Dansk landbrug befinder sig midt i en af erhvervets dybeste og alvorligste kriser. Tusinder af landmænd må forlade deres hjem og kreditinstitutter, banker og Staten har en halv billion kroner i pant i erhvervet. Krisen er både politisk, økonomisk, social og kulturel. På baggrund af denne situation undersøger afhandlingen nye og/eller alternative udviklingsspor i landbruget, der kan pege på ejerskabskonstruktioner og forretnings-modeller med potentiale til at imødegå og transformere de kriseprægede forhold. Udgangspunktet er kortlægning af rammevilkårene sammenstillet med en præsentation af syv gårde og det udviklingsspor og potentiale, de hver især repræsenterer. Den teoretiske analyse tager udgangspunkt i ejerskabet og dets betydning for organiseringen, reproduktionen og generationsskiftet.