Det globale Europa

Koordinatorer: Stuart Ward, Detlef Siegfried og Morten Heiberg

Det er blevet almindelig udbredt blandt forskere at fremføre, at Europas fortid ikke til fulde kan forstås ved udelukkende at anskue den inden for regionens egne, selvtilstrækkelige og suveræne grænser; at nationalstaten som prisme forvrænger billedet og er uegnet til at behandle de globale dimensioner i Europa, som vi kender det i dag. Tidligere forskeres arbejde bliver ofte kritiseret for at have skabt kunstige skel mellem nationalstaterne og verden uden for Europas grænser.  Ideerne om, at Europas og omverdenens historier ”overlappede”, ”gennemsyrede”, ”indlejredes i”, ”sammenflettedes” og ”omfavnede” hinanden, er nu vidt udbredte, og alle forsøger at gengive, hvor væsentligt det er at anskue det nationale og globale inden for samme analytiske ramme.

Disse tendenser falder dog sammen med en indgroet pessimisme i forhold til det transnationale europæiske projekts fremtid.  Jean-Claude Juncker, EU-kommissionens formand, forbandt i sin tid EU”s succes med den levende erindring om Anden Verdenskrig, og han opfordrede den nuværende generation af europæiske ledere til ”at knytte stadig tættere europæiske bånd”.  Juncker frygtede, at Europa uden levende og personlige erindringer om de to verdenskrige - efter seks årtier med fred - ikke længere ville være i stand til at fastholde disse krige i en fælleseuropæisk kulturel erindring.  Det gjorde han ikke uden grund.

Denne del af forskningen er optaget af det paradoksale i, at et mere og mere globalt Europa stadig forankres i nationale og politiske erindringskulturer. Trods betydelige fremskridt inden for studiet af erindring, sociale bevægelser og Europas imperialistiske projektioner rundt om i verden ligger et kolossalt potentiale stadig urørt hen. Der foreligger også den mulighed at se europæiske kulturer og samfund i et nyt lys ved at betragte dem som transnationale og af en natur, der ikke blot gennembryder grænserne mellem Europa og omverdenen, men også ubesværet transcenderer grænserne internt i Europa.

Ikke mindst efter 1945, da afkoloniseringen begyndte at ændre mange europæiske nationers syn på verden  (uagtet om de havde været kolonimagter eller ej),  fik opfattelserne af og reaktionerne på den stadigt mere omfattende globale konvergens en kraftig indflydelse på forståelsen af den europæiske modernitet inden for politik, økonomi og kultur. Selvom denne paneuropæiske forskningsagenda allerede i en årrække er forsøgt afprøvet på en række forskellige felter, er det bemærkelsesværdigt, at den tilsyneladende først er begyndt at gøre sig gældende efter de politiske stramninger, som krisen i 2008 førte med sig. Hele forestillingen om tunge gældsbyrder, flade vækstrater, faldende indtjening, aldrende befolkninger, massiv ungdomsarbejdsløshed og den konstante trussel om at blive erklæret statsbankerot i Eurozonen repræsenterer utvivlsomt en ny og ustabil periode i den europæiske integrations historie.  Men i et bredere perspektiv udgør den også et væsentligt vendepunkt for den relative velstand, status og indflydelse, som Europa har haft i forhold til resten af verden. 

 

Forskere

NavnTitelTelefonE-mail
Harder, PeterProfessor +45 353-28609E-mail
Heiberg, Morten RieversProfessor +45 353-28618E-mail
Siegfried, DetlefProfessor +45 353-28433E-mail