Muslimsk migration til Mexico anses for at være et nyt fænomen på trods af dens lange historie med islamisk-iberisk indflydelse og muslimsk tilstedeværelse i landet som følge af den spanske erobring, slaveri, arabisk diaspora, globalisering og lokal omvendelse. I det 21. århundrede,
islamiseringens æra, er 'nytilkomne i den muslimske immigrantbefolkning mere racemæssigt og etnisk forskelligartede end dem, der har været i Mexico i længere tid. For det meste i Mexico City og immigrerer ofte gennem ægteskab med lokale borgere. Man ved dog lidt om, hvem de er, hvad de gør og tænker. Det skyldes, at der ikke har været nogen væsentlig dybdegående forskning i
tilstedeværelsen af muslimske immigranter. Ud fra en tværfaglig tilgang er det primære formål med denne forskning derfor at undersøge, hvordan de tilpasser sig den mexicanske livsstil og deres erfaringer med at være muslimer i landet. Hovedfokus er på oplevelsen af identitetsforhandling af muslimske immigranter i Mexico. Dette ved at adressere dimensioner af metaperceptioner og religiøse praksisser i ethvert liv, på tværs af personlige og sociale domæner, mens de udfører hvad jeg konceptualiserer som mexicanskhed. I stedet for at antage, at deres religiøse karakteristika er af vedvarende betydning, er en bedre mulighed at overveje de specifikke midler, hvormed indvandrere forstår eller demonstrerer religiøs betydning og identifikation i daglige indbyrdes forhold. For at nå målene med denne forskning anvendte jeg en etnografisk tilgang bestående af
dybdegående semistrukturerede interviews med 43 informanter, deltagerobservation, dokumentanalyse, uformelle samtaler og indsamling af visuelt materiale (fotografier og video) i løbet af 12 måneder. - Feltarbejde i Mexico i 2021. Mit oprindelige bidrag til viden er, at jeg var banebrydende for forskningen i den muslimske befolkning i Mexico ved at samle alle immigranter
under betegnelsen 'muslimske immigranter' i sig selv, idet jeg anerkendte den mangfoldighed, der eksisterer uden for Mellemøstens kilder, mens den enkeltes identifikationsbestridelse stadig overvejes. I det historiske kapitel brugte min forskning de nutidige årsager, der bragte muslimer til Mexico, såvel som dokumentation af den hurtigt voksende ḥalāl-interesse. Blandt hovedresultaterne er følgende: Med hensyn til metaperceptioner hævder jeg, at på grund af Mexicos imødekommende kultur over for udlændinge, den dybt indlejrede historie, der værdsætter udlændinge i Mestizaje-doktrinen, manglen på allerede eksisterende ideer og personlige erfaringer med muslimer, og manglen på politiske debatter omkring dem. Oplevede disse muslimer meget positive og imødekommende holdninger med deres ikke-stigmatiserede
muslimske identitet, og demonstrerede næsten ingen eksisterende islamofobi bortset fra en lille intersektionalitet af diskrimination for at være mørklødet. På den anden side ses muslimsk identitet som eksotisk, rig, unik og fremmed. I det daglige liv hævder jeg, at på trods af at det er ret udfordrende at opfylde religiøse praksisser og forpligtelser under visse omstændigheder i et
katolsk-dominerende miljø. Især når de lokale muslimske samfund ikke kan hjælpe, flytter muslimer ikke til Mexico ved at holde sig meget konservative og traditionel religiøs af opfattelse og rigide holdninger. De er meget integreret i værtssamfund ved at udføre mexicanskhed, hovedsageligt gennem sprog, interkulturelt ægteskab, mad og kultur. Endelig anvendes forskellige
identitetsforhandlingsstrategier, primært for at oplyse lokalbefolkningen om deres religiøse identitet, i modsætning til assimilering på grund af trusler eller stigmatisering. Dette indikerer, at værtsmedlemmer ikke udgør muslimer som en trussel mod nationen, derfor følte disse udlændinge sig ikke tvunget til at radikalisere deres tro for at sikre legitimitet.