Michael Haneke - en europæisk auteur

Seminar tilrettelagt af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark, Institut Français du Danemark og Filmhuset.

Den østrigske filminstruktør Michael Haneke (f. 1942) tildeltes tidligere i år Danmarks største kulturpris, Sonningprisen, for med fundatsens formulering ”at have udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur”. Haneke er en eminent europæisk kunstner, som i løbet af de seneste to årtier har modtaget talrige priser og hædersbevisninger for sit originale filmiske værk. Flere af hans mange film- og tv-produktioner er blevet til i tværnationalt samarbejde, og Haneke har gennem årene instrueret spillefilm på de europæiske hovedsprog. Derudover skriver Haneke sig som instruktør og manuskriptforfatter ind i en særlig europæisk auteur-tradition, som han har formået at forny i kraft af sine uafrystelige skildringer af psykologiske, sociale og kulturelle konflikter i et både historisk og ikke mindst et aktuelt perspektiv. Seminaret ønsker at belyse forskellige facetter af Hanekes nyere europæiske filmkunst i en tværfaglig udveksling.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig og foregår pr. e-mail til: mdm@hum.ku.dk

Program

10.15-10.30:      Introduktion (v/Morten Dyssel)
10.30-11.00:      Imod fortolkning. Haneke-kritikkens problemer
                         (v/Peter Schepelern)
11.00-11.30:      Globalisering og kosmopolitanisme i Hanekes 
                        
Code inconnu (v/Ib Bondebjerg)

11.30-11.45:      Kaffepause

11.45-12.15:      Hjemmet hos Haneke med særligt henblik på Caché 
                        
(v/Carsten Meiner)
12.15-13.00:      Paneldebat med foredragsholderne

13.00-14.00:      Frokost

14.00-14.30:      Hanekes La Pianiste som litteraturfilmatisering 
                         (v/Lilian Munk Rösing)
14.30-15.00:      Om kærlighed i Amour og andre Haneke-film
                         (v/Hermann Schmid)

15.00-15.15:      Kaffepause

15.15-15.45:      Hanekes Das weiße Band som tidsbillede 
                         (v/Morten Dyssel)
15.45-16.30:      Paneldebat med foredragsholderne

16.30-17.30:      Reception

19.30-21.30:      Filmforevisning i Cinemateket:
                        Michael Hanekes Lemminge (1979)

Abstracts

Imod fortolkning. Haneke-kritikkens problemer (Peter Schepelern, lektor, KU)

Haneke er kendt for sine komplekse og mangetydige film, især Caché og Das weiße Band, der rummer flere plotmæssige gåder, som skaber en særegen både inciterende og for publikum ofte irriterende mystifikation. Haneke afholder sig selv helt fra at fortolke; han har blandt andet henvist til Susan Sontags Against Interpretation. Indlægget diskuterer Hanekes brug af udeladelse, fortielse og forklaring som et æstetisk greb.

Globalisering og kosmopolitanisme i Hanekes Code inconnu (Ib Bondebjerg, professor, KU)

Haneke har i hele sit filmiske ouevre formået at forbinde den sociale og psykologiske historie med temaer, som berører centrale moralske og filosofiske spørgsmål i det Europa, som hans historier udfolder sig i. I filmen Code inconnu behandler han Europas multikulturelle og kosmopolitiske udfordring via en multi-plot fortælling, som involverer en fransk skuespiller og hendes kæreste, der er krigsfotograf og dermed ser den globale gru i øjnene tæt på, men som også omfatter afrikanske og østeuropæiske immigranter. Filmen væver et kosmopolitisk billede af et Europa i forandring og rejser fundamentale eksistentielle og politiske spørgsmål om globaliseringens problemer og menneskelige udfordringer.

Hjemmet hos Haneke med særligt henblik på Caché (Carsten Meiner, professor, KU)

Hjemmet synes at nyde en klar, men ikke desto mindre ubemærket forrang i Hanekes filmkunst. Hjemmet er både stedet for den frygtelige invasion i Funny Games og for familiens kriminelle selvopløsning i Benny's Video, men desuden stedet for inderlighed og æstetik i Amour. Efter at have opridset nogle af de forskellige funktioner, hjemmet har i Hanekes værk, vil foredraget opholde sig ved filmen Caché for at undersøge hjemmet som historiens, fortrængningens og hukommelsens sted.

Hanekes La Pianiste som litteraturfilmatisering (Lilian Munk Rösing, lektor, KU)

Jelineks roman Die Klavierspielerin om den voksne kvinde fanget mellem sit grænseincestuøse forhold til moderkroppen og andre perversioner er kraftfuld sprogkunst med indslag af storslået humor. Hvordan transponerer Haneke romanen til filmkunstens medium i La Pianiste? Jelinek og Haneke har et fællesskab i den insisterende undersøgelse af det og dem, der gør ondt – med hvilke litterære midler foretager Jelinek denne undersøgelse, og med hvilke filmiske midler gør Haneke det?

Om kærlighed i Amour og andre Haneke-film (Hermann Schmid, ph.d.)

Da Amour fik biografpremiere i 2012, kunne man spore en vis aldersrelateret mildhed hos instruktøren, som engang i spøg spurgte sig selv: ”Hvor bliver det positive af, hr. Haneke?” Havde Haneke med sin seneste film omsider skildret ’det positive’ på det hvide lærred? Det kunne i så fald lyde, som om kærlighed havde været helt fraværende hos Haneke før Amour. At det snarere forholder sig omvendt, vil indlægget illustrere ved at pege på nogle af de spor, hvor kærligheden taler i et tavst sprog: fx i musikken. Til det formål inddrages undervejs nogle scener fra forskellige film af Haneke.

Hanekes Das weiße Band som tidsbillede (Morten Dyssel, ekstern lektor, KU)

Das weiße Band, for hvilken Haneke modtog Den Gyldne Palme i 2009, skildrer nogle sælsomme, brutale begivenheder i en fiktiv nordtysk landsby i året op til Første Verdenskrigs udbrud i 1914. Foredraget forsøger sig med en fortolkning af den på én gang fascinerende og foruroligende sort-hvid film som et kultur- og mentalitetshistorisk anlagt samfundsportræt fra wilhelminismens tidsalder, idet der fokuseres på filmens fremstilling af et socialt klima præget af undertrykkelse, ydmygelse og afstraffelse. Centralt er i den forbindelse spørgsmålet om autoritær opdragelse som grobund for et voldsideologisk sindelag. Foredraget perspektiverer til ”voldens æstetik” i Hanekes filmiske værk i øvrigt.