Temadag - Komparativ lingvistiks forhistorie

Formål

Med det planlagte arrangement ønsker vi at give et lille indblik i de undersøgelser og teoridannelser der gik forud for den komparative lingvistiks opståen. Nogle af dem var vildtvoksende og mange af dem tæt knyttet til individers og staters politiske ambitioner.

Udgangspunktet var Det gamle Testamente, især fortællingerne om Skabelsen, Syndfloden og Babelstårnet. I Paradis gav Adam dyrene navne, og Gud og mennesker talte sammen, men i hvilket sprog? Hebraisk? Eller måske hollandsk? Eller svensk? Talte alle mennesker samme sprog indtil Gud straffede dem med den babylonske forvirring? Man skelnede ikke mellem etnicitet og sprog, og teoretikerne havde en kappestrid om at føre hver sit eget sprog og folk så langt tilbage som muligt

Skandinaverne holdt sig ikke tilbage. Her blev goterteorien et vigtigt element i konstruktionen af sproghistoriske hypoteser, og den politisk-militære strid mellem Danmark og Sverige om stormagtspositionen blev også en strid om historie, sprog og skrift. Runeindskrifter blev samlet og udforsket, og der udviklede sig en veritabel jagt på islandske håndskrifter.

Det er vores arbejdshypotese at de mange fantasifulde forsøg der blev gjort i denne periode på at bringe orden i sprogenes mangfoldighed, var nødvendige landvindinger og fejltagelser som banede vejen for moderne sprogforskere som Rasmus Rask.

Program

13.00: Prof. em. Minna Skafte Jensen, Syddansk Universitet Odense:
Indledning
Sproghistorikere i 15/1600-tallet forsøgte energisk at kombinere Bibelen, særlig fortællingerne om Skabelsen, Syndfloden og Babelstårnet, med den antikke tradition. Dertil kom deres egne iagttagelser af ligheder og forskelle mellem sprog. Samtidig var der aktuelle politiske hensyn at tage, for så vidt som den nation der havde det ældste sprog, også var den mest ærværdige og dermed havde ret til overherredømme. Nogle eksempler fra Danmark og Finland vil blive inddraget (Claus Christoffersen Lyschander (1558-1623), Bertel Knudsen Aqvilonius (1588-1650) og Daniel Juslenius (1676-1752).

13.30: Ordbogsredaktør Marita Akhøj Nielsen, Det danske Sprog- og Litteraturselskab:
Sprogsammenligningens nytte og nødvendighed
Det store projekt for Anders Sørensen Vedel (1542-1616) var udarbejdelsen af en omfattende Danmarkshistorie på niveau med de store europæiske kulturnationers fædrelandsskildringer. I hans skiftende planer var en beskrivelse af det danske sprog en fast bestanddel, uden at den dog var præcist defineret. Sprogbeskrivelsen, som bl.a. indbefattede en sammenligning med andre sprog, var for Vedel som for hans samtidige en vigtig og pålidelig metode til at fastlægge folkeslagenes oprindelse, slægtskab, vandringer og historie. Vedel fik aldrig realiseret sit danmarkshistoriske projekt, men der er bevaret forarbejder af forskellig art, og han publicerede en mindre afhandling om navnet Danmarks etymologi. Ud fra det brogede materiale skitseres Vedels sproghistoriske teori og metode.

14.00: Professor Gottskálk Jensson, Københavns Universitet og Háskóli Íslands:
Arngrímur Jónssons modersmålspurisme i dens oprindelige kontekst
Den islandske humanist Arngrímur Jónsson (1568-1648) er bl.a. kendt som ophavsmanden til den islandske sprogpurisme, som stadig i vores tid er det måske stærkeste særpræg ved islandsk kultur. Men da præsten på Melstad udstak disse æstetiske kriterier, forholdt han sig til en helt anden sproghistorisk tradition, end den, som den moderne sprogpolitik bygger på. I foredraget vil jeg anskue Arngrímur Jónssons sprogvidenskab i dens oprindelige bibelsk-antikvariske kontekst med – på den ene side – de grammatiske afhandlinger i Codex Wormianus (AM 242 fol.), og – på den anden – den italienske anti-goticisme og latinske sprogreform.

14.30: Pause

15.00: Phd-studerende Matthew Norris, Lunds Universitet:
The Alphabet of All Languages (Alphabetum Omnium Linguarum): The Runes and the Origins of Writing in the Antiquarian Scholarship of Johannes Bureus
From his earliest investigations of runic inscriptions in the 1590s, the Swedish antiquary Johannes Bureus (1568–1652) sought to understand the runes in the broader context of the history of writing systems. This lecture will give a brief overview of Bureus's lifelong attempt to establish the antiquity of the runic script through an etymological analysis of the names of the runic letters, a comparative survey of ancient alphabets, and a restoration of the ancient wisdom embodied in the earliest scriptural forms.

15.30: Professor Mats Malm, Göteborgs Universitet:
Georg Stiernhielm och Olof Rudbeck: språk, poesi och historia
Georg Stiernhielm (1598-1672) och Olof Rudbeck d.ä. (1630-1702) gjorde sig kända som den svenska stormaktstidens två mest framträdande vetenskapliga patrioter. Trots den gemensamma nationalismen bearbetade de språket på helt olika sätt, för helt olika ändamål. Båda utvecklade också litterära tillämpningar av språket, men återigen på helt olika vis. Genom sammanställningen av de två avser föredraget att tydliggöra vad som framstår som några specifika särdrag i tidens språkteori.

16.00: Ludvig Holberg: Epistel 193 (1750)

16.15: Professor Frans Gregersen, Københavns Universitet:
Kampen om Rasmus Rask i samtid og eftertid
Rasmus Rask bliver almindeligvis fejret som den indoeuropæiske sammenlignende sprogvidenskabs grundlægger (sammen med Franz Bopp og Jacob Grimm). Imidlertid påpegede allerede Louis Hjelmslev at dette er en reducerende læsning af Rasmus Rasks hele indsats. I foredraget opridses fortolkningernes kampzone med fokus på Paul Diderichsen og Louis Hjelmslevs synspunkter.

Reference:

Frans Gregersen: Introduction to the new edition of Niels Ege’s translation of Rasmus Rask’s prize essay, Rasmus Rask: Investigation of the Old Norse or Icelandic Language, Amsterdam: John Benjamins 2013