PE-LAL-projektet: Flersprogethedsdidaktik – Minoritets- og majoritetselevers sproglige opmærksomhed på tværs af uddannelsesniveauer

I de seneste år har der inden for uddannelsesforskning været en øget interesse for flersprogethedsdidaktik. Den såkaldte pluralistiske tilgang til sprog er baseret på elevers sproglige ressourcer og søger at bygge bro mellem sprog (dansk, fremmedsprog, førstesprog, andre sprog) med henblik på at styrke alle elevers kommunikative kompetence og sproglige opmærksomhed (SO). Ud fra PE-LAL-projektets perspektiv betragtes alle fremmedsprogselever som flersprogede, fordi alle lærer mere end et sprog i skolen.

På trods af den omfattende brug af begrebet sproglig opmærksomhed (eng. language awareness) siden 1984 findes der på nuværende tidspunkt intet systematisk empirisk studie, der sammenligner minoritets- og majoritetselevers udvikling af SO gennem en flersprogethedsdidaktik på tværs af uddannelsesniveauer med henblik på at bidrage til en videre teoretisk udvikling af forskningsfeltet. Med afsæt i en curriculumanalyse (makroniveau) og et fokuseret multicasestudie (nanoniveau) undersøger projektet, hvordan minoritets- og majoritetselever udvikler sproglig opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktik i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen samt i grundforløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet.

Projektet starter i oktober 2020 og varer tre år.

 

 

 

Inden for sociolingvistikken, sprogsociologien og sprogundervisningen er der de seneste 40 år sket et paradigmeskifte. Med Daryai-Hansen et al. kan skiftet beskrives på følgende måde: ”the idea of languages as segmented, autonomous entities has been replaced by a holistic conception of plurilingual competences being multiple, dynamic, integrated, contextualized, and individualized” (Daryai-Hansen et al., 2015; se fx Blommaert, 2010; Byrd Clark, 2012; Lüdi & Py, 2009; Herdina & Jessner, 2002; Pitkänen-Huhta & Mäntyla, 2014). Feltet er karakteriseret ved en terminologisk vekslen mellem begreber som translanguaging (García, 2009), plurilingualism (Moore & Gajo, 2009), polylingualism (Jørgensen et al., 2011), plurilanguaging (Makoni & Makoni, 2010) og flexible multilingualism (Weber & Horner, 2012). Inden for uddannelsesforskning har der været en øget interesse for flersprogethedsdidaktik i både en europæisk og skandinavisk kontekst (se fx Coste, Moore & Zarate, 1997/2009; Daryai-Hansen, 2018; Haukås, 2014; Haukås & Speitz, 2018; Hufeisen & Lindemann, 1998; Pietikäinen & Pitkänen-Huhta, 2013; Steffensen, 2016), herunder inden for andetsprogsforskning (se fx Daugaard, 2015; Laursen, 2018; Laursen et al., 2018).

Flersprogethedsdidaktikken er dog langt fra veletableret på makroniveau (nationale læreplaner) eller på mikroniveau i uddannelsespraksis (Beacco et al., 2010; Blackledge & Creese, 2010; Daryai-Hansen et al., 2015; Holmen, 2019). Ifølge Candelier et al. (2007) dominerer den singulære tilgang til sprog, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer ved at fokusere udelukkende på målsproget, fortsat over den pluralistiske tilgang til sprog, der er en tilgang som tager afsæt i minoritets- og majoritetselevers sproglige ressourcer og som søger at bygge bro mellem sprog (dansk, fremmedsprog, førstesprog, andre sprog) med henblik på at styrke alle elevers kommunikative kompetence og udvikle deres SO (se også Bono & Stratilaki, 2009; Duarte, 2018; Psalyou-Joycey & Kantaridou, 2009; Vorstman et al., 2009). Ud fra dette perspektiv kan alle fremmedsprogselever på et nanoniveau betragtes som flersprogede, fordi de lærer mere end et sprog i skolen. 

