Med artiklen skitserer jeg de nationaliserende tendenser, der gjorde sig gældende for udviklingen af den tidlige danske kunsthistorie og for holdningen til de danske kosmopolitter eksemplificeret ved J.V. Gertner, E. Jerichau Baumann, F.L. Storch og Niels Simonsen. Både Philip Weilbach (1834-1900) og Emil Hannover (1864-1923) satte deres tydelige præg på, hvordan eftertiden kom til at opfatte de tidlige kosmopolitter 1800-tallets kunst.