Med udgangspunkt i det forhold at en række spansksprogede (og ikke-spansksprogede) forfattere i de seneste årtier har valgt at anvende fotografier i deres fiktionsværker analyseres brugen af (enkelte) fotografier i værkerne: Así empieza lo malo (J. Marías, 2014), Una misma noche (Brizuela, 2012) og La forma de las ruinas (J. G. Vázquez, 2015). Hovedkonklusionen er at værkernes sporadiske brug af fotografier skaber en voldsom metanarrativ effekt, hvor virkeligheden på den ene side synes at invadere fiktionen og på den anden side bliver til en del af denne.