Afhandlingen undersøger, via eksempler, konkret kritik og angreb formidlet via Voltaire-tekster, samt hvordan de i praksis rystede den sociale sammenhængskraft. De intellektuelle handlinger opererede som tekster, men for at blive en effektiv opposition skulle de orkestreres og indgå i fortællinger og dramer. Voltaire udøvede sine kritiske aktiviteter langt fra Paris og uden adgang til hoffet, og han opererede uden for reglerne i et stramt reguleret og undertrykkende samfund, også på områder, hvor han ikke havde legitimitet. Han brugte sin litterære position, sine evner og sit netværk, og han lykkedes. Afhandlingen standser ikke ved den velkendte konstatering af, at Voltaire var en kritiker. Den viser, hvordan han handlede. På denne måde bidrager arbejdet til intellektuel 1700-talshistorie. Det fokuserer på handlinger fremfor på ideer. Fordi jeg bruger mange Voltaire-tekster og undersøger dem i deres sociale kontekst rammesat af korrespondancen, så bidrager afhandlingen også til Voltaire-studier. Endelig bruge jeg feltteori i min analyse, og jeg gør det ikke-konformt ved at se på eksterne feltangreb fremfor interne kampe. Det er derfor også et bidrag til anvendelsen af feltanalysen.
Jeg fokuserer på, hvordan tekster skrevet af Voltaire fungerede i forhold til at skabe opposition og kritik af samfundets institutionelle grundpiller, moralske anskuelser og værdier, mest i periferien af magtcentret. Jeg afdækker også, hvordan individuelle indgreb understøttede skiftet i Frankrig fra et absolutistisk til et moderne samfund. Angrebene var ikke knyttet til en ideologi eller en overordnet vision, men de skabte usikkerhed.
Grundlaget for at udvælge teksterne til afhandlingen er deres værdi som kritik, ikke deres tilhørsforhold til en litterær genre eller deres litterære kvalitet. Selvom det ikke et studie af litteratur, er anvendelsen af litterære, dramatiske og retoriske virkemidler afgørende for analysen. Mange tidligere arbejder har beskrevet Voltaire som en engageret intellektuel med afsæt i en bibliografisk tilgang, og de peger på bestemte enkelttekster. Dette arbejde er anderledes, fordi det undersøger mange tekster, også tekster, der ikke umiddelbart ser kritiske ud. Jeg leder efter forklaringer og mønstre i enkelthandlingerne. Analysen af en teksts kritiske effektivitet må nødvendigvis inddrage den sociale kontekst og dynamik. Feltteorien opfanger dette.
Afhandlingen indeholder en introduktion og syv kapitler. Introduktionen og de første to kapitler fastlægger afhandlingens formål og den metodiske og teoretiske ramme. Kapitel 3 beskæftiger sig med Voltaires positionering i det litterære felt, og de tre følgende kapitler behandler angreb på magtfeltet, videnskabsfeltet og det juridiske felt. Kapitel 7 konkluderer.