De nordiske -torper: Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

De nordiske -torper : Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi. / Dam, Peder.

I: Norna - Rapporter, Bind 84, Nr. 84, 2008, s. 75-100.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Dam, P 2008, 'De nordiske -torper: Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi', Norna - Rapporter, bind 84, nr. 84, s. 75-100.

APA

Dam, P. (2008). De nordiske -torper: Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi. Norna - Rapporter, 84(84), 75-100.

Vancouver

Dam P. De nordiske -torper: Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi. Norna - Rapporter. 2008;84(84):75-100.

Author

Dam, Peder. / De nordiske -torper : Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi. I: Norna - Rapporter. 2008 ; Bind 84, Nr. 84. s. 75-100.

Bibtex

@article{b02cd0e0f9ca11ddb219000ea68e967b,
title = "De nordiske -torper: Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi",
abstract = "Navnetypen -torp er grundl{\ae}ggende interessant af to {\aa}rsager: Dels fordi der er s{\aa} mange nordiske torp-bebyggelser, og dels fordi vi ikke kan blive enige om dem. Den oprindelige betydning af ordet 'torp', bebyggelserne alder og den proces, hvorunder de opstod, diskuteres stadig. Deres antal g{\o}r dem s{\ae}rdeles relevante for s{\aa}vel navneforskere, historikere, geografer og ark{\ae}ologer. Fokus i denne artikel er -torpernes alder. Nogle har set dem som middelalderlige, andre som vikingetidige, mens Lars Hellberg har argumenteret for tre lag: Et lag fra tidlig moderne tid (prim{\ae}rt Sverige, ikke Danmark), et middelalderligt lag og endeligt et {\ae}ldre lag, som han placerer i romersk jernalder og/eller i folkevandringstiden (Helberg 1954: 177). I denne artikel vil der blive argumenteret for at se -torperne som {\'e}t yngre lag, middelalderligt og evt. senvikingetidigt. Anl{\ae}ggelsen af -torper fors{\ae}tter dog {\o}st for {\O}resund, mens den i det nuv{\ae}rende Danmark - med f{\aa} undtagelser - stoppede i l{\o}bet af middelalderen. Metoderne vil v{\ae}re klassisk historisk-geografiske, men en r{\ae}kke nye teknikker, s{\ae}rligt GIS og kvantitative databaser, vil blive inddraget, ligesom der vil blive gjort meget ud af at diskutere problemstillingerne ved metoderne, b{\aa}de de gamle og de nye.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Navnetyper",
author = "Peder Dam",
year = "2008",
language = "Dansk",
volume = "84",
pages = "75--100",
journal = "Norna - Rapporter",
issn = "0346-6728",
publisher = "Norna-Foerlaget",
number = "84",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - De nordiske -torper

T2 - Bebyggelseshistoriske studier af navnetypens kronologi

AU - Dam, Peder

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Navnetypen -torp er grundlæggende interessant af to årsager: Dels fordi der er så mange nordiske torp-bebyggelser, og dels fordi vi ikke kan blive enige om dem. Den oprindelige betydning af ordet 'torp', bebyggelserne alder og den proces, hvorunder de opstod, diskuteres stadig. Deres antal gør dem særdeles relevante for såvel navneforskere, historikere, geografer og arkæologer. Fokus i denne artikel er -torpernes alder. Nogle har set dem som middelalderlige, andre som vikingetidige, mens Lars Hellberg har argumenteret for tre lag: Et lag fra tidlig moderne tid (primært Sverige, ikke Danmark), et middelalderligt lag og endeligt et ældre lag, som han placerer i romersk jernalder og/eller i folkevandringstiden (Helberg 1954: 177). I denne artikel vil der blive argumenteret for at se -torperne som ét yngre lag, middelalderligt og evt. senvikingetidigt. Anlæggelsen af -torper forsætter dog øst for Øresund, mens den i det nuværende Danmark - med få undtagelser - stoppede i løbet af middelalderen. Metoderne vil være klassisk historisk-geografiske, men en række nye teknikker, særligt GIS og kvantitative databaser, vil blive inddraget, ligesom der vil blive gjort meget ud af at diskutere problemstillingerne ved metoderne, både de gamle og de nye.

AB - Navnetypen -torp er grundlæggende interessant af to årsager: Dels fordi der er så mange nordiske torp-bebyggelser, og dels fordi vi ikke kan blive enige om dem. Den oprindelige betydning af ordet 'torp', bebyggelserne alder og den proces, hvorunder de opstod, diskuteres stadig. Deres antal gør dem særdeles relevante for såvel navneforskere, historikere, geografer og arkæologer. Fokus i denne artikel er -torpernes alder. Nogle har set dem som middelalderlige, andre som vikingetidige, mens Lars Hellberg har argumenteret for tre lag: Et lag fra tidlig moderne tid (primært Sverige, ikke Danmark), et middelalderligt lag og endeligt et ældre lag, som han placerer i romersk jernalder og/eller i folkevandringstiden (Helberg 1954: 177). I denne artikel vil der blive argumenteret for at se -torperne som ét yngre lag, middelalderligt og evt. senvikingetidigt. Anlæggelsen af -torper forsætter dog øst for Øresund, mens den i det nuværende Danmark - med få undtagelser - stoppede i løbet af middelalderen. Metoderne vil være klassisk historisk-geografiske, men en række nye teknikker, særligt GIS og kvantitative databaser, vil blive inddraget, ligesom der vil blive gjort meget ud af at diskutere problemstillingerne ved metoderne, både de gamle og de nye.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Navnetyper

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 84

SP - 75

EP - 100

JO - Norna - Rapporter

JF - Norna - Rapporter

SN - 0346-6728

IS - 84

ER -

ID: 10513528