Nyudgivelse af Leonora Christinas franske dagbog fra 1673

En kongedatters liv

Nyudgivelse af Leonora Christinas franske dagbog fra 1673. Professor emerita Lene Schøsler præsenterer af den videnskabelige udgave af dagbogen.

I anledning af Leonora Christinas 400-års fødselsdag den 8/7 2021 blev to versioner af hendes franske selvbiografi udgivet.
De henvender sig til to forskellige typer publikum. Den ene er en dansksproget udgave med de nødvendige informationer om teksten og med illustrationer. Den anden er en videnskabelig tosproget udgave, ledsaget af en fyldig beskrivelse af Leonora Christinas manuskript, af hendes sprog, og tekstens virkningshistorie. Der er yderligere historiske kommentarer og en ikonografisk beskrivelse af samtidige portrætter.

Hensigten med udgaven er at give et moderne publikum en forståelse af Leonora Christinas tekst, som den er tænkt fra hendes side. Derfor har det været nødvendigt for udgiverne at sætte sig grundigt ind i bl.a. samtidens sprog og stil, med det resultat at udgaven bryder med tidligere udgiveres opfattelse af forfatterens sproglige niveau. I den videnskabelige udgave argumenteres for at Leonora Christina på fransk, ligesom når hun skriver på dansk, er en usædvanlig talentfuld forfatter, der mestrer sprogets nuancer. Den videnskabelige udgave indgår derfor som et indlæg i debatten om udgivelse og oversættelse af ældre tekster, og skal ses som et argument for at sprog og kultur skal studeres i sammenhæng og i et historisk perspektiv.

Om udgaverne

En kongedatters liv. Leonora Christinas franske selvbiografi på moderne dansk. Udgivet af Marita Akhøj Nielsen og Lene Schøsler. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2021. Læs mere

Leonora Christinas franske selvbiografi. Diplomatarisk udgave og dansk oversættelse. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2021. Læs mere


Selvbiografien

Leonora Christina ville den 8. juli være fyldt 400 år. I den anledning udkommer hendes franske selvbiografi i ny oversættelse. Selvbiografien er et kvindekulturelt hovedværk, fuldt af både overklasse- og fængselsliv, der med sit moderne sprog er klar til at erobre nye læsere.

Blåtårn, den 1. maj kl. 11 om natten 1673

Leonora Christina afslutter sin selvbiografi og får den diskret ud af fængslet. Den er henvendt til en gammel ven, som skriver på et værk om lærde kvinder. Leonora skriver på fransk. Beretningen må nemlig gerne komme ud til et europæisk publikum, der kan få hendes version af historien, fatte sympati for hende og måske påvirke den danske regering til at løslade hende.

Sådan gik det ikke. Leonora Christina blev siddende i Blåtårn endnu 12 lange år. Til gengæld kom hendes selvbiografi ud i lærde kredse, og tidens historikere brugte den. Men hendes eget håndskrift forsvandt sporløst engang i 1700-tallet. I 1952 dukkede det op i et gymnasiebibliotek i Hamborg, og der blev lavet en fotografisk udgave. I anledning af Leonora Christinas 400 års-fødselsdag den 8. juli 2021 bliver teksten for første gang udgivet efter originalhåndskriftet. Samtidig kommer en helt ny oversættelse af værket til moderne, letlæseligt dansk.

Leonora Christinas liv var eventyrligt, og selvbiografien er spændende som en roman. Hun er så god til fransk, at hun suverænt kan fastholde sin læser i de dramatiske situationer, der afløser hinanden. Diskret ‒ og vildt manipulerende ‒ går hun hen over sin og ægtefællen Corfitz Ulfeldts mildt sagt tvivlsomme aktiviteter. I hendes optik skyldes parrets ulykker andres misundelse over det strålende power couple med de dyre vaner, inspireret af de hotteste internationale trends.

Selvbiografien er et kvindekulturelt hovedværk. Det er ikke kun sit eget ekstreme overklasseliv, Leonora Christina beskriver, men alle samfundslag. Og hendes egen skæbne var reelt en social nedtur. Alligevel er hun ukueligt selvbevidst og styrer i vidt omfang de mænd, hun færdes blandt.

Nu er støvet pustet af selvbiografien. Med sit moderne sprog er den klar til at erobre nye læsere.