Spanish clause structure in a usage-based grammar model

Afhandlingen består af to dele, i alt 525 sider.

• Del I: Forskningsbidrag og Perspektiver (FP): 196 sider.
• Del II: Otte artikler publiceret i internationale tidsskrifter og på internationale forlag: 329 sider.

Afhandlingens første del (Del I, FP) præsenterer dens teser og forskningsresultater med afsæt i en omfattende gennemgang og diskussion af den eksisterende forskning på området (State of the Art). Den sammenfatter desuden de vigtigste resultater i en række udvalgte artikler (Del II), set i forhold til afhandlingens teser. Resultaterne indgår i en ny teoretisk ramme og analysemodel, der fra forskellige vinkler udfoldes i konkrete analyser. En betydelig del af afhandlingens Del I (FP) diskuterer og analyserer indgående en række væsentlige forskningsperspektiver for sprogvidenskaben som afhandlingen afføder. 

I afhandlingen introducerer jeg begrebet Sætningskonstruktioners Interne Type ( Inherent Type of Constructions (ITC)). ITC er en komponent i den sprogbrugsbaserede grammatik, der indkapsler sprogbrugerens akkumulerede erfaringer og viden om forskellige måder at opbygge sætningskonstruktionen (dens interne struktur fra et konstruktionsgrammatisk synspunkt). Der skelnes mellem verbal-baserede og skema-baserede konstruktioner. Dette nøglebegrebs (ITC’s) betydning og analytiske kapabilitet vil blive udfoldet i detaljer i kapitel 4. 

Afhandlingens teser underbygges af forskning der er publiceret internationalt over en længere årrække (udvalgte artikler). Datagrundlaget i artiklerne (Del II) udgør således et empiriske fundament for afhandlingen. Studierne der rapporteres i artiklerne undersøger den spanske sætnings argumentstruktur i en bred vifte af konstruktionstyper:

Morfologiske sætningskonstruktioner (Pedersen 2005, 2013a, 2023a);

Simple transitive sætningskonstruktioner (Pedersen 2005, 2013a, 2019, 2023a); Komplekse sætningskonstruktioner (Pedersen 2009a, 2013b, 2014, 2016).

Størstedelen af studierne er baseret på omfattende korpusdata og avancerede korpusmetoder. De fleste af artiklerne anlægger et kontrastivt perspektiv, hvor spansk sammenlignes med engelsk og dansk.

Kapitel 1

I kapitel 1 præsenteres afhandlingen og dens hovedteser, og forklarer baggrunden. Afhandlingen argumenterer for at spanske sætningskonstruktioner, ud fra en akkumuleret viden og erfaringer med sprogbrugen, er disponeret for at være verbal-baserede konstruktioner. Desuden foreslås det at generaliserede (skematiske) konstruktioner spiller en sekundær, men afgørende, rolle i udfoldelsen af den verbale betydning i konstruktionernes interne struktur. Denne indsigt, argumenteres det, er afgørende for en konstruktionsgrammatisk forståelse af den spanske sætningsstruktur. Afhandlingen fremsætter to fundamentale og tæt relaterede teser:

1. En sprogbrugsbaseret konstruktionsgrammatisk tilgang til spansk sætningsstruktur kræver at vi inkorporerer en grammatikkomponent, der bestemmer spanske sætningskonstruktioners Interne Type (ITC).
   
   
2. En konstruktionsgrammatisk teori der inkorporerer ITC kan som integreret model forklare variationer i sætningens argument struktur, tværsproglige forskelle, og forbundet dermed, særlige kreative kompetencer.
   
   Ud over at forsvare disse primære teser, undersøger afhandlingen også en række bredere perspektiver som teserne afføder, herunder (blandt andet):
   
   
3. En konstruktionsgrammatisk teori der inkorporerer ITC, vil kunne lægge fundamentet for en sprogbrugsbaseret forståelse af klassiske typologiske dikotomier i analysen af sætningens argumentstruktur på tværs af sprog.
   
