I debatter om religion og politik fremsættes ofte generelle krav om "mindre religion i det offentlige rum", der tit begrundes med en henvisning til idealer om sekularisme, neutralitet eller upartiskhed. Artiklen skelner først mellem tre forskellige betydninger af, hvad der overordnet kan forstås ved "offentligt rum", og diskuterer dernæst de flertydige ideer om sekularisme og neutralitet, som kravet om mindre religion ofte begrundes ud fra. Artiklen tager derpå den aktuelle danske debat om, hvorvidt muslimske tørklæder kan tillades i offentlige embeder op som eksempel på spørgsmålet om religion i offentlige rum, med særlig fokus på regeringens nylige forslag om at forbyde dommere at vise religiøse symboler. Det analyseres, hvordan neutralitet og upartiskhed kan forstås i denne sammenhæng, og der argumenteres for, at det ikke følger af de relevante versioner af disse krav, at dommeres ikke bør bære muslimske tørklæder.