Dette kapitel bringer et forsøg på at begrebsliggøre grænsedragningen mellem religion og politik, med det formål at tydeliggøre de værdier, rationaler og magtformer, der ligger i dansk kirke- og religionspolitik. Hovedargumentet er, at politisk diskussion blandt ledende politikere ikke tager udgangspunkt i et for eller imod folkekirken. Derimod identifi ceres to konkurrerende sekularismeformer, der eksisterer i kraft af stat-kirke-forholdet (hhv. offi ciel og tolerant folkekirkelighed), samt en mere marginal radikal adskillelsesdoktrin. Begge folkekirkeligheder har, trods deres forskellige syn på religionslighed og religionens rolle i det offentlige rum, svært ved at rumme samfundets stigende kulturelle og religiøse pluralisering.