Engelsk

Forskningen i engelsk sprog og lingvistik omfatter alment lingvistiske emner som grammatik og semantik, herunder sammenhængen mellem sproglige og samfundsmæssige kategorier. Dette indbefatter bl.a. et samarbejde med historiegruppen om skiftende tolkninger af hvad det betyder at være ‛britisk’. Der forskes også i engelsk udtale – ikke mindst i danske engelsktaleres udtale og i betydningen af fremmed eller ukendt accent på forståeligheden – og i kontaktlingvistik, nærmere bestemt engelsks påvirkning af andre sprog, herunder dansk og afrikaans, typisk baseret på analyser af tekstkorpora. Inden for anvendt sprogvidenskab er der fokus på sprogtilegnelse, især ordforrådstilegnelse, og skriveprocesser i første- og andetsproget, samt i ‛teacher cognition’. Inden for oversættelse forskes der især i billedmedieoversættelse og i de sprogprocesser, der knytter sig til sprogforståelse og sprogproduktion, ud fra en empirisk, eksperimentel tilgang der bl.a. bygger på ‛eyetracking’, ‛keylogging’ og andre behavioristiske metoder.

Forskningen i engelsk litteratur er især fokuseret på det 18., 19. og 20. århundrede med studier af perioder, genrer og enkeltforfatterskaber, bredt kontekstualiseret og med tværfaglig interesse i forholdet mellem litteratur, historie, religion, politik og kunsthistorie. Der forskes således i sammenhængen mellem litteratur og politisk radikalisme, i myter om det nordiske og det gotiske, landskaber og nationalitet, i bog-og materialhistorie, tidslighed i romanen, receptionsteori- og historie, ekfrase og litterære og visuelle portrætter. Fælles for igangværende forskningsprojekter er, at den engelske litteratur studeres i et bredere europæisk perspektiv, godt forankret i instituttets bredere genstandsområde.

Forskningen i amerikansk litteratur spænder fra det 19. og 20. århundrede til i dag og omfatter regionale, nationale og transnationale emner. Der forskes ligeledes i forholdet mellem amerikansk litteratur og race, køn og klasse, så vel som i genre, print kultur, modernisme og postmodernisme. For indeværende er særlige fokusområder det 19.århundredes amerikanske kvindelitteratur, den amerikanske renæssance, litteratur fra vest- og sydstaterne, afrikansk-amerikansk litteratur, Beat generationens litteratur og særlige forfatterskaber, som f.eks. Paul Austers. 

Forskningen i postkolonial litteratur omfatter diverse postkoloniale emner i regionale og nationale sammenhænge, men er i stigende grad fokuseret på trans-kulturelle og transnationale processer som de folder sig ud i litteraturen og dens æstetiske udtryk. Udover multikulturel og migrantlitteratur i globale sammenhænge, arbejdes der også med litterære udforskninger af teoretiske emner som hybriditet, ambivalens og agens i forhold til identitet, køn, race og klasse. Et særligt fokus er i disse år de litterære aspekter af forskellige kosmopolitiske strømninger som f.eks. ‛vernacular cosmopolitanism’ og ‛Afropolitanism’ og en interesse i at udforske hvordan postkoloniale og globale diskurser både kan være i konflikt med hinanden, smitte af på hinanden og være gensidigt fornyende.

Historie og samfundsgruppen på engelsk har sit udgangspunkt i en forståelse af de historiske udviklinger i Storbritannien, USA, og den postkolonielle verden. Desuden forskes i nutidens samfunds forhold i disse områder, og i det indbyrdes forhold mellem de Anglofone lande. Kulturelle, sociale, politiske, teknologiske, og økonomiske vinkler belyses, med hovedvægten på den nittende, tyvende, og enogtyvende århundrede. Igangværende projekter undersøger forholdet mellem hukommelse og krig, kultur og samfund, afkolonisering og skabelsen af nye hybride identiteter, internationale relationer i en globaliseret verden, den amerikanske borgerkrig, den amerikanske samtid, samt miljø- og by- historie. Disse projekter støtter undervisningen i den engelsktalende verden på BA, MA, og ph.d.-niveau.