Mindeord om Professor emeritus, dr. phil. John Pedersen

Professor, dr. phil. Lene Schøsler, lektor Lene Waage Petersen og professor, dr. litt. Birger Munk Olsen skriver mindeord om Professor emeritus, dr. phil. John Pedersen, 84 år.

John Pedersen, født 1934 på Frederiksberg, er død d. 12. marts 2019 i sit hjem i Birkerød. Han var professor i romansk sprog og litteratur ved Københavns Universitet fra 1973 til 1999. I sit lange virke ved det daværende Romansk Institut prægede han dets liv, undervisning og forskning med stor kyndighed og indføling. Han førte med sikker hånd instituttet i den retning som han så smukt repræsenterede, nemlig den filologiske orientering inden for de romanske sprog, kulturer og litteraturer, favnet bredt både i fortid og nutid.

John Pedersen centrale forskningsfelt var fransk litteratur, især den franske barok, som var emnet for hans disputats fra 1973 og for flere bøger og oversættelser. Han så litteratur og sprog som sammenhængende og fokuserede ofte på stilistiske aspekter. Hans skrifter vidner om litterær indlevelsesevne og rummer klare analyser, som er forankret i en imponerende viden om kultur og samfund i de perioder, han tog op. Ud over barokken beskæftigede han sig med senere perioder: oplysningstiden centreret om Pierre Bayle’s Encyklopædi, debatbogen Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup, der også peger frem, og det 20. århundredes franske litteratur (Jean Giraudoux og Georges Pérec). Han skrev desuden oversigtsværker om den romanske forskningshistorie: Det romanske Europa set fra nord og om tekstanalyse og -tolkning med særligt henblik på studiet af italiensk litteratur. I samarbejde med kolleger fra Romansk Institut udarbejdede han en Fransk Syntaks, revideret som Fransk Grammatik (1970-1980), der blev et referenceværk for generationer af franskstuderende. Han publicerede et antal introduktioner og fornemme oversættelser af litterære hovedværker, fortrinsvist metriske værker: occitansk middelalderlyrik, italiensk ridderepos fra Renæssancen, fransk klassisk teater og fransk barokpoesi. Det var ikke mindst i sit lange, frugtbare otium, at John Pedersen fandt tid til at oversætte. Hans sidste store indsats var oversættelsen af et udvalg af Den Rasende Roland, udgivet i 2014.

Formidlingen lå John Pedersen meget på sinde og omfattede, ud over hans egne forskningsresultater, debatbøger, oversættelser, kronikker, foredrag, artikler i Den Store Danske Encyklopædi og anmeldelser i Berlingske Tidende. Særligt imponerende er det, at han med stor lærdom kunne spænde over så mange perioder og genrer, altid med stilistisk sikkerhed.

John Pedersen var en enestående underviser, der forstod at formidle sin uhyre lærdom på inspirerende vis; det var derfor fuldt fortjent, at han i 1999 modtog Københavns Universitets fornemme Undervisningspris ”Harald”.

Vi, som havde den glæde at kende ham ikke kun som kollega, men også som en nær ven, mindes John som et varmt, omsorgsfuldt, fint menneske, med humoren glimtende i øjet. Han var en person med store kvaliteter og stor autoritet, som aldrig satte sig selv først.

Æret være hans minde.