Ud fra dette perspektiv kan alle fremmedsprogselever på et nanoniveau betragtes som flersprogede, og minoritetselever defineres ved at have andre førstesprog end majoritetssproget. García, Johnson & Seltzer (2016, xi) understreger, at translanguaging har tre dimensioner: På mikroniveau er det en pædagogisk strategi, der iværksættes af lærerne. På nanoniveau er det både en kommunikationspraksis og en kognitiv strategi, som eleverne trækker på ved at drage nytte af deres brede vifte af sproglige ressourcer samt deres sproglige opmærksomhed.

Begrebet sproglig opmærksomhed (SO) kan føres tilbage til Hawkins (1984). I forskningslitteraturen er der forskellige opfattelser af SO. Ifølge The Association for Language Awareness kan SO defineres bredt som ”an explicit knowledge about language, and conscious perception and sensitivity in language learning, language teaching and language use” (ALA, 2018). Inden for sprogforskning anvendes SO ofte synonymt med linguistic awareness (Jessner, 2006; Masny, 2010) og metalinguistic awareness (Roth et al., 1996; Roberts, 2011), på trods af en terminologisk tvetydighed mellem begreberne (Baker & Jones, 1998; Gnutzmann, 1997; James, 1999; Jessner, 2008).

L1-forskning (L1 = første sprog, L2 = andet sprog, etc.) har primært beskæftiget sig med SO i relation til elevers literacy (Elbro, 2006; Elbro & Arnbak, 1996; Juul, 2002; Myhill et al., 2012, 2016; Petersen et al., 2015; Pinto, 2015; Zipke, 2008) eller med henvisning til begrebet textrörlighed (Liberg et al., 2012). L2/L3-forskningen har i årtier trukket på en flersprogethedsdidaktik (i en dansk kontekst se fx Færch, Haastrup & Phillipson, 1984; Hansen, 1998). Med afsæt i et holistisk (Cook, 1991) og additiv (Cummins, 2000) sprogsyn har L2/L3-forskningen ud fra et minoritetsperspektiv (se fx Holmen, 2011, 2019; Horst, 2017; Kristjánsdóttir, 2018) kritiseret den etsprogede habitus i den flersprogede skole (Gogolin, 1994) og argumenteret for, at brobygning mellem alle elevers sproglige ressourcer udvikler synergier, der understøtter minoritets- og majoritetselevers sprogtilegnelse og udvikler deres SO (Coste, Moore & Zarate, 1997/2009; Jessner & Allgäuer-Heckl, 2016). Forskning viser, at når alle sprog, der er repræsenteret i klasserummet, får tildelt lige værdi, fx når førstesprog beskyttes, støttes og anerkendes (Auger, 2014; Cenoz, 2017) har det sprogintegrerede læringsrum en stilladserende funktion (Allard, 2017; Duarte, 2018). En undersøgelse foretaget af Hamers (2000) viser, at en flersprogethedsdidaktik, der integrerer minoritetselevers førstesprog, har en målbar effekt på udviklingen af minoritetselevers SO og på deres udvikling af andre sprogkompetencer. Reich & Krumm (2013) understreger, at når elever udvikler SO ved at trække på deres forskellige sproglige ressourcer, styrkes også alle elevers sproglige almendannelse (”Sprachbildung”).

Både L1- og L2/L3-forskning er interesseret i den betydning, som alderen har på udviklingen af SO (Brooks & Kempe, 2013; Lasagabaster, 2001; Roehr, 2006; Tellier & Roehr-Brackin, 2013). Edwards & Kirkpatrick (1999) argumenterer for en udviklingsmæssig progression i børns evne til at udvikle SO, hvilket understøttes af Dekeyser (2003) og Lichtman (2013), der påpeger, at ældre elever i overvejende grad tilegner sig sprog eksplicit og dermed har et større potentiale til at udvikle SO end yngre elever. Med henvisning til et studie, der følger minoritetselever gennem grundskole og gymnasium (6-16 år), konkluderer Muñoz (2017), at ældre elever i højere grad udtrykker SO end yngre elever og forklarer dette med, at undervisningen bliver mere eksplicit i takt med at eleverne bliver ældre. Nyere forskning understreger dog, at selv yngre børn i alderen 8-9 år kan udvikle SO, men at udviklingen af SO afhænger af en eksplicit undervisning, der inkluderer deduktive, formfokuserede aktiviteter (Bialystok, 2001; Bialystok et al., 2014; Bouffard & Sarkar, 2008; Tellier & Roehr-Brackin, 2017).

