Plenaroplæg og oplæg på EDiLiC-konference
PE-LAL-projektgruppen præsenterer afsluttende fund fra projektet på den 10. internationale EDiLiC-konference, der finder sted på Københavns Universitet den 28.-30. juni.
Fundene præsenteres via et fælles plenaroplæg samt via to individuelle oplæg.
Abstract for plenaroplæg ved Petra Daryai-Hansen, Natascha Drachmann & Line Krogager Andersen
Plenaroplægget starter med at introducere til PE-LAL-projektet, dets kvalitative design, metodologi samt kontekst for studiet og præsenterer herefter en teori- og empiribaseret operationalisering af elevers sproglige opmærksomhed på tværs af uddannelsesniveauer i rammen af en flersprogethedsdidaktik. Operationaliseringen er udviklet på baggrund af en abduktiv tilgang (Dubois & Gadde, 2002; Timmermans & Tavory, 2012), der kombinerer tidligere forskning og empiriske fund fra PE-LAL-projektet. Med afsæt i Candelier et al. (2010) definerer operationaliseringen flersprogethedsdidaktik som et kontinuum, der består af tre pluralistiske tilgange til sprog samt en transversal dimension, der fokuserer på elevers sproglige ressourcer, herunder førstesprog udover dansk. Med afsæt i van Lier (1998, 2004) definerer operationaliseringen sproglig opmærksomhed som praktisk sproglig opmærksomhed (PSO), metasproglig opmærksomhed (MSO) og kritisk sproglig opmærksomhed (KSO), som kan rette sig mod ni sproglige niveauer. Operationaliseringen viser, hvordan der sommetider foregår et samspil mellem PSO, MSO og KSO, og operationaliseringen konkretiseres via klasserumsdata indsamlet i både grundskole og gymnasium.
Baseret på operationaliseringen præsenterer oplægget herefter empiriske fund fra to analytiske nedslag med fokus på henholdsvis 1. klasse og 9. klasse samt 5. klasse og 1.g. Fundene indikerer, at PSO, MSO og KSO kan udvikles af alle elever på tværs af uddannelsesniveauer, og at elevers sproglige opmærksomhed med alderen kan beskrives som en kompleksificering, der kommer til udtryk i måden sproglig opmærksomhed artikuleres på og i de sproglige niveauer, som opmærksomheden rettes mod. Fundene implicerer endvidere, at sproglig opmærksomhed påvirkes af elevernes kognitive udvikling og erfaringer. Oplægget kæder derfor afslutningsvis operationaliseringen sammen med kognitiv udvikling og erfaringsbegrebet og diskuterer, hvordan andre eksterne faktorer ser ud til at have en indflydelse på elevers sproglige opmærksomhed.
Abstract for oplæg ved Natascha Drachmann, Åsta Haukås and Adrian Lundberg
I Skandinavien, hvor alle elever lærer to eller flere sprog i eller udenfor skolen, anses flersprogethed som et vigtigt mål for sprogfagenes læreplaner. Tidligere forskning har imidlertid vist, at lærere mangler viden om, hvad flersprogethed er og hvordan den kan implementeres (Daryai-Hansen & Albrechtsen, 2018; Haukås, 2016; Lundberg, 2019). Via en kvalitativ indholdsanalyse (Mayring, 2015) af de nationale læreplaner for de tre største sprogfag i grundskolen (dansk/norsk/svensk, engelsk, andet fremmedsprog) i Danmark, Norge og Sverige søger oplægget at bidrage med ny viden til dette felt ved at identificere, hvilke pluralistiske tilgange der findes i de respektive landes læreplaner. Den teoretiske ramme for analysen er de tre tilgange, som er beskrevet i Referencerammen for Pluralistiske Tilgange til Sprog og Kulturer (Candelier et al., 2007): integreret sprogdidaktik (ISD), interkomprehensionsdidaktik (IKD) og eveil aux langues (EAL). Analysen viser, at der er flere ligheder på tværs af de skandinaviske lande, men også væsentlige forskelle, som kan betyde at flersprogethedsdidaktik i de tre lande sandsynligvis vil resultere i forskelligartet læring hos eleverne. I den svenske læreplan er ISD fx ikke repræsenteret, og målene for IKD er mere ambitiøse i Danmark end i de andre lande. Desuden inddrager Norge og Sverige nationale mindretalssprog i deres pluralistiske tilgange, mens der ikke tages hensyn til sproglig mangfoldighed i regioner med tætte politiske bånd til Danmark, som fx Færøerne, Island og Grønland.
Abstract for oplæg ved Line Krogager Andersen
Dette oplæg fokuserer på tilsynekomsten af kritisk sproglig opmærksomhed (Fairclough, 1992; Nuñez, 2022) og sammenhængen mellem denne og elevernes sproglige repertoirer (Busch, 2012, 2017) i konteksten af et flersprogethedsdidaktisk forløb i Almen sprogforståelse i STX (Daryia-Hansen et al. under udarbejdelse). Forskning i to- og flersprogethed har vist, at sprogbrugere med komplekse sproglige repertoirer (toprogede og flersprogede individer) har højere niveau af metasproglig opmærksomhed (Bialystok, 2001, 2011; Hofer & Jessner, 2019; Oliveira & Ancâ, 2018). Som Kroll & Bialystok (2013) fremhæver, er tosprogethed ikke en kategorisk variabel, og det samme kan siges om flersprogethed. Individder har har forskellige sproglige erfaringer og baggrunde, og sammensætningen af deres sproglige repertoirer er i høj grad individuel (Blackledge & Creese, 2010; Cenoz, 2017; Heller, 2007). Dette oplæg interesserer sig særligt for elevers flersprogede repertoirer og forholdet mellem disse repertoirer og elevernes kritiske sproglige opmærksomhed som den kommer tilsyne i klasserummet. Ifølge Nuñez (2022) er udviklingen af kritisk sproglig opmærksomhed direkte forbundet med den sproglige undertrykkelse og de sproglige uligheder som sproglige minoriteter ofte oplever, og derfor kan sådanne minoriteter forventes at have særlig kapacitet for kritisk sproglig opmærksomhed.
I dette oplæg undersøges forholdet mellem elevers flersprogede repertoirer og deres manifestationer af kritisk sproglig opmærksomhed inden for rammerne af projekt Plurilingual Education (finansieret af DFF, sagsnr 0132-00208B; se Daryai-Hansen et al., 2020), hvor undervisningen rettes mod skabelsen af tværsproglige læringsrum (Krogager Andersen, 2020) for kritisk sproglig opmærksomhed for alle elever uanset sproglige baggrund. Dette muliggør diskussionen af følgende spørgsmål: a) hvad er forholdet mellem elever sproglige repertoirer og deres manifestationer af kritisk sproglig opmærksomhed? B) i hvor høj grad kan flersprogethedsdidaktisk undervisning etablere læringsrum for kritisk sproglig opmærksomhed for alle elever? Og c) hvordan kan flersprogethedsdidaktiske undervisningsaktiviteter designes og integreres i almenundervisningen på måder der fremmer kritisk sproglig opmærksomhed?
Se konferenceprogram (in English).