   
4. Metodologiske

Herefter forklares baggrunden for disse teser og perspektiver i oversigtsform. Den sprogbrugsbaserede konstruktionsgrammatik har de senere årtier udviklet sig med stor gennemslagskraft i form af forskellige teoretiske modeller (fx Langacker 1987; Goldberg 1995, 2006, 2019; Croft 2001; Boas 2003; Goldberg & Jackendoff 2004; Bybee 2006; Hoffmann & Trousdale 2013; Diessel 2019; Schmid 2023). Den har imidlertid, ifølge afhandlingen, et sprogtypeproblem, der primært bunder i at den konstruktionsgrammatiske model primært er udviklet på baggrund af studier af engelsk. Navnlig har konstruktionsgrammatiske studier af romanske sprogs sætningsstruktur vist sig at være udfordret med hensyn til fundamentale aspekter af den teoretiske model.

Uafhængigt af den observerede typologiske bias i den konstruktionsgrammatiske analyse af sætningsstrukturen, refererer en række klassiske typologiske dikotomier inden for andre teoretiske modeller til strukturelle forskelle mellem romansk (fx spansk) sætningsstruktur og germansk (fx engelsk) sætningsstruktur (fx Tesnière 1959; Talmy 1991, 2000; Levin & Rappaport Hovav 1995; Horrocks 2007; Snyder 2001, 2012; Beavers et al. 2010; Levin & Rappaport Hovav 2019).

Fokus i afhandlingen er således på udviklingen af konstruktionsgrammatiske løsninger, der teori-internt tager hånd om sprogtypeproblemet (jf. kap. 4), og teori-eksternt kan vise vejen for sprogbrugsbaserede typologiske forklaringer på de strukturelle forskelle (jf. kap. 5).

Sprogbrugsbaseret konstruktionsgrammatisk forskning har også metodologiske udfordringer (se, fx, Blumenthal-Dramé 2012: 11; Schmid & Küchenhoff 2013; Schmid 2017, 2023; Petré & Anthonissen 2020; Dąbrowska 2020; De Smet 2020; Anthonissen 2020a), og afhandlingen ønsker også at bidrage til disse diskussioner og udviklingen af de korpuslingvistiske metoder.

Kapitel 2

Kapitel 2 er en omfattende gennemgang og diskussion af State of the art med særligt henblik på den sprogbrugsbaserede konstruktionsgrammatiske analyse af sætningens argumentstruktur, først i et generelt lingvistisk perspektiv, og derefter specifikt i forhold til spanske sætningskonstruktioner. Gennemgangen omfatter en række emner der er særligt relevante for den konstruktionsgrammatiske diskussion af sætningens argumentstruktur, herunder, men ikke begrænset til, følgende.

Først introduceres begrebet sprogbrugsbaseret grammatik og forskellige aspekter af denne tilgang til den grammatiske analyse, herunder begreberne entrenchment og associations i sprogbrugerens grammatik. I det efterfølgende afsnit diskuteres en række teoretiske og tekniske aspekter af konstruktionsbegrebet, hvor der sættes særlig fokus på konstruktioners interne struktur, og begrebet non-constructive grammar, som er et centralt begreb i konstruktionsgramatikken; ofte blot som en implicit antagelse. Herefter undersøges argumentstrukturkonstruktioners rolle i sætningsstrukturen fra forskellige perspektiver. Det omfatter blandt andet diskussioner af sprogindlæringens tidlige udvikling af verb framing og senere konstruktionel variabilitet, skematiskhed og produktivitet, sætningskonstruktionens verbale versus skematiske profil, diskussioner af begreberne coercion og allostructions (som er et konstruktionsgrammatisk alternativ til leksikalistiske alternationsteorier), en kort introduktion af morfologiske argumentstrukturkonstruktioner, og en diskussion af de udfordringer der er forbundet med de etablerede principper i konstruktionsgrammatikken om non-constructive grammar.

