Ny forskning i grammatik (Tidsskrift)

Aktivitet: Udgivelse af peer-review og redaktionelt arbejde - typerPeer reviewer/fagfællebedømmer af manuskripterForskning

Ken Joensen Farø - Anmelder

Ny forskning i grammatik, nummer 23

En psykolingvistisk test for at kvantificere succesen i italiensk fremmedsprogsindlæring: metoder og resultater Abstract: 30 frivillige dansksprogede studerende uden italienske forkundskaber blev testet vedr. deres evne til både at memorere gloser og at skelne forskellige sproglyde. Hensigten med eksperimentet var at skabe et paradigme, hvis resultater entydigt kunne afspejle individuelle forskelle i indlæringssucces, sådan at dette paradigme senere kunne bruges til at teste, om disse individuelle forskelle korrelerer med hjerneaktivitetsmønstre, som kan måles ved hjælp af EEG. Lyddistinktionsevnen blev testet ved hjælp af en såkaldt AXB-test, hvor der for hver runde (96 runder i alt) afspilledes tre stavelser i træk, hvorefter forsøgspersonerne via en computermus skulle markere, om den mellemste stavelse (”X”) ifølge deres bedømmelse var ”lig med” den første (”A”) eller den sidste (”B”). Der blev brugt to forskellige stavelser ([li], som findes på både dansk og italiensk, samt [ʎi], som findes på italiensk, men ikke på dansk), som i de enkelte runder kom til at stå forskellige steder i AXB-rækken: /li-ʎi-ʎi/; /ʎi-li-li/, /ʎi-ʎi-li/, etc. Succesen blev malt i procent runder med rigtig kategorisering af den mellemste lyd. Glosememoreringen blev testet ved hjælp af et paradigme bestående af tre runder med altid samme indre struktur: 1. afspilning af 40 dansk-pseudoitalienske ordpar, 2. bedømmelse af parringer mellem de hørte ord som “korrekt parret ” eller “forkert parret”, 3. produktion (og lydoptagelse) af det tilsvarende pseudoitalienske ord efter afspilning af det danske (altid med de samme ord(par) i de tre indlæringsrunder, altid i ramdomiseret orden). Succesen i denne del af eksperimentet blev målt i procent af hhv. genkendte rigtige parringer (2.) og rigtigt producerede gloser (3.) i tredje indlæringsrunde. Alle paradigmer viste individuelle forskelle i indlæringssucces, fra moderate (lyddistinktion) over mere udprægede (glosegenkendelse) til massive individuelle forskelle (gloseproduktion). Derudover kunne der konstateres en vis korrelation mellem de individuelle succesrater i hhv. glosegenkendelse og -produktion, men ingen korrelation mellem individuelle succesrater i lyddistinktion på den ene og begge typer gloserelaterede opgaver på den anden side.
14 mar. 2016

Tidsskrift

TidsskriftNy forskning i grammatik
ISSN1902-1291

ID: 157737213