Artiklen er et bidrag til de kulturhistoriske museers historie og deres rolle i konstruktionen af nationalstaterne. Den handler om erhvervelsen af det rige, renæssanceprægede inventar i Frilandsmuseets gård fra Ostenfeld (Sydslesvig) og afdækker de to museumsstuers snørklede vej og skiftende roller: Først udstillet på en "German Exhibition" i London

1891 som et minde om anglernes oprindelige hjemsted og som symbol på gamle tysk-engelske relationer, Derpå en del af den faste udstilling i folkemuseet i Berlin, hvor de repræsenterede nedertysk folkekultur i grænselandet mod Danmark. Og endelig I Bernhard Olsens frilandsmuseum fra 1901 som symbol på det tabte danske land mod syd.