 

 

 

 

 

 

 

På trods af den omfattende brug af begrebet siden 1984 og flere operationaliseringer (se fx Daryai-Hansen, Drachmann & Meidell Sigsgaard, 2019; Drachmann, 2017; García, 2008; Krogager Andersen, 2020; Tarricone, 2011; Weskamp, 2001) findes der ud fra vores kendskab på nuværende tidspunkt intet systematisk empirisk studie, der sammenligner minoritets- og majoritetselevers udvikling af SO gennem en flersprogethedsdidaktik på tværs af uddannelsesniveauer. Projektet søger at udfylde dette hul og bidrage til den videre teoretisering af forskningsfeltet. Derudover sigter projektet mod at udvikle en flersprogethedsdidaktik, der anlægger et ressourcesyn på alle elevers sproglige baggrunde (Auger, 2014; Cenoz, 2017; Holmen, 2019) og som dermed bidrager til at reducere ulighed i sprogligt heterogene samfund og skolekontekster (se fx Thiijs & Verkuyten, 2014).

Forskningsspørgsmål

Projektet søger at besvare følgende overordnede forskningsspørgsmål: Hvordan kan minoritets- og majoritetselevers udvikling af SO gennem en flersprogethedsdidaktik konceptualiseres på tværs af uddannelsesniveauer? Projektet vil besvare det overordnede forskningsspørgsmål ved at fokusere på tre underordnede forskningsspørgsmål, der genererer tre forskellige datatyper:

Forskningsspørgsmål 1

Hvordan er SO og flersprogethedsdidaktik og minoritets- og majoritetsperspektiv integreret i og på tværs af det danske sprogcurriculum i grundskolen samt i curriculum for Almen Sprogforståelse i gymnasiet?

Forskningsspørgsmål 2

Hvordan manifesterer minoritets- og majoritetselevers SO sig med afsæt i en flersprogethedsdidaktik i grundskolen og i Almen Sprogforståelse i gymnasiet?

Forskningsspørgsmål 3

Hvordan udtrykkes og afspejles SO i gruppeinterviews med minoritets- og majoritetselever, hvis undervisning i grundskolen og gymnasiet er baseret på en flersprogethedsdidaktik?

Forskningshypoteser

Med afsæt i eksemplarisk undervisningspraksis er det vores hovedhypoteser, at (a) SO kan udvikles på alle af elever på alle uddannelsesniveauer og af både minoritets- og majoritetselever via en flersprogethedsdidaktik, (b) SO manifesterer sig og kan kommunikeres af individuelle learnere som en kommunikationspraksis og en kognitiv strategi som en reaktion på pædagogiske strategier, der afdækker ligheder og forskelle i relation til learneres alder og sproglige ressourcer, (c) SO kan konceptualiseres baseret på systematisk empirisk forskning, (d) at dansk curriculum ikke i tilstrækkelig grad tager højde for SO på tværs af fag og niveauer eller ud fra et minoritets-/majoritetsperspektiv.

Den danske kontekst bidrager med nyttige data til undersøgelsen, da der med projektet Tidligere Sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed (Daryai-Hansen & Albrecthsen, 2018) for første gang systematisk blev implementeret en flersprogethedsdidaktik i den tidlige engelskundervisning i 1. klasse samt i den tidlige fransk- og tyskundervisning i 5. klasse. Derudover har det forberedende og tværfaglige grundforløb Almen Sprogforståelse siden 2005 haft til formål at udvikle elevers SO i begyndelsen af 1.g. for at sikre et fælles grundlag for og en introduktion til sprogfagene i gymnasiet (Andersen, 2004). 