Den sidste, omfattende del af State of the art (2.4) er en kritisk gennemgang af tidligere konstruktionsgrammatiske studier af spansk sætningsstruktur. Gennemgangen omfatter følgende sætningstyper, ofte i et tværsprogligt perspektiv: den transitive konstruktion og variation, herunder Subjective-transitive construction, morfologiske se-konstruktioner, Spanske resultative konstruktioner, såkaldte weeping-constructions, dormir-constructions, og Communication and Reaction Object Constructions (CROC). Med udgangspunkt i diskussionerne af disse studier, opsummeres de vigtigste udfordringer, herunder specielt konstruktionernes interne struktur og sprogtypeproblemet. Der foreslås nye retninger for konstruktionsgrammatiske studier af spansk sætningsstruktur, herunder hvilke sætningstyper der er underbelyst (fx simple transitive konstruktioner). Der observeres navnlig udfordringer med at få afklaret hvilke roller henholdsvis verbet og den skematiske argument struktur konstruktion har i sætningskonstruktionernes interne struktur på tværs af sprog.

Kapitel 3

I kapitel 3 præsenteres og diskuteres hovedresultaterne i hver af de udvalgte artikler der er omfattet af afhandlingens Del II. Der er særligt fokus på hvordan artiklernes indhold relaterer sig til de teser der er fremsat i afhandlingen.

Kapitel 4

Kapitel 4 er en syntese af afhandlingens forskningsresultater, der integreres i en overordnet teoretisk model. Afhandlingens første tese (I) adresseres i afsnit 4.1, og dens anden tese (II) i afsnit 4.2, 4.3, og 4.4. Afhandlingen foreslår en sprogbrugsbaseret konstruktionsgrammatisk model for sætningens argumentstruktur der inkorporerer konstruktionens interne type (ITC). Det betyder at konstruktionen enten 1) realiserer et verbalt betydningselement i en generaliseret argumentstrukturkonstruktion (’verbalbaseret konstruktion’ = umarkeret type): Pedro baja las escaleras ’Pedro moves down the stairs’ analyseres som [SUBJ bajar] ’X moves down’ + [SUBJ V OBJ]/’TRANSITIV RELATION’, eller 2) realiserer et generaliseret betydningselement (argumentstrukturkonstruktion) i en specifik verbalkonstruktion (’skemabaseret konstruktion’ = markeret type): María danced to the beach analyseres som [SUBJ V OBL]/’X moves Y’ + [SUBJ dance]/’X dance.’ Konstruktioners interne type (ITC) er sprogbrugsbaseret, og afspejler akkumuleret viden og mønstre i sprogbrugen. Det vises at den karakteristiske ITC-profil for spanske sætningskonstruktioner er 'verbalbaseret konstruktion'.

Det argumenteres at ITC teorien kan forklare variabiliteten (4.2), og strukturelle rammer for den kreativ sprogbrug, herunder når vi anskuer de spanske konstruktioner i et tværsprogligt perspektiv (4.3-4.4).

ITC-teorien anvendes også på morfologiske argumentstrukturkonstruktioner. Her argumenteres det at spanske se-konstruktioner og parasyntetiske affikskonstruktioner (som mht. form-betydning er sammenlignelige med germanske applikative præfiks konstruktioner) er verbalbaserede konstruktioner, mens de tilsvarende germanske konstruktioner enten er verbalbaserede eller skemabaserede.

Kapitel 5

I Kapitel 5 diskuteres indgående afhandlingens betydning i en bredere sammenhæng med fokus på følgende perspektiver: I 5.1 argumenteres der for at ITC teorien kan bane vejen for en sprogbrugsbaseret forståelse af en række klassiske typologiske dikotomier i analysen af sætningens argumentstruktur på tværs af sprog: Talmy’s (1991, 2000) distinktion mellem verb- framed og satellite-framed sprog (5.1.1); spørgsmålet om (absence of) unaccusativization (fx Levin 1993; Levin & Rappaport Hovav 1995) (5.1.2); og ±compounding parameter inden for Principles and Parameters (PP) teori (fx Snyder 2001, 2012; Mateu 2012) (5.1.3). Dernæst argumenteres der i 5.2 for at ITC teorien kan bidrage til udviklingen af en kompleks flerniveau forståelse af konstruktioners variabilitet. I det efterfølgende afsnit (5.3) diskuteres nogle væsentlige metodologiske spørgsmål og perspektiver som afhandlingen afføder. Til sidst diskuteres det hvorledes ITC teorien potentielt kan få betydning for visse områder inden for studier af fremmedsprog, herunder fremmedsprogsindlæring og oversættelse (5.4).

