Denne afhandling undersøger hvilke kulturbegreber og tilgange til arbejdet med kultur og interkulturalitet, der skabes i franskfagets begynderundervisning i den danske grundskole. Afhandlingen søger dermed at belyse hvilke kulturbegreber ligger til grund for franskundervisningen på 5.-7. klassetrin og hvordan der arbejdes med kultur og interkulturel kompetence. Det sker ved at analysere franskundervisningens tre vigtigste perspektiver: Læreren, læremidlet og styredokumentet.
Forskningsspørgsmålene søges besvaret ved hjælp af et mixed methods-design, der netop giver mulighed for at anskue virkeligheden fra forskellige vinkler. Franskundervisningen anskues dermed gennem en undersøgelse af lærerperspektivet, en læremiddelanalyse af de hyppigst anvendte læremidler samt en dokumentanalyse af styredokumenterne for faget fransk. Datagrundlaget er omfangsrigt og komplekst og består som allerede nævnt af tre overordnede typer, der både indeholder kvalitative og kvantitative data. Undersøgelsen bygger på socialkonstruktivismen såvel som pragmatismen, hvilket afspejler sig i projektets forskningsspørgsmål, design og anvendte metoder. Alle data analyseres ved hjælp af en kvalitativ tematisk analyse, således at de forskellige perspektiver integreres i én samlet analyse. Afhandlingen tager sit teoretiske afsæt i det klassiske og det komplekse kulturbegreb, som det beskrives af Bundgaard (2006) samt Byrams model for interkulturel kompetence (Byram, 2020).
Afhandlingens analyser peger på, at franskundervisningen er nationalt forankret med et særligt fokus på Frankrig. Fremstillingen af kulturdimensionen synes overvejende at bygge på det klassiske kulturbegreb, hvor der fokuseres på simplificerede og stereotype fælles normer og særegne karakteristika ved et land og dets nationalkultur. Tilgangen til det kulturundervisningen bliver primært monokulturel med fokus på Frankrig og ’fransk kultur’. Der er endvidere data fra lærerperspektivet, der indikerer en interkulturel med særligt fokus på en sammenligning af forskelle mellem Frankrig eller andre frankofone lande og Danmark. Kulturdimensionen, herunder arbejdet med det interkulturelle, fremstår som fagets indhold og bliver som følge heraf reduceret til en vidensdimension, snarere end et kompetenceområde bestående af viden, færdigheder og holdninger. Der er dog eksempler på det komplekse kulturbegreb, hvorved der er grobund for at udvikle elevernes interkulturelle kompetence ved at sætte fokus på det, der skabes i fællesskab og dermed holdningsdimensionen.
Afhandlingen ser derfor potentialer i en integration og operationalisering af begreberne ’small culture formation’ (Holliday, 2019), ’sprogkultur’ (Risager, 2009) og ’simplexity’ (Dervin, 2016).