 

 

 

 

 

 

 

Undervisningsmaterialet

  • er teoribaseret og afprøvet i praksis: det bygger på en flersprogethedsdidaktik og tager samtidig højde for centrale praksisanbefalinger til den tidlige sprogstart samt for de didaktiske principper, der generelt kan formuleres for sprogundervisning i dag.  
  • skaber rum for udvikling af sproglig opmærksomhed: eleverne arbejder i materialet med en praktisk sproglig opmærksomhed, en metasproglig opmærksomhed og en kritisk sproglig opmærksomhed, der retter sig mod forskellige sproglige niveauer.
  • er fleksibelt og skal tilpasses den enkelte klasse ud fra den enkelte lærers skøn: man kan fx inddrage flere af elevernes egne sprog, give nogle af aktiviteterne mere plads eller øge sværhedsgraden af nogle aktiviteter.

Se materialet

 

 

Bildetema

Besøg Bildetema

Bildetema er en del af den norske platform Tema Morsmål, som indeholder ressourcer og materialer på en lang række sprog. Bildetema er en flersproget, interaktiv billedordbog med illustrationer, tekst, lyd og animationer og rummer ca. 1900 opslagsord fordelt på 31 temaer, fx ’vejr’ eller ’sport’. Bildetema drives i et samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark og har bokmål, nynorsk, svensk, dansk og engelsk som hovedsprog. Herudover kan en lang række minoritetssprog som arabisk og somali tilvælges (op til 10 sprog ad gangen). Findes i to udgaver (flash og html).

  • Målgruppe: førskole, indskoling og mellemtrin
  • Fag: til tværfaglig anvendelse

CONBAT+-projektet

Besøg CONBAT+ projektet

CONBAT+-projektet har udviklet undervisningsmaterialer med fokus på flersprogethedsdidaktik og interkulturalitet, der har en CLIL-tilgang (Content and Language Integrated Learning) indlejret. Materialerne, der er tilgængelige på engelsk, fransk og spansk og som kan anvendes til elever i alderen 6-20 år, kan vælges ud fra kriterierne: uddannelsesniveau, tematisk emne og undervisningssprog.

  • Målgruppe: Fra grundskole til videregående uddannelse
  • Fag: Fremmedsprogsfag og andre fag i skolens fagrække

Den Europæiske Sprogportfolio

Besøg Den Europæiske Sprogportfolio

Den Europæiske Sprogportfolio, der er baseret på den Fælleseuropæiske Referenceramme for Sprog, er oversat fra norsk til dansk. Portfolioen indeholder et sprogpas, en sprogbiografi og en sprogfolder og gør det muligt for eleven (6-12 år) at visualisere og reflektere over hans/hendes sprogtilegnelsesprocesser.

  • Målgruppe: Grundskole
  • Fag: Dansk som andetsprog, engelsk, fransk og tysk

Læremiddelanalyse

Som en forberedelse til Almen Sprogforståelsesdelen af projektet, har Line Krogager Andersen foretaget en flersprogethedsdidaktisk læsning af en række eksisterende undervisningsmaterialer til Almen Sprogforståelse. 


Norden i Skolen 

Besøg Norden i Skolen

Norden i Skolen, administreret af Foreningen Norden, indeholder undervisningsmaterialer med fokus på skandinavisk nabosprogsdidaktik og nordisk kulturforståelse. Materialerne, der er tilgængelige på dansk, færøsk, islandsk, norsk (bokmål og nynorsk), svensk og enkelte minoritetssprog, kan vælges ud fra tre hovedkategorier (’sprog og kultur’, ’historie og samfund’, ’klima og natur’), uddannelsesniveau, fag, tema, læringsfokus og undervisningsaktivitet.

  • Målgruppe: Fra grundskole til gymnasium
  • Fag: Fremmedsprogsfag og andre fag i skolens fagrække

Plurilingual Guide: Implementing Critical Plurilingual Pedagogy in Language Education

Besøg Plurilingual Guide: Implementing Critical Plurilingual Pedagogy in Language Education

Publikationen Plurilingual Guide: Implementing Critical Plurilingual Pedagogy in Language Education, der er udgivet af Plurilingual Lab på McGill Universitet, består af 10 opgaver der bygger på en kritisk tilgang til flersprogethedsdidaktik og interkulturel pædagogik. Opgaverne er beskrevet detaljeret trin for trin og indeholder tekster, links og opgaveark.

