Formålet med dette kapitel er dobbelt: dels at diskutere de sprogtypologiske aspekter af en række komplekse semantiske strukturer, og dels gennem en kontrastiv analyse af H. C. Andersens Sneemanden at illustrere hvorledes parallelkorpora, som dem der er blevet opbygget i forbindelse med Mulinco-projektet, er særdeles velegnede som empirisk materiale til kontrastive/typologiske analyser.