27. oktober 2016

HUM-forsker viser nye sider af Paul Auster

Paul Auster og Inge Birgitte Siegumfeldt i samtale på KU, da Auster blev gjort til æresalumne i 2011. Foto: Alexander Ø. Bjødstrup/Sikandar Photography

Tekst: Carsten Munk Hansen

samtalebog

Den amerikanske forfatter Paul Auster undgår helst at tale med kritikere og journalister om sine bøger, blandt andet fordi han synes, de alt for ofte fejllæser dem. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at han for fem år siden indledte et samarbejde med HUM-forsker og litterat Inge Birgitte Siegumfeldt om en biografi – ikke om ham, forfatteren, men om hans samlede prosa-forfatterskab. Resultatet af det usædvanlige samarbejde, samtalebogen ”... en verden i ord”, er netop udkommet på dansk.  

For godt fem år siden modtog Inge Birgitte Siegumfeldt et telefonopkald fra den berømte amerikanske forfatter Paul Auster. Hun havde lært Auster at kende, da han gæstede ph.d.-programmet TRAMS på Københavns Universitet i 2011 og blev udnævnt til æresalumne. Under og efter besøget i København talte de sammen om muligheden for at indgå et samarbejde og i fællesskab nærlæse Austers romaner, så de måske kunne korrigere de misforståelser, han synes, at hans bøger er omgærdet med.

Paul Auster, f. 1947

Fra New Jersey, bor nu i Brooklyn. Han vandt international berømmelse med "New York Trilogien" (1987) og har siden skrevet en lang række romaner og essaysamlinger, der er oversat til over 40 sprog. 

Paul Auster betragtes som en af de mest betydningsfulde nulevende internationale forfattere og har modtaget adskillige litterære priser for sit forfatterskab.

Den karakteristisk knappe besked i telefonen fra New York lød: ”Maybe it is time to speak”.

- Auster indvilligede i at tale med mig, tror jeg, fordi han var tryg ved, at jeg lige som ham selv oprigtigt er nysgerrig over for de mange forskellige perspektiver, der åbner sig, når man for alvor nærlæser en tekst. Han var ikke nervøs for, at jeg ville forsøge at få alle bøgerne til at passe ind i en bestemt kategori eller genre, hvilket var den oplevelse, han havde haft tidligere i mødet med kritikere og journalister, fortæller Inge Birgitte Siegumfeldt, som er lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk.

De følgende fem år er Paul Auster og Inge Birgitte Siegumfeldt mødtes regelmæssigt i Austers hus i Brooklyn og satte hver gang en uge af til at diskutere hver enkelt af de 16 romaner og 5 selvbiografiske værker, som den 69-årige forfatter har på samvittigheden. Det er der kommet noget så sjældent som en samtalebog mellem en litterat og en forfatter ud af – ”... en verden i ord” – som netop er udkommet i dansk oversættelse. Den amerikanske udgave udkommer først til næste år, når hans nye roman "4 3 2 1" er kommet i handlen.

At finde den helt rigtige form

Noget af det, der har slået Inge Birgitte Siegumfeldt undervejs i samtalerne med Paul Auster er, hvor hårdt et arbejde det er for ham at skrive en bog, og hvor ofte han er i tvivl om, hvorvidt han er på rette vej:

- At Austers romaner skulle være sindrige konstruktioner, som han har gennemtænkt ned til mindste detalje, inden han overhovedet begynder at skrive, afviser han kategorisk. Det forholder sig nærmest omvendt; han er konstant i tvivl og forsøger hele tiden at finde det helt rigtige sprog og den rigtige form til at fortælle lige netop den historie, han er i gang med at skrive. Og han finder inspiration mange steder: i forskellige genrer, forfatterskaber og personlige oplevelser, men det vigtige for ham er at finde lige den tone, der passer til netop den karakter, siger Inge Birgitte Siegumfeldt og fortsætter:

- Det irriterer ham derfor grænseløst, når han bliver sat i bås som en ”postmoderne” forfatter, for han mener ikke selv, at han primært interesserer sig for formen og legen. Historierne er hjerteblod for ham og stærkt personlige, ikke genrestykker. De samtaler, vi har om skriveprocessen, synes jeg derfor selv er nogle af de virkelig interessante dele af bogen, fordi de giver studerende, litterater og andre interesserede læsere mulighed for at blive klogere på, hvordan pludselig inspiration og ubevidste indskydelser også er med til at forme litteratur – man kan få lov til at følge, hvordan litteratur bliver til ganske enkelt. Eller i hvert fald hvordan Paul Austers litteratur bliver til.

Frugtbare gnidninger

Som en modvægt til forfatterens egen stærkt personlige og anekdotiske tilgang til samtalerne har Inge Birgitte Siegumfeldt med sin litteraturteoretiske baggrund forsøgt at gå til dem med en mere tematisk og analytisk tilgang, og det har givet nogle interessante sammenstød:

Forsiden til samtalebogen "... en verden i ord"

- Jeg forsøger at holde fast i, at han som forfatter skriver ind i en kultur med forskellige strømninger, som han naturligvis på forskellige måder er påvirket af, og som han også selv påvirker. Det vil jeg fastholde, at man godt kan diskutere uden at behøve at sætte værkerne i bås. Men Auster er ikke så glad for at tale abstrakt eller teoretisk om bøgerne, fordi de udspringer af erfaringer, der for ham først og fremmest er sanselige og emotionelle. De små gnidninger, vores to forskellige perspektiver gav under samtalerne, førte til nogle meget frugtbare diskussioner og overraskende nye indsigter for os begge to – og forhåbentlig også for læserne.

- Det overraskede fx Auster meget, at jeg kunne læse jødisk tænkning ind i flere af romanerne. Han er selvfølgelig meget bevidst om sine jødiske aner, men mener ikke, at det er noget, som han aktivt har brugt i sit forfatterskab. Det kunne han så godt se alligevel var tilfældet, og på den måde har han været meget åben over for mine læsninger.

Flertydighed som grundvilkår  

Sammen med Paul Auster selv og med hans kone, forfatteren Siri Hustvedt, har Inge Birgitte Siegumfeldt identificeret 11 temaer, der på forskellig vis præger Austers 35 år lange forfatterskab, og som er med til at strukturere samtalerne om de enkelte bøger.  

- Et tema, som alle, der har læst en Paul Auster-roman, vil kunne genkende, er besættelsen af sproget og dets evne – eller mangel på samme – til at gengive verden præcist. Den frustration, det giver, når man søger en entydig forklaring eller sammenhæng, men bare bliver mødt med en flertydighed og et væld af mulige sammenhænge, er ifølge Auster et grundvilkår for os mennesker. For ham er dét at skrive og læse en måde at forstå og komme overens med det grundvilkår.

- Tænk bare på gennembrudsromanerne i New York-trilogien, som mange vil kende, hvor den gale sprog-professor forsøger at genetablere et en til en-forhold mellem ord og objekt. Det mislykkes selvfølgelig, og i det nederlag findes der nogle vigtige erkendelser, som Paul Auster har været meget optaget af. Noget, der kendetegner alle hans bøger, er, at der altid er flere forskellige perspektiver på spil, og at der sjældent findes entydige forklaringer, slutter Inge Birgitte Siegumfeldt.

I forlængelse af arbejdet med samtalebogen undersøger Inge Birgitte Siegumfeldt muligheden for at få etableret et Paul Auster-center på Københavns Universitet. Centret skal først og fremmest forankre international forskning i Paul Austers værker i Danmark, men samtidig være et sted, hvor den førende samtidslitteratur bliver diskuteret og promoveret. Paul Auster har tilkendegivet, at han sammen med Siri Hustvedt vil støtte op om centrets arbejde.

Emner