Kapitel 6

Kapitel 6 sammenfatter afhandlingens forskningsresultater og perspektiver. Herefter følger en referenceliste.

Afhandlingens Del II

Afhandlingens anden del (Del II) består af otte artikler, der er udgivet internationalt i lingvistiske tidsskrifter og på anerkendte forlag. Udgivelsen af hver enkelt artikel har gennemgået dobbelt-blinded fagfællebedømmelse af eksperter inden for området i det internationale sprogvidenskabelige miljø.

The Spanish impersonal se-construction – constructional variation and change (3.1)

(Pedersen 2005). 49 sider.

I artiklen analyseres kasusmarkering i upersonlige se-konstruktioner. Brugen af dativ kasus i disse konstruktioner er stadig et kontroversielt emne. Baseret på sprogbrugsbaseret konstruktionsgrammatisk teori argumenteres det at objekter i upersonlige se-konstruktioner har en konstruktionsspecifik status som er forskellig fra den status objekter har i tilsvarende prototypiske transitive konstruktioner. Den verbale konstruktion bestemmer den transitive kernebetydning, som på et tidspunkt vil kunne motivere at konstruktionen realiseres med akkusativkasusmarkering af det direkte objekt.

The Spanish impersonal se-construction

Constructional motivation for case-marking – quantitative evidence (3.2)

(Pedersen 2013a). 17 sider.

Pedersen (2013a) præsenterer en konstruktionsgrammatisk kvantitativ korpusanalyse af kasusmarkeringen i den upersonlige se-konstruktion. Der sættes fokus på den rolle se- konstruktionen spiller for kasusbrugen sammenlignet med den verbale (transitive) konstruktion. Studiet konkluderer at se-konstruktionens betydning for kasusbrugen er betydelig, samtidig med at akkusativ kasus kan være motiveret af konventioner og mønstre for kasusbrug i den simple transitive konstruktion.

The Danish schematizing prefix constructions (3.3)

Pedersen (2023a). 36 sider.

Pedersen (2023a) præsenterer det første studie af danske applikative be-/for-konstruktioner. Fra et konstruktionsgrammatisk synspunkt argumenteres der for at præfikserne, ud over verbal derivation, markerer en transitiv relation, der specificeres i basisleksemet. Der er tre hovedvarianter: A-variant (basisleksem = simplex verbum), B-variant (basisleksem = substantiv) og C-variant (basisleksem = substantiv/adjektiv). En omfattende korpusundersøgelse viser at både be- og for- forekommer i alle varianter, men har forskellig semantisk profil. Autentiske Google-eksempler viser, at alle varianter er delvist produktive i moderne dansk.

The construction of macro-events: A Typological Perspective (3.4)

(Pedersen 2009a). 64 sider.

Pedersen (2009a) diskuterer Leonard Talmys typologi (Talmy 1991, 2000) fra et konstruktionsgrammatisk perspektiv. Diskussionen tager udgangspunkt i en kontrastiv analyse af en H. C. Andersen novelle i seks parallelversioner (dansk, engelsk, tysk, spansk, fransk, og italiensk). Artiklen argumenterer for at en typologisk kategorisering bør være en konstruktionstypologi snarere end en sprogtypologi, og at typologien bør inkludere både et leksikalsk niveau og et konstruktionsniveau. Det argumenteres at nogle sprog har konstruktioner der koder hovedinformationen i en skematisk konstruktion, og specificerer denne information i en verbal konstruktion. Omvendt har andre sprog, for eksempel spansk, konstruktioner, der koder hovedinformationen i en verbal konstruktion, og giver mulighed for at denne specificeres i en sekundær konstruktion.

The way-construction and cross-linguistic variation in syntax. Implications for typological theory (3.5)

(Pedersen 2013b). 27 sider.

For nærmere at udforske hypotesen om en sætningstypologi baseret på konstruktionstyper (jf. Pedersen 2009a), undersøgte Pedersen (2013b) ved hjælp af parallelkorpora hvordan betydningen af den karakteristiske engelske way-konstruktion kan udtrykkes på forskellige germanske og romanske sprog, med særligt fokus på spansk. Studiet viser at der er spanske versioner af way-konstruktionen, og en række andre komplekse sætningskonstruktioner, dog med den begrænsning at sætningens centrale betydning skal være tilstede i det verbale prædikat. En komplementær, verbal-uafhængig konstruktion kan udtrykke information om måde, middel eller årsag.

Artiklen er konstruktivistisk i sin grundlæggende sprogopfattelse. Den anerkender dog samtidig at der er stærk evidens for systematiske sprogtypologiske forskelle i sætningsstrukturen, som blandt andre påpeget i Principles and Parameters-teorien, fx af Snyder (2001), og at det er vigtigt at adressere denne typologiske regelmæssighed i konstruktionsgrammatisk teori. Artiklen foreslår at konstruktionsgrammatikken bør inkorporere fundamentale typologiske forskelle i form af den relative konstruktionsskematiske og verbale vægt i konstruktionens interne argument struktur. Artiklen diskuterer også kort hvorledes dette kan vise sig at være et seriøst alternativ til principperne for parametrisk variation i komplekse sætninger som foreslået af Snyder (2001).

Variable type framing in Spanish constructions of directed motion (3.6)

(Pedersen 2014). 37 s.

Pedersen (2014) præsenterer delresultater fra et større konstruktionsgrammatisk korpusstudie af intransitive konstruktioner af retningsbestemt bevægelse i spansk. Studiet er baseret på kvantitativ collostruction metode (fx Stefanowitsch 2003). De spanske konstruktioner sammenlignes med tilsvarende engelske konstruktioner, og resultaterne diskuteres i et typologisk perspektiv.

Baggrunden er Talmy’s typologiske pionerarbejde og den sprogtypologiske forskning der er fulgt efter. En omfattende litteratur viser at nogle sprog ikke passer ind i hans binære typologi, og at så godt som alle sprog i en eller anden grad må betragtes som en blandet type (se, fx, Beavers et al. 2010 og Levin & Rappaport Hovav 2019 for oversigter og referencer).

Forskningslitteraturen på området rejser således flere spørgsmål. For det første, er den marginale brug af bevægelsesverber der udtrykker måde i teliske konstruktioner kun sporadisk forekommende, eller er der tale om et regelmæssigt mønster i spansk? For det andet, hvordan kan en konstruktionsgrammatisk model forklare brugen af disse marginale varianter, ud over at konstatere at konstruktionerne forekommer? Og for det tredje, hvordan kan man forklare at såkaldte komplekse prædikater normalt er uacceptable i spansk (fx Aske 1989)?

Artiklen viser at den marginale brug af bevægelsesverber med mådebetydning i teliske konstruktioner, er et regelmæssigt mønster. Desuden vises det at spanske konstruktioner af retningsbestemt bevægelse kun er acceptable når sætningens kernebetydning (directional motion/directionality ’retningsbestemt bevægelse’) er afspejlet i verbets leksikalske betydning (verbet har et element af retningsbestemthed). Mht. det tredje punkt, og som en videreudvikling af analyserne i Pedersen (2009a og 2013b), foreslås det i artiklen at sprogbrugsbaserede mønstre af verbal og skematisk organisering af argumentstrukturen i sætningskonstruktionens interne struktur bestemmer karakteristiske konstruktionstyper på tværs af sprog.

Endelig introducerer artiklen begrebet variable type framing, med henvisning til den interne types variabilitet. Med dette begreb analyseres den marginale teliske brug af bevægelsesverber med mådebetydning som en realisering af det verbale betydningselement retningsbestemt i den teliske konstruktion.

Spanish constructions of directed motion – a quantitative study: Typological variation and framing strategy (3.7)

(Pedersen 2016). 41 sider.

Pedersen (2016) præsenterer resultaterne fra en stor korpusundersøgelse af brugen af bevægelsesverber i spanske bevægelseskonstruktioner. Det var formentlig den første store korpusundersøgelse af bevægelseskonstruktioner baseret på collostruction-metoden. Undersøgelsen var designet til at omfatte alle bevægelsesverber i korpus der potentielt kunne forekomme i konstruktionen.

I studiet argumenteres der for at der er behov for en særlig korpusmetode der 1) kvantificerer interaktionen mellem den verbale konstruktion og bevægelseskonstruktionen, og 2) kvalificerer bevægelseskonstruktionens leksikalske variation. Collostruction-metoden kvantificerer verbaltypers association med specifikke syntaktiske omgivelser (den teliske bevægelseskonstruktion) og bestemmer de leksikalske varianters relative prominens (rang) i konstruktionen. Undersøgelsen identificerer seks grupper af leksikalske varianter i den teliske bevægelseskonstruktion, jf. punkt 2 ovenfor:

Gruppe A: Prototypiske verber i telisk brug. Gruppe B: Verber med mådebetydning i telisk brug.

Gruppe C: Verber med mådebetydning i telisk brug der kan ses bort fra.

Gruppe D: Retningsverber i telisk brug der kan ses bort fra.

Gruppe E: Retningsverber der ikke forekommer i telisk brug.

Gruppe F: Verber med mådebetydning der ikke forekommer i telisk brug.

Konstruktionsteoretisk er fokus rettet mod den rolle henholdsvis leksikalsk struktur og skematicitet spiller i de spanske konstruktioners interne struktur.

Korpusanalysen bidrager til en bedre forståelse af hvad det er der driver kodningen af argumentstrukturen i den interne struktur. Set i et generelt perspektiv, er det artiklens tese at kodningen af argumentstrukturen i de komplekse spanske sætningskonstruktioner er verbaldrevet. Desuden argumenteres der for at dette ikke forholder sig sådan i tilsvarende germanske (fx engelske) sætningskonstruktioner, der er karakteriseret ved at være konstruktionsdrevne.

Verb-based vs. schema-based constructions and their variability: On the Spanish transitive directed-motion construction in a contrastive perspective (3.8)

(Pedersen (2019). 58 sider.

Pedersen (2019) præsenterer et omfattende studie af transitive bevægelseskonstruktioner (TDM konstruktioner) i spansk: Pedro bajó las escaleras ‘Pedro gik ned ad trapperne’ – som generelt er en underlyst konstruktionstype i lingvistikken på tværs af sprog.

Studiet kombinerer analyser af verballeksemet med collostruction korpusanalyse. Det viser at på trods af hyppig mismatch mellem den verbale argumentstruktur og den konstruktionsbestemte transitive argumentstruktur, korrelerer kernekomponenter i verbets betydning tæt med dets anvendelse i TDM-konstruktionen. En sådan snæver sammenhæng mellem verbet og dets anvendelse i TDM konstruktionen kan ikke observeres i sammenlignelige engelske konstruktioner.

Baseret på korpusdata om sammenhængen mellem bevægelsesverber og deres anvendelse i TDM konstruktionen, påvises det at de spanske bevægelsesverber kun forekommer i TDM- konstruktionen hvis de har kombinationen af betydningskomponenterne 'retningsorienteret' (directional dislocation) og 'tidsmæssig udstrækning' (temporal extension). Verber uden denne betydningskombination kunne ikke observeres i TDM konstruktionen. Intransitive verber med kun én af disse komponenter, for eksempel hyppige retningsverber af typen entrar ‘at bevæge sig ind’ (uden tidsmæssig udstrækning), eller verber med mådebetydning af typen remar/chapotear ‘at padle’ (uden retningskomponent), er systematisk udelukket fra TDM- brugen (fx *entró la casa ‘han gik ind i huset’; eller *remó el río ‘han padlede floden’).

Det konkluderes i artiklen at den spanske TDM-konstruktion er en verbalbaseret konstruktion, hvor den transitive argumentstrukturkonstruktion (ASC) har en elaborerende rolle. Akkumuleret skematisk viden om den transitive ASC bidrager med konstruktionens elaborering af kernebetydningen, der er forankret i den verbale argumentstruktur. Begrebet argument structure construal introduceres som betegnelse for denne ASC-rolle i konstruktionens interne struktur. Det foreslås desuden at henholdsvis verbale og skematiske argumentstrukturkonstruktioner kan have forskellige roller i den interne struktur af TDM konstruktionen på tværs af sprog. I et generelt perspektiv, foreslås det at en typologi af konstruktioner (jf. Pedersen 2009a; Croft et al. 2010) bør skelne mellem verbal-baserede og skema-baserede konstruktioner.