Between Flame and Filament: Lighting and Romantic Emotions in French Literature (1838-1913)

The role of light in ideas about knowledge has been fundamental in intellectual discourse through history, where light is a metaphor but also a medium, a sign and a topos of knowledge. Light and emotion, however, is less explored, even though this relationship is captured in expressions and figures of speech across languages. In an era of unprecedented exposure to artificial light through personal screen use, and new understanding about the effects of different qualities of lighting on the body’s endocrine system, the interplay between light and our emotions has recently gained special relevance, although this is little explored in literature.

This thesis reads literature in French published during the era beginning with the first mass gaslit street lighting in Paris, until the time when electricity was established as the dominant lighting technology. In four articles and a synopsis, it investigates how the possibility of lighting with candles, oil and petrol lamps, gas and electricity at different points in the nineteenth century influenced literary evocations of romantic emotions. This lighting age saw unprecedented technical innovations, seeing oil lanterns supplanted with mass public gas street lighting, then electric lighting between the early 1840s and the early 1910s.

Taking as primary sources works of French literature published between 1838 and 1913, this thesis analyses literary uses of these technologies through both distant and close readings. The final article of this thesis contributes towards the discussion of the implications of analysing historical texts using digital humanities methods. This article engages with Large Language Models, the models used in chatbots, to critically evaluate whether these tools can be useful in exploring the history of emotions in literature. Results suggest that, while there was a peak in uses of literary lighting to articulate what I denote as ‘loving feelings’ around 1900, there was another peak in late Romanticism. This connects with the analysis presented in the second article, where illuminated darkness as a setting to stage emotional states is explored from the early to the late nineteenth century. Therefore, while literary lighting was a device affected by technological change, evolutions in literary conventions were just as important.

This research contributes missing technical context to readings of illuminated literary scenes, bringing us closer to an understanding of how lighting was employed as a device in literature, imbuing writing with sensual and emotional charge. Critically evaluating different ways of approaching emotions and lighting together, it contributes to the wider discussion about reading literature through histories of technology.

Lysets rolle i ideer om viden har været grundlæggende i den intellektuelle diskurs gennem historien, hvor lyset er en metafor, men også et medium, et tegn og en topos for viden. Lys og følelser er dog mindre udforsket, selv om dette forholdet mellem de to er indfanget i udtryk og talemåder på tværs af sprog. I en tid med en hidtil uset eksponering for kunstigt lys gennem personlig brug af skærme og ny viden om virkningerne af forskellige lyskvaliteter på kroppens hormonsystem har samspillet mellem lys og vores følelser for nylig fået særlig relevans, selv om det er meget lidt udforsket i litteraturen.

Denne afhandling gennemgår fransksproget litteratur udgivet i perioden fra den første masseoplyste gadebelysning i Paris og frem til det tidspunkt, hvor elektricitet blev etableret som den dominerende belysningsteknologi. I fire artikler og en synopsis undersøges det, hvordan muligheden for belysning med stearinlys, olie- og petroleumslamper, gas og elektricitet på forskellige tidspunkter i det nittende århundrede påvirkede litterære fremkaldelser af romantiske følelser. Belysning var i denne periodegenstand for hidtil usete tekniske innovationer, hvor olielamper blev erstattet af offentlig gadebelysning med gas og derefter elektrisk belysning mellem begyndelsen af 1840'erne og begyndelsen af 1910'erne.

Med værker fra fransk litteratur udgivet mellem 1838 og 1913 som primære kilder analyserer denne afhandling den litterære brug af disse teknologier gennem både fjern- og nærlæsning. Den sidste artikel i denne afhandling bidrager til diskussionen om konsekvenserne af at analysere historiske tekster ved hjælp af metoder fra digital humaniora. Denne artikel beskæftiger sig med Large Language Models, de modeller, der bruges i chatbots, for kritisk at vurdere, om disse værktøjer kan være nyttige i udforskningen af følelsernes historie i litteraturen. Resultaterne tyder på, at mens der var et højdepunkt omkring 1900 i brugen af litterær belysning til at formulere, hvad jeg betegner som »kærlige følelser«, var der et andet højdepunkt i senromantikken. Dette hænger sammen med analysen i den anden artikel, hvor oplyst mørke som ramme for iscenesættelse af følelsesmæssige tilstande undersøges fra begyndelsen til slutningen af det nittende århundrede. Så selvom litterær belysning var et redskab, der blev påvirket af teknologiske forandringer, var udviklingen i litterære konventioner lige så vigtig.

Denne forskning bidrager med en manglende teknisk kontekst til læsninger af oplyste litterære scener og bringer os tættere på en forståelse af, hvordan belysning blev brugt som et virkemiddel i litteraturen og gav skriften en sanselig og følelsesmæssig ladning. Ved kritisk at evaluere forskellige tilgange til følelser og belysning, bidrager den til den bredere diskussion om at læse litteratur gennem teknologiens historier.