lear argumenterer for at følelserne i retorik er en offentlig måde at opnå fælles selvforståelse. Samfundet lærer sig selv at kende gennem refleksion over og vurdering med sine værdier/følelser. Med udgangspunkt i disse teorier tager artiklen spørgsmålet op om den potentielt konstruktive side af skammens sociale karakter; om debatten for hurtigt ignorerer en positiv side af skammens sociale karakter. Kan det at føle skam over Danmarks politiske linje ses som et udtryk for identifikation, som bekræftelse af et politisk og værdimæssigt fællesskab og som en invitation til at tage del i dette fællesskab? Kan skamfølelsen forstås konstruktivt som en fornyet besindelse på grundlæggende værdier?

AB - Skam beskrives i Den Store Danske som en ”sammensat, smertefuld følelse, der bl.a. rummer forlegenhed, ydmygelse, krænkelse, vanære og tab af selvfølelse.” I den vestlige tradition er skam primært en individuel følelse, (hvorimod den i andre kulturer forstås kollektivt). Skam er dermed typisk ikke en synlig følelse i det offentlige liv og dets civile retoriske manifestationer. Når skam endelig optræder i den offentlige diskurs, er det derfor bemærkelsesværdigt og giver anledning til at indkredse brugen af skam som en offentlig følelse og teoretisere skam som retorisk greb. Artiklen undersøger hvordan følelsen skam blev tematiseret i den offentlige debat om den danske regerings stramninger over for flygtninge i 2015-16, inkl. den såkaldte smykkelov. En række kendisser, bl.a. filminstruktøren Thomas Vinterberg og skuespilleren Sofie Gråbøl, udtalte sig i internationale medier om skam over den danske politiske linje hvilket medførte en voldsom debat i aviser og sociale medier. Med udgangspunkt i to casestudier fra denne debat undersøger jeg hvordan skam er en sanktionerende følelse og hvordan den sanktioneres: Hvad sker der sker når borgere, ganske vist kendte, men på egne vegne, udtrykker skamfølelse over politiske tiltag? Artiklen undersøger hvordan udsagn om følelsen af skam er kontroversielle og diskuterer om de overhovedet kan siges at være meningsfulde. Diskussionen indsættes i en mere overordnet ramme om følelsernes indtog som belæg i den politiske debat.Jeg fokuserer på to indlæg i debatten som udmærker sig ved at tage selve appellen til følelsen skam op til diskussion. Reaktionerne har det til fælles at de forholder sig til den aristoteliske tanke at skam er en følelse der afspejler vores samfundsopfattelse. Denne ene er en kronik som viser en reflekteret forståelse af hvad skam-udmeldingen indebærer for kollektivet. Den anden er statsminister Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2016. Fra en retorisk medborgerskabsvinkel er det interessant både at statsministeren tager det op, og hvordan han gør det. Visse samfundsfilosoffer, bl.a. John Rawls og Martha Nussbaum har, på linje med retorikken, argumenteret for det indlysende i at samfundslivet generelt og politik mere specifikt ikke kan tænkes uden følelser. I sin bog Political Emotions understreger Nussbaum at ’offentlige følelser’ findes overalt i liberale demokratier og bl.a. knytter sig til politiske principper. Et andet, men relateret, perspektiv finder vi hos den amerikanske retoriker James Kastely som med inspiration fra psykoanalytikeren James Lear argumenterer for at følelserne i retorik er en offentlig måde at opnå fælles selvforståelse. Samfundet lærer sig selv at kende gennem refleksion over og vurdering med sine værdier/følelser. Med udgangspunkt i disse teorier tager artiklen spørgsmålet op om den potentielt konstruktive side af skammens sociale karakter; om debatten for hurtigt ignorerer en positiv side af skammens sociale karakter. Kan det at føle skam over Danmarks politiske linje ses som et udtryk for identifikation, som bekræftelse af et politisk og værdimæssigt fællesskab og som en invitation til at tage del i dette fællesskab? Kan skamfølelsen forstås konstruktivt som en fornyet besindelse på grundlæggende værdier?

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - skam

KW - Lars Løkke Rasmussen

KW - Martha Nussbaum

KW - Sarah Ahmed

KW - fædrelandskærlighed

KW - identifikation

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 78

SP - 75

EP - 86

JO - Rhetorica Scandinavica

JF - Rhetorica Scandinavica

SN - 1397-0534

ER -

ID: 200857648