Romanske sprog på nordisk grund

Det internationale selskab for romansk sprog og filologi (Société de Linguistique et de Philologie Romanes) har til formål at understøtte og fremme alle typer udforskning af de romanske sprog som for eksempel fransk, italiensk, spansk og portugisisk. Selskabet udgiver tidsskriftet Revue de Linguistique Romane og afholder internationale kongresser, og for allerførste gang havde romanisterne i juli valgt at mødes i Skandinavien.

- Vi har benyttet lejligheden til at sætte fokus på den nordiske forskning inden for romanske sprog, fortæller lektor Jan Juhl Lindschouw, der har stået i spidsen for arbejdet med kongressen sammen med forskere fra Aarhus Universitet og universiteter fra Finland, Norge og Sverige. I år havde vi som noget særligt planlagt en session om oversættelsesteori og fremmedsprogstilegnelse, som står stærkt i Norden, ikke mindst i Sverige.

På konferencen blev der stort set kun kommunikeret på romanske sprog:

- De romanske sprog er kommunikationssprog på samme måde som de nordiske. En sagde noget på italiensk, en anden svarede på fransk. Vi behøvede ikke engelsk som lingua franca. Vi forstod hinanden hele vejen igennem helt nede fra receptionen, hvor de studerende, der tog imod, repræsenterede så mange romanske sprog som muligt, fortæller Jan Lindschouw.

Den nordiske udfordring

I den afsluttende rundbordsdiskussion indledte lektor Lisbeth Verstraete-Hansen med at gøre status over de romanske sprog i Norden og konstaterede, at de alle steder står svagt. Hun fremhævede, at gymnasiereformen fra 2005 fjernede det sproglige gymnasium i Danmark. I den efterfølgende diskussion var der fokus på, at fremmedsprogenes udfordringer ikke kun er af strukturel karakter. Der skal også gøres noget på de interne linjer bl.a. ved at opfordre ph.d.-studerende til at publicere på deres respektive fags sprog. Men den helt store udfordring lige nu er, at engelsk er det eneste sprog, der valoriseres i forskningen, mente Lisbeth Verstrate-Hansen. Eller sagt på en anden måde: I Norden er man ikke international, hvis man ikke publicerer på engelsk.

- Hvis vi kun publicerer på engelsk, kan det også gå ud over forskningstraditionerne. Lidt firkantet kan man sige, at den angelsaksiske tilgang består af teori, metode og analyse. Den romanske (eller kontinentale) tilgang anvender ikke den samme fremgangsmåde som den angelsaksiske, men fremstiller argumentationen på en mere organisk måde. Vi risikerer også at miste vigtige kilder, hvis vi forlader de romanske sprog som forskningssprog, mener Jan Lindschouw.