Mod identiteten eller Om kunstens universalitet

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning › fagfællebedømt

Standard

Mod identiteten eller Om kunstens universalitet. / Rösing, Lilian Munk.

Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi. red. / Adam Paulsen; Leander Møller Gøttcke. København : U Press, 2022. s. 90-107.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning › fagfællebedømt

Harvard

Rösing, LM 2022, Mod identiteten eller Om kunstens universalitet. i A Paulsen & LM Gøttcke (red), Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi. U Press, København, s. 90-107.

APA

Rösing, L. M. (2022). Mod identiteten eller Om kunstens universalitet. I A. Paulsen, & L. M. Gøttcke (red.), Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi (s. 90-107). U Press.

Vancouver

Rösing LM. Mod identiteten eller Om kunstens universalitet. I Paulsen A, Gøttcke LM, red., Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi. København: U Press. 2022. s. 90-107

Author

Rösing, Lilian Munk. / Mod identiteten eller Om kunstens universalitet. Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi. red. / Adam Paulsen ; Leander Møller Gøttcke. København : U Press, 2022. s. 90-107

Bibtex

@inbook{ebcd65bf38044f79b509ce09cc1b9911,
title = "Mod identiteten eller Om kunstens universalitet",
abstract = "I denne artikel vil jeg fors{\o}ge at udfolde mine argumenter MOD identiteten og FOR den universalisme, der i forhold til de partikul{\ae}re identitetspr{\ae}dikater viser sig som et brud, en rest eller noget tv{\ae}rg{\aa}ende. Jeg vil ikke ben{\ae}gte n{\o}dvendigheden af at forholde sig til de identitetspr{\ae}dikater, man beh{\ae}ftes med, men jeg vil betragte denne beh{\ae}ftelse som et universelt vilk{\aa}r. Jeg vil p{\aa}kalde Eric Santners definition af ”selvet” som det, der ikke kan s{\ae}ttes p{\aa} pr{\ae}dikat, og s{\aa} vil jeg inddrage en r{\ae}kke t{\ae}nkere, der p{\aa} forskellig vis pl{\ae}derer for universalismen: Paulus (som siger, at ”her kommer det ikke an p{\aa} at v{\ae}re j{\o}de eller gr{\ae}ker”), Sigmund Freud (som finder universalismen i monoteismen forst{\aa}et som et bolv{\ae}rk mod ”sn{\ae}verhjertede lokalguder”), Alain Badiou (der etablerer en forbindelse mellem det universelle og det singul{\ae}re) og Juliet Flower-MacCannell (der pl{\ae}derer for en negativ universalisme). Min gennemg{\aa}ende litter{\ae}re reference vil v{\ae}re Imre Kert{\'e}sz, hvis j{\o}diske kz-overlevende ”jeg”, jeg ublu har identificeret mig med i min besk{\ae}ftigelse med forfatterskabet – en identifikation, som fra et aktuelt identitetspolitisk standpunkt vel n{\ae}ppe ville v{\ae}re tilladt. ",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, identitet, universalisme, Kert{\'e}sz, Imre, Freud, Sigmund, Ernaux, Annie, Badiou, Alain, Santner, Eric",
author = "R{\"o}sing, {Lilian Munk}",
year = "2022",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-93890-35-0",
pages = "90--107",
editor = "Adam Paulsen and G{\o}ttcke, {Leander M{\o}ller}",
booktitle = "Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi",
publisher = "U Press",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Mod identiteten eller Om kunstens universalitet

AU - Rösing, Lilian Munk

PY - 2022

Y1 - 2022

N2 - I denne artikel vil jeg forsøge at udfolde mine argumenter MOD identiteten og FOR den universalisme, der i forhold til de partikulære identitetsprædikater viser sig som et brud, en rest eller noget tværgående. Jeg vil ikke benægte nødvendigheden af at forholde sig til de identitetsprædikater, man behæftes med, men jeg vil betragte denne behæftelse som et universelt vilkår. Jeg vil påkalde Eric Santners definition af ”selvet” som det, der ikke kan sættes på prædikat, og så vil jeg inddrage en række tænkere, der på forskellig vis plæderer for universalismen: Paulus (som siger, at ”her kommer det ikke an på at være jøde eller græker”), Sigmund Freud (som finder universalismen i monoteismen forstået som et bolværk mod ”snæverhjertede lokalguder”), Alain Badiou (der etablerer en forbindelse mellem det universelle og det singulære) og Juliet Flower-MacCannell (der plæderer for en negativ universalisme). Min gennemgående litterære reference vil være Imre Kertész, hvis jødiske kz-overlevende ”jeg”, jeg ublu har identificeret mig med i min beskæftigelse med forfatterskabet – en identifikation, som fra et aktuelt identitetspolitisk standpunkt vel næppe ville være tilladt.

AB - I denne artikel vil jeg forsøge at udfolde mine argumenter MOD identiteten og FOR den universalisme, der i forhold til de partikulære identitetsprædikater viser sig som et brud, en rest eller noget tværgående. Jeg vil ikke benægte nødvendigheden af at forholde sig til de identitetsprædikater, man behæftes med, men jeg vil betragte denne behæftelse som et universelt vilkår. Jeg vil påkalde Eric Santners definition af ”selvet” som det, der ikke kan sættes på prædikat, og så vil jeg inddrage en række tænkere, der på forskellig vis plæderer for universalismen: Paulus (som siger, at ”her kommer det ikke an på at være jøde eller græker”), Sigmund Freud (som finder universalismen i monoteismen forstået som et bolværk mod ”snæverhjertede lokalguder”), Alain Badiou (der etablerer en forbindelse mellem det universelle og det singulære) og Juliet Flower-MacCannell (der plæderer for en negativ universalisme). Min gennemgående litterære reference vil være Imre Kertész, hvis jødiske kz-overlevende ”jeg”, jeg ublu har identificeret mig med i min beskæftigelse med forfatterskabet – en identifikation, som fra et aktuelt identitetspolitisk standpunkt vel næppe ville være tilladt.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - identitet

KW - universalisme

KW - Kertész, Imre

KW - Freud, Sigmund

KW - Ernaux, Annie

KW - Badiou, Alain

KW - Santner, Eric

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-93890-35-0

SP - 90

EP - 107

BT - Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi

A2 - Paulsen, Adam

A2 - Gøttcke, Leander Møller

PB - U Press

CY - København

ER -

ID: 323860622