Department of English, Germanic and Romance Studies

The Question of Translation in The Seminar of Jacques Derrida

Public PhD defence by Kristian Olesen Toft.

Abstract

The dissertation The Question of Translation in the Seminar of Jacques Derrida traces theoretical and practical questions of translation as they arise in five unpublished seminars by French philosopher Jacques Derrida, held between 1979/80 and 1986/87. It offers close readings of unpublished seminar manuscripts in a general investigation of what it means to ask: “What is translation?” The Introduction argues that the singular nature of this question calls for an approach which is not simply theoretical, before providing a general overview of Derrida’s work on translation. Each subsequent chapter focuses on an unpublished seminar, often in comparison with published texts based on the manuscripts.

Chapter I is a close reading of Derrida’s 1979/80 seminar Le concept de la littérature comparée et les problèmes théoriques de la traduction, and the published essay Des tours de Babel, a revision of the final sessions of the seminar. The seminar concerns the status of comparative literature and the role of translation, before offering detailed readings of the Biblical story of Babel and Benjamin’s Die Aufgabe des Übersetzers.

Chapter II turns to the 1981/82 seminar La langue et le discours de la méthode, and two published essays, S’il y a lieu de traduire I-II, based upon several of its sessions. Dedicated to language and method in Descartes and Spinoza, the seminar touches upon the relation of method and translation, including the dream of a truly philosophical language, distinct from all natural languages, as well as the structure of the text of philosophy as a remainder after a necessarily false start.

Chapter III considers the 1984/85 seminar Le fantôme de l’autre, the first in a series on Nationalité et nationalisme philosophiques. It treats the idiom in philosophy and the relation between philosophy and nationalism, with Fichte’s philosophical nationalism as an enigmatic paradigm. This lays the ground for the second half of the seminar, published as Geschlecht II-III, whose discussions of reading, idiom, and nationalism is treated in detail with respect to Heidegger, in particular.

Chapter IV treats the 1985/86 seminar Mythos, logos, topos, the second on Nationalité et nationalisme philosophiques, which provides an elaborate discussion of the Greek word khōra as it appears in Plato’s Timaeus, including the paradoxes in the reception history of khōra as itself a universal receptacle. On the basis of extensive archival research, the chapter offers a reconstruction of the seminar, the manuscripts of which differ significantly from Derrida’s other seminars.

Finally, Chapter V turns to Derrida’s 1986/87 seminar Le théologico-politique, the third on Nationalité et nationalisme philosophiques, and the published essay Les yeux de la langue, based on three of its sessions. It considers sacred language and its possible secularization according to a series of primarily German Jewish authors: Spinoza, Rosenzweig, Scholem, and Mendelssohn. Running through the seminar is a terrible ambiguity of deconstruction, brought out exemplarily in these thinkers, caught as they are in a system of language, politics, religion, and Enlightenment.

Resumé (in Danish)

Afhandlingen The Question of Translation in the Seminar of Jacques Derrida undersøger teoretiske og praktiske spørgsmål vedrørende oversættelse, sådan som de opstår i fem uudgivne forelæsningsrækker afholdt af den franske filosof Jacques Derrida mellem 1979/80 og 1986/87. Afhandlingen består af nærlæsninger af forelæsningsmanuskripter i en overordnet undersøgelse af, hvad det vil sige at stille spørgsmålet: “Hvad er oversættelse?” Introduktionen argumenterer for, at dette spørgsmål fordrer en tilgang, der ikke kun er teoretisk, og giver dernæst et generelt overblik over Derridas arbejde med oversættelsesspørgsmål. Hvert af de efterfølgende kapitler fokuserer på et uudgivet seminar, ofte sammenholdt med udgivne tekster baseret på manuskripterne.

Kapitel I er en nærlæsning af Derridas seminar fra 1979/80, Le concept de la littérature comparée et les problèmes théoriques de la traduction, samt det udgivne essay Des tours de Babel, en bearbejdelse af dets afsluttende forelæsninger. Seminaret behandler den videnskabelige status af sammenlignende litteraturhistorie samt oversættelsens rolle heri, før det byder på udførlige læsninger af den bibelske fortælling om Babel og Walter Benjamins Die Aufgabe des Übersetzers.

Kapitel II angår forelæsningsrækken fra 1981/82, La langue et le discours de la méthode, samt de udgivne artikler S’il y a lieu de traduire I-II, der er baseret på flere sessioner. Seminaret er helligt sprog og metode hos René Descartes og Baruch de Spinoza og berører forholdet mellem metode og oversættelse, herunder drømmen om et i sandhed filosofisk sprog, distinkt fra alle naturlige sprog, samt den filosofiske teksts struktur som en rest efter en nødvendigvis fejlslagen begyndelse.

Kapitel III behandler seminaret fra 1984/85, Le fantôme de l’autre, det første i en flerårig række om Nationalité et nationalisme philosophiques. Det undersøger idiomets funktion i filosofien samt forholdet mellem filosofi og nationalisme, med Johann Gottlob Fichtes filosofiske nationalisme som et gådefuldt paradigme. På dette grundlag fortsætter seminarets anden halvdel, udgivet som Geschlecht II-III, hvis diskussioner om læsning, idiomer og nationalisme behandles indgående med særligt henblik på Martin Heidegger.

Kapitel IV omhandler seminaret fra 1985/86, Mythos, logos, topos, det andet i serien Nationalité et nationalisme philosophiques, der indeholder en udførlig diskussion af det græske chora, som det forekommer i Platons Timaios. Spørgsmålet om, hvordan og hvorvidt ordet kan oversættes, belyses ved de paradokser, der præger receptionshistorien af chora som det alment reciperende. På grundlag af arkivarbejde rekonstrueres seminaret, hvis manuskripter er i en væsentligt anden stand end Derridas øvrige.

Endelig vender Kapitel V sig mod Derridas seminar fra 1986/87, Le théologico-politique, det tredje om Nationalité et nationalisme philosophiques, samt essayet Les yeux de la langue, der er baseret på tre af dets forelæsninger. Her behandles sprogets hellighed og dets mulige sekularisering med udgangspunkt i en række fortrinsvis tysk-jødiske tænkere: Spinoza, Moses Mendelssohn, Franz Rosenzweig og Gershom Scholem. I løbet af seminaret antydes en foruroligende tvetydighed i dekonstruktionen, der på eksemplarisk vis melder sig hos disse forfattere, fanget, som de er, i et system af sprog, politik, religion og oplysning.