Italiensk sprog og kultur

Forskningen inden for italiensk sprog og kultur har i et historisk perspektiv været koncentreret om litteratur og sprog. I dag omfatter forskningen også emner inden for italiensk historie og mere aktuelle italienske samfundsforhold og undersøger blandt andet, hvordan de politiske og kulturelle institutioner, mentaliteter og identiteter er blevet til gennem tiden fra den sene middealder og frem til i dag. Spørgsmålene er mange: Hvad er baggrunden for, at kirken har så stærk en rolle og med hvilke konsekvenser? Hvorfor fik fascismen så gode vækstbetingelser i Italien? Hvordan kunne en person som Berlusconi nå til tops i det italienske samfund? Hvorfor har mafiaen så stor indflydelse i landet? Og hvad er Italiens rolle i Europa?

Inden for litteratur er forskningen koncentreret om moderne forfattere og kulturelle strømninger som fx italiensk postmodernisme og den nye italienske krimi. Et fokus i disse år er migrationslitteratur og postkolonial litteratur: Hvilket Italiensbillede ser vi i romaner skrevet på italiensk af algeriske ellers somaliske indvandrere? Hvordan tematiseres identitet, integration og racisme i migrationslitteraturen? Et andet forskningsfelt er den tidligt moderne periode fra 13-1600-tallet, hvor det især gælder forholdet til den islamiske verden: Hvordan har den arabiske fortælletradition påvirket udviklingen af italiensk litteratur i 1300-tallet? Hvordan skildres islam, Muhammed og tyrkerne i italiensk litteratur i 1500-tallet?

Inden for sprog bliver der forsket i det italienske sprogs rige variationsmønster, såvel i et historisk som i et nutidigt perspektiv. De senere år har forskningen været koncentreret om komparative studier på tekstniveau, forskning i forskelle på skriftsprog og talesprog, forskelle på formelt og uformelt sprog og hvordan man henvender sig til i hinanden i henholdsvis Italien og Danmark. Der forskes endvidere i brugen af dialekt og sproget i de nye medier. Oversættelsesstudier står også stærkt inden for italienskfagets forskning.