  • Målgruppe: Fra grundskole til gymnasium
  • Fag: Fremmedsprogsfag

REPT-database

Besøg REPT-databasen

REPT-databasen er faciliteret af The European Centre for Modern Languages (ECML) og indeholder undervisningsmateriale med fokus på flersprogethedsdidaktik og interkulturalitet. Materialerne, der er tilgængelige på mange forskellige sprog, kan vælges ud fra kriterierne: uddannelsesniveau, tematisk emne, type af flersproget tilgang og undervisningssprog.

  • Målgruppe: Fra børnehave til videregående uddannelse
  • Fag: Fremmedsprogsfag og andre fag i skolens fagrække

Tegn på sprog

Besøg Tegn på sprog

I 10 år har det danske længdeprojekt Tegn på Sprog fulgt minoritetselevers udvikling af literacy med afsæt i en flersprogethedsdidaktik. Projektets hjemmeside indeholder inspiration til flersprogede aktiviteter, der fokuserer på andetsprogstilegnelse og literacyudvikling i flersprogede klasserum i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.

  • Målgruppe: Grundskole
  • Fag: Dansk, dansk som andetsprog og andre fag i skolens fagrække

Tidligere sprogstart

Besøg Tidligere sprogstart

Forskningsbaseret og praksisafprøvet undervisningsmateriale til engelsk, fransk og tysk, der tager højde for en flersprogethedsdidaktik. Materialet, der er tilgængeligt på dansk, fokuserer på den tidlige sprogstart i engelsk i 1. klasse og fransk/tysk i 5. klasse og indeholder et sprogpas, en sprogportfolio og individuelle flersprogede aktiviteter, der er integreret i undervisningsbeskrivelserne. Der medfølger en rettenøgle til alle flersprogede aktiviteter. 

  • Målgruppe: Grundskole
  • Fag: Engelsk, fransk og tysk

The EDiLiC Association

Besøg the EDiLiC Association

The EDiLiC Association har indsamlet undervisningsmaterialer med fokus på flersprogethedsdidaktik og interkulturalitet fra forskellige projekter i fx Østrig, Canada, England, Frankrig, Tyskland, Luxemburg, Spanien og Schweiz. Opsamlingen indeholder online aktiviteter og referencer til bøger, der beskæftiger sig med emnet.

  • Målgruppe: Fra grundskole til videregående uddannelse
  • Fag: Fremmedsprogsfag og andre fag i skolens fagrække

 

 

 

 

 

Forskere

Navn Titel Telefon E-mail
Daryai-Hansen, Petra Lektor +4535334482 E-mail
Drachmann, Natascha Ph.d.-stipendiat +4530237919 E-mail
Holmen, Anne Centerleder, professor +4535328174 E-mail

Andre forskere

Line Krogager Andersen, postdoc, Institut for Kulturstudier, Syddansk Universitet

Line Møller Daugaard, docent, VIA University College

Tom Steffensen, docent, Københavns Professionshøjskole

Støttet af

Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond, DFF-Forskningsprojekt 2
Periode: 2020-2023
Bevillingsmodtager: Petra Daryai-Hansen

Logo ph.d.-rådetPh.d.-rådet for Uddannelsesforskning
Periode: 2020-2023
Bevillingsmodtager: Natascha Drachmann

Undervisningsmaterialer

Elever

Mangler du inspiration til, hvordan du kan arbejde med flersprogethed og flersprogethedsdidaktik i din undervisning? Se det flersprogede undervisningsmateriale udviklet i projektet til grundskole- og gymnasieniveau eller  projektets opsamling på eksisterende flersprogede undervisningsmaterialer til både grundskole- og gymnasieniveau samt til videregående uddannelser. Undervisningsmaterialerne er frit tilgængelige.

Digital forelæsningsrække om flersprogethed og interkulturalitet, forår og efter 2021