På trods af en omfattende brug af begrebet sproglig opmærksomhed (eng. language awareness) siden 1984 og flere operationaliseringer indenfor feltet, findes der på nuværende tidspunkt så vidt vides intet systematisk empirisk studie, der sammenligner minoritets- og majoritetselevers udvikling af sproglig opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktik på tværs af uddannelsesniveauer.
Danmarks Frie Forskningsfond samt det danske Nationale Ph.d.-råd for Uddannelsesforskning i Folkeskolen har finansieret det treårige projekt Plurilingual Education: Minority and Majority Students’ Language Awareness across Educational Levels, der søger at bidrage med ny viden indenfor dette felt. Via curriculumanalyse (makro niveau) og komparativt casestudie (nanoniveau) undersøger projektet, hvordan minoritets- og majoritetselevers udvikling af sproglig opmærksomhed via en flersprogethedsdidaktik kan konceptualiseres på tværs af niveauer i grundskolen samt i overgangen til gymnasiet. Derudover sigter projektet mod at videreudvikle flersprogethedsdidaktikken i en dansk kontekst ved at fokusere på elevernes sproglige baggrunde som en ressource (se fx Auger, 2014; Cenoz, 2017; Holmen, 2019), herunder bidrage til at reducere uligheder i stadigt stigende sprogligt heterogene samfund og skolesammenhænge.
Med udgangspunkt i en model, der operationaliserer sproglig opmærksomhed via en flersprogethedsdidaktik (Daryai-Hansen, Drachmann & Krogager Andersen, forthcoming), zoomer oplægget ind på grundskoleområdet og præsenterer data fra projektets selvstændige ph.d.-projekt. Oplægget vil fokusere på, hvordan sproglig opmærksomhed manifesterer sig hos og udtrykkes af minoritets- og majoritetselever i indskolingen (1. klasse), på mellemtrinnet (5. klasse) og i udskolingen (7. klasse), hvis sprogundervisning er baseret på en flersprogethedsdidaktik. Med afsæt i ligheder og forskelle mellem de tre uddannelsestrin, vil oplægget endvidere diskutere, hvilken betydning alder og sproglige ressourcer har for udviklingen af sproglig opmærksomhed.