Spansk sprog og kultur
Spanskfagets forskning fordeler sig på tre hovedområder og dækker hele den spansksprogede verden (primært Spanien og Latinamerika):
En del af forskningen inden for historie, kultur og samfundsforhold fokuserer på Spanien i det 20. århundrede, med særligt henblik på den spanske borgerkrig, 2. Verdenskrig, den politiske transition i 1970'erne, forholdet mellem Spanien og USA, samt landets forfatningsudvikling og regionalisering. Der sættes også fokus på det spanske samfund i dag, navnlig aktuel spansk politik. Der forskes i den idehistoriske udvikling i Spanien fra 1600-tallet til i dag, med særligt fokus på Baltasar Gracián, Miguel de Unamuno og eksilfilosofferne, og forholdet til andre fagområder som litteratur og religion. Forskningen omfatter endvidere studier af hispanismen i Danmark. En anden del af forskningen er rettet mod latinamerikanske kultur- og samfundsforhold inden for rammerne af Center for Latinamerikastudier. De overordnede områder er kulturen og sociale bevægelser, og omfatter fokusområderne: politisk kultur, identitet, fortællinger og forestillinger om nation, race og etnicitet, migration, udvikling, kvinder, erindring og opfattelser af historien i Argentina og Bolivia, den cubanske revolution og utopien, den latinamerikanske bolero som populærkultur, og cubansk rap.
Forskningen inden for sprogområdets litteratur omfatter følgende primære forskningsområder: spansk litteratur i barokken og det 20. århundrede og latinamerikansk litteratur i det 20. århundrede. Der arbejdes med modernitetsbegrebet, som det kommer til udtryk i spansk og latinamerikansk litteratur og kultur, specielt relationen mellem religion og kultur. Litteraturforskningen anlægger også et bredere kulturelt perspektiv, hvor litterære værker og forfatterskaber sættes ind i nye kontekster. Endelig forskes der i forholdet mellem filosofi og litteratur, receptionsæstetik og spansk populær kultur.
Forskningen inden for det sproglige område sætter fokus på sprogets grammatik og variation, sprogbrugen i Spanien og Latinamerika og fremmedsprogstilegnelse og – pædagogik. Flere af spanskfagets sprogforskere er tilknyttet instituttets forskningsplatforme ”Norm, variation, sprogforandring” og ”Sprog i de videregående uddannelser”. Sprogets grammatik og variation undersøges med en korpuslingvistisk tilgang. Perspektivet er kontrastivt, dvs. man studerer det spanske sprogs struktur, variation og funktioner, sammenlignet med andre europæiske sprog, som fx dansk og engelsk, eller andre romanske sprog. Der arbejdes også med forholdet mellem sproget og kulturen sådan som dette kommer til udtryk i sprogets grammatik, i sprogbrugen og i forbindelse med oversættelse. Der forskes i sprog og diskurs set i forhold til samfund og kultur. Den generelle tilgang er her sociopragmatikken og diskursanalysen med fokus på den sproglige konstruktion af sociale forhold, identitet og ideologier. Forskningen omfatter emneområderne høflighed, samtalestudier, interkulturel kommunikation i fremmedsprogsundervisningen, læge–patientkommunikationen, politisk diskurs, medier, reklamer og indvandring. Fagets sprogforskning beskæftiger sig desuden med hvordan man tilegner sig og underviser i et fremmedsprog – herunder de fire sprogfærdigheders betydning for tilegnelsen (læse, lytte, skrive og tale). Særlig interesse har her de mentale, sociale og affektive processer der er involveret i lytte-forståelse og tekstlæsning, samt mundtlig og skriftlig sprogproduktion på spansk som fremmedsprog.
Forskere og undervisere
Navn | Titel | Telefon | |
---|---|---|---|
Andersen, Katrine Helene | Lektor | ||
Drengsted-Nielsen, Claus | Ekstern lektor | +4535330031 | |
Gustafsson, Jan | Lektor | +4535328449 | |
Heiberg, Morten Rievers | Professor | +4535328618 | |
Hernández-Flores, Nieves | Lektor | +4535328441 | |
Jensen, Julio | Lektor | +4535328455 | |
Pedersen, Johan | Lektor | +4535328428 |