I regi af forsknings- og udviklingsprojektet Plurilingual Education – Minority and Majority Students’ Language Awareness across Educational Levels (PE-LAL) har ph.d.-projektet i perioden 2020-2023 undersøgt, hvordan sproglig opmærksomhed hos elever i 1., 5. og 7. klasse kan konceptualiseres i rammen af en flersprogethedsdidaktik på tværs af grundskolens sprogfag. Ph.d.-afhandlingen er artikelbaseret og består af et indledende læreplansstudie (publikation 1-2) og et efterfølgende multicasestudie (publikation 3-6), hvor PE-LAL-projektets teori- og empiribaserede model udgør det konceptuelle grundlag for begge delstudier. Læreplansstudiet undersøger, hvordan flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed er integreret i og på tværs af læreplaner for sprogfagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk og tysk i den danske grundskole. Læreplansstudiet viser, at mens læreplanerne overvejende er udtryk for en etsprogethedsnorm, da flersprogethedsdidaktikken er både begrænset, sporadisk og usystematisk implementeret uden blik for kontinuitet eller progression på tværs af sprogfag eller klassetrin, er arbejdet med sproglig opmærksomhed integreret via et samspil mellem praktisk og metasproglig opmærksomhed rettet mod både nedre og øvre sproglige niveauer, mens kritisk sproglig opmærksomhed er integreret i mindre grad og primært rettes mod de øvre sproglige niveauer. Multicasestudiet undersøger, hvordan elevers sproglige opmærksomhed i rammen af en flersprogethedsdidaktik manifesterer sig og udtrykkes af elever via henholdsvis klasserumsdata og interviewdata. Multicasestudiet konkluderer, at både praktisk, metasproglig og kritisk sproglig opmærksomhed kan udvikles af elever i 1., 5. og 7. klasse, og at der er ligheder og forskelle på tværs af klassetrin i måden sproglig opmærksomhed manifesteres og artikuleres på. Fundene implicerer, at manifestationerne af sproglig opmærksomhed påvirkes af eksterne faktorer, hvor særligt elevernes erfaringer samt kognitive udvikling ser ud til at spille en central rolle. Dog indikerer individuelle forskelle inden for hvert klassetrin, at elevernes manifestationer af sproglig opmærksomhed ikke er udtryk for en lineær kognitiv udvikling. Via en syntese mellem tidligere konceptualiseringer inden for feltet og empiriske fund fra PE-LAL-projektet, herunder fra afhandlingens to delstudier, præsenterer projektet afslutningsvis en konceptualisering af sproglig opmærksomhed på tværs af uddannelsesniveauer i rammen af en flersprogethedsdidaktik, udviklet i PE-LAL-projektet. Konceptualiseringen foreslår, at elevernes sproglige opmærksomhed med alderen kan beskrives som en kompleksificering, der viser sig i måden sproglig opmærksomhed manifesteres og artikuleres på samt i relation til elevernes kognitive udvikling samt